Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2117711_0001.png
4. december 2019
J.nr. 2019 - 10664
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 110 af 15. november 2019 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Julie Lungholt
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om det er et tilfredsstillende kontrolniveauat at kontrolprocenten for store selskaber er på 0,5 pct., mens den for små- og mellemstore virksomheder er mellem 0,3 pct. og 2,8 pct., til skatteministeren
2117711_0002.png
Spørgsmål
Det fremgår af Rigsrevisionens beretning nr. 6/2019 om Skatteministeriets indsats på ak-
tieområdet, at kontrolprocenten for store selskaber er på 0,5 pct., mens den for små- og
mellemstore virksomheder er mellem 0,3 pct. og 2,8 pct. Mener ministeren, at dette er et
tilfredsstillende kontrolniveau?
Svar
Som skatteminister er det vigtigt for mig, at der er den rette indsats over for snyd og svin-
del med betaling af skatter og afgifter. Jeg mener ikke, at skattekontrollen i de seneste år
har været på et tilfredsstillende niveau på tværs af skatteforvaltningens forskellige indsats-
områder.
Det er også derfor, at regeringen har sat som målsætning at ansætte 1.000 ekstra medar-
bejdere i Skatteforvaltningen i løbet af de kommende år. På finansloven for 2020 er der
således afsat 150 mio. kr. i 2020 stigende til 200 mio. kr. årligt i 2021-2023. Jeg vil i januar
præsentere den første kontrolpakke, der skal være med til at styrke skattekontrollen på en
række risikoområder ved at tilføre de første 250 medarbejdere til Skattestyrelsen. Det er
første skridt mod at sikre en kontrolindsats, der igen kan sikre ordentlig understøttelse af
virksomhedernes og borgernes skattebetaling.
Jeg vil samtidig bemærke, at der er andre måder at sikre regelefterlevelsen end ved efter-
kontrol. Netop på aktieområdet har Skattestyrelsen eksempelvis sikret høj regelefterle-
velse ift. nogle typer af aktier ved at få tredjepartsindberetninger fra banker. Derfor skal
Skattestyrelsens indsats for at sikre regelefterlevelsen på aktieområdet vurderes bredere
end ved at se isoleret på, hvor stor en andel virksomheder og selskaber der kontrolleres.
Side 2 af 2