Notat
21. november 2019
J.nr. 19-0735787
Udland
Styring og Kvalitet
Orientering til Skatteudvalget om sagsbehandlingstid
ved anmodning om CPR-nummer og skattekort til
udenlandske medarbejdere
Skatteministeriet har i forlængelse af SAU alm. del
–
spm. 11 og 12 anmodet Skattestyrel-
sen om en orientering om ventetiden ved anmodning om CPR-nummer og skattekort til
udenlandske medarbejdere.
Procedure ved udstedelse af skattekort
Skattestyrelsen modtager hvert år en betydelig mængde anmodninger om skattekort og
skattepersonnumre, som konkret indgives ved udfyldelse af en blanket enten elektronisk
på skat.dk eller fysisk. Hvis en udenlandsk borger ikke tidligere har boet eller arbejdet i
Danmark, og dermed ikke har et personnummer (CPR-nr.), skal borgeren anmode om et
administrativt personnummer (også kaldet et skattepersonnummer), som Skattestyrelsen
kan tildele. Der ansøges om skattepersonnummeret som en del af anmodningen om skat-
tekort.
Anmodningen om skattekort kan sendes til Skattestyrelsen, når der er mindre end 60 ka-
lenderdage til ansættelsen. Indsendes den tidligere, vil den blive returneret. Der kan tid-
ligst tildeles skattepersonnummer op til 21 arbejdsdage før ansættelsesdato. Skattestyrel-
sen sender efter anmodning et skattekort, hvis der foreligger skattepligt til Danmark af
indkomst eller ejendom. Hertil bemærkes, at der er fremsat lovforslag (L 21), som efter
vedtagelse vil indebære, at Skattestyrelsen fra 1. januar 2020 kun må udstede et skattekort,
såfremt der foreligger en arbejdstilladelse, medmindre en udlænding er fritaget fra krav
om arbejdstilladelse.
Sagsbehandlingstiden hos Skattestyrelsen er som udgangspunkt ens for borgere inden og
uden for EU. Borgere uden for EU skal dog normalt først have et visum og arbejdstilla-
delse, før de kan få et skattekort. Disse regler administreres af Udlændingestyrelsen og
Styrelsen for International Rekruttering (SIRI). I de tilfælde er det normalt ikke Skattesty-
relsen, som opretter det administrative personnummer. Skatteforvaltningen kan ikke ud-
tale sig om sagsbehandlingen hos andre myndigheder.
Sagsbehandlingstid
Skattestyrelsen kan ikke systemteknisk opgøre den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på
anmodninger om skattepersonnummer og skattekort. Skattestyrelsen har derfor beregnet
den gennemsnitlige sagsbehandlingstid pba. en manuel gennemgang af sager.