Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2126013_0001.png
17. december 2019
J.nr. 2019 - 11122
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 132 af 28. november 2019 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Marie Bjerre (V).
Morten Bødskov
/ Julie Lungholt
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om, hvad skattegabet for årene 2017 og 2018 er, til skatteministeren
2126013_0002.png
Spørgsmål
Skattegabet udgjorde ifølge skattemyndighederne 9,2 mia. kr. i 2016 for virksomhederne.
Vil ministeren oplyse, hvad skattegabet er for årene 2017 og 2018?
Svar
Skattegabet udtrykker forskellen mellem det, der estimeres at angives i skat, hvis alle reg-
ler var overholdt, og det, der rent faktisk angives. I Skattestyrelsens stikprøveundersøgel-
ser opgøres skattegabet på angivelsestidspunktet, dvs. før kontrol. Skattegabet vil derfor i
praksis blive reduceret gennem kontrolindsatsen. Skattegabet er derfor ikke udtryk for et
realiseret tab for statskassen.
Skattestyrelsen har oplyst, at skattegabet på 9,2 mia. kr., som der refereres til, stammer fra
undersøgelsen af regelefterlevelsen for små og mellemstore virksomheder for indkomst-
året 2012. Skattestyrelsen har siden gennemført en undersøgelse af regelefterlevelsen for
små og mellemstore virksomheder for indkomståret 2014, som blev offentliggjort i 2017.
Her viste undersøgelsen et skattegab på 10,9 mia. kr. Det er vigtigt at udviklingen i regel-
efterlevelsen ses over en længere periode, da der kan forekomme udsving i enkelte år.
Stigningen i skattegabet fra indkomståret 2012 til 2014 kan således ikke umiddelbart siges
at være udtryk for et fald i regelefterlevelsen, da stigningen ikke er statistisk signifikant, og
forskellen kan således skyldes tilfældig variation.
Skattestyrelsen har ikke gennemført årlige undersøgelser af virksomhedernes regelefterle-
velse for indkomstårene 2015-2018. Skattestyrelsen arbejder aktuelt på at undersøge regel-
efterlevelsen for små og mellemstore virksomheder for indkomståret 2017. Det bemær-
kes, at resultater fra undersøgelsen vil indgå som en del af Skattestyrelsens årlige publika-
tioner om henholdsvis virksomhedernes og selskabernes skattebetaling, som vil blive
oversendt til Skatteudvalget, når de foreligger.
Side 2 af 2