SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om at redegøre for nettoprovenuet samlet og pr. årsværk for projekterne Beskatning af almindelige aktier og investeringsbeviser m.m. (2012-2013) m.v., til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

28. januar 2020

J.nr. 2019 - 10664

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 107 af 15. november 2019 (alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Julie Lungholt

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om at redegøre for nettoprovenuet samlet og pr. årsværk for projekterne Beskatning af almindelige aktier og investeringsbeviser m.m. (2012-2013) m.v., til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for nettoprovenuet samlet og pr. årsværk for projekterne ”Be-

skatning af almindelige aktier og investeringsbeviser m.m. (2012-2013), Beskatning af

værdipapirer (2013-2014 og 2014-2017), Aktier som ikke er noteret på den danske børs

(medarbejderaktier) (2012-2013) og Unoterede aktier herunder medarbejderaktier (2017-

2018), som fremgår af Rigsrevisionens beretning nr. 6/2019 om Skatteministeriets indsats

på aktieområdet. I svaret bedes oplysningerne fremstilles som i svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 324 (folketingsåret 2017-18).

Svar

Jeg vil indledningsvist gøre opmærksom på, at man skal være påpasselig med sammenholde

og fortolke sammenhængen mellem konkrete kontrolprojekters driftsudgifter og de tilhø-

rende kontrolprovenuer.

Opgjorte provenuvirkninger fra konkrete kontrolprojekter har fx ikke nødvendigvis karak-

ter af varige merprovenuer. Det skyldes bl.a., at en del af nettoprovenuet i ét år kan neu-

traliseres af lavere regelefterlevelse i andre år, ligesom der kan være tale om skatteskyldige

virksomheder, der på lovlig vis går konkurs mellem kontrollen og skattebetalingen, samt

restancer, der ikke kan inddrives. Samtidig vil størrelsen på andelen af nettoprovenuet, der

reelt bliver betalt eller inddrevet, afhænge af, på hvilket område reguleringerne foretages.

Skattestyrelsen prioriterer anvendte værktøjer ud fra en vurdering af, hvordan konkrete

risici håndteres mest hensigtsmæssigt. Det kan fx være i form af digitale stopklodser,

kampagner eller regnskabskontrol. Kontrol kan ikke stå alene, hvis vi skal sikre korrekt

skattebetaling fra virksomhederne. Skattestyrelsen skal også sikre en god vejledning og

nemme indberetningsmuligheder.

Endelig skal det bemærkes, at Skattestyrelsens kontrolindsats er tilrettelagt efter væsentlig-

hed og risiko, hvorfor det ikke kan forventes, at ekstra medarbejdere i gennemsnit finder

fejl i samme omfang som de eksisterende medarbejdere, og dermed kan indbringe samme

høje provenu.

Når det er sagt, så er det som skatteminister vigtigt for mig, at der er den rette indsats

over for snyd og svindel med betaling af skatter og afgifter. Jeg mener ikke, at skattekon-

trollen i de seneste år har været på et tilfredsstillende niveau på tværs af skatteforvaltnin-

gens forskellige indsatsområder.

Det er også derfor, at regeringen har sat som målsætning at ansætte 1.000 ekstra medar-

bejdere i Skatteforvaltningen i løbet af de kommende år. På finansloven for 2020 er der

således afsat 150 mio. kr. i 2020 stigende til 200 mio. kr. årligt i 2021-2023 til de første

250 medarbejdere til Skattestyrelsen. Det er første skridt mod at sikre en kontrolindsats,

der igen kan sikre ordentlig understøttelse af virksomhedernes og borgernes skattebeta-

ling. Vedrørende de i spørgsmålet omtalte beregninger kan jeg henholde mig til følgende,

som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:

Side 2 af 10

”Skatteforvaltningen var organiseret i en regional struktur indtil 2013, og der blev først

fra 2014 indført en ensartet tilgang til registreringen af kontrolproduktionen. Det er der-

for ikke muligt at opstille sammenlignelige opgørelser for kontrolindsatsen før 2014,

hvorfor Skattestyrelen ikke kan opstille oplysninger for projekterne om

’Beskatning

af al-

mindelige aktier og investeringsbeviser m.m.’ (2012-2013),

’Aktier

som ikke er noteret på

den danske børs (medarbejderaktier)’ (2012-2013) og

’Beskatning

af værdipapirer’ (for

2013, det første år) som efterspurgt.

I nedenstående tabel 1-7 er nettoprovenuet for de resterende projekter beregnet og op-

gjort på samme måde som i svar på

SAU alm. del

–

spørgsmål 324 (folketingsåret 2017-18),

hvor provenuet for projektet er opgjort pr. måned. Det bemærkes, at provenuet derfor

ikke direkte kan sidestilles med provenuet i Rigsrevisionens beretning nr. 6/2019, hvor

det beregnede nettoprovenu er opgjort som gennemsnitligt provenu pr. indkomstår. Det

bemærkes endvidere, at der for nogle projekter også er registeret provenu i året efter pro-

jektets afslutning.

Tabellerne 1 til 7 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu,

nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleom-

kostninger pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleom-

kostning for

’Beskatning

af værdipapirer’ (2013-2014 og 2014-2017). Som tidligere be-

skrevet kan der ikke fremfindes tal for 2013.

Side 3 af 10

Tabel 1. Nettoprovenu og omkostninger pr. måned, Beskatning af værdipapirer, 2014

Måned

Realiseret

årsværksfor-

brug (års-

værk)

Personale-

omkostning

(mio. kr.)

Nettopro-

venu (mio.

kr.)

Nettopro-

venu fratruk-

ket persona-

leomkostnin-

ger (mio. kr.)

Nettopro-

venu fratruk-

ket persona-

leomkostnin-

ger pr. års-

værk (mio.

kr.)

Nettopro-

venu divide-

ret med den

opgjorte per-

sonaleom-

kostning

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Total

0,4

0,0

0,2

1,2

2,0

1,6

1,9

1,8

10,4

0,2

0,0

0,1

0,7

1,2

1,0

1,1

6,2

1,4

8,1

-0,1

0,7

1,4

2,2

15,1

13,3

0,8

-1,6

1,4

-0,4

42,2

1,2

8,0

-0,1

0,6

1,4

2,0

14,4

12,6

-0,4

2,6

0,3

-1,5

35,9

3,3 185,5 -46,1 165,6 112,9

8,3

12,4

10,7

-0,2

--1,6

0,1

-0,8

4,1

6,5 310,2 -75,8 277,0 189,2

14,9

21,7

18,8

0,7

-1,7

1,2

-0,4

6,8

Anm.: Talmaterialet er afrundet til én decimal, hvorfor der kan forekomme sumafvigelser i tabellen. Det medfører også, at

der er registreringer i den pågældende måned,

selvom der er anført ”0,0”. For måneder der er blanke, har der ikke været

nogen registrering.

”Realiseret årsværksforbrug” er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som medarbejderne

har registreret på op-

gaveløsningen i projektet. Der er taget udgangspunkt i, at et årsværk gennemsnitligt har præsteret 1.274 timer i 2014, idet

der herved er taget hensyn til lederressourcer, ferie, sygdom, kurser og andet overhead.

”Personaleomkostning” er

for 2014 beregnet som antallet af årsværk ganget med en fast årsværkspris på 600.000 kr.

Nettoprovenuet er udregnet på baggrund af de gennemførte nettoreguleringer, fx af den skattepligtige indkomst, som er

omregnet til provenu med udgangspunkt i en gennemsnitlig skatteprocent. Det faktiske provenu vil derfor kunne afvige fra

det opgjorte provenu af reguleringerne. Dataindholdet i Skattestyrelsens systemer er dynamisk og ændres løbende i forbin-

delse med nye kontrolaktiviteter for det enkelte år. Opgørelsen af nettoprovenuet er opgjort d. 14. november 2019 og tids-

forbruget er opgjort ved opgørelse d. 17. december 2019. Opgørelser på andre tidspunkter vil derfor kunne udvise mindre

forskelle. Det er ikke givet, at en forhøjelse af skatter og afgifter kan inddrives. Derfor er nettoprovenuet ikke lig med det

beløb, som staten modtager.

Kilde: Skattestyrelsen

Side 4 af 10

Tabel 2. Nettoprovenu og omkostninger pr. måned, Beskatning af værdipapirer, 2015

Måned

Realiseret

årsværksfor-

brug (års-

værk)

Personale-

omkostning

(mio. kr.)

Nettopro-

venu (mio.

kr.)

Nettopro-

venu fratruk-

ket persona-

leomkostnin-

ger (mio. kr.)

Nettopro-

venu fratruk-

ket persona-

leomkostnin-

ger pr. års-

værk (mio.

kr.)

Nettopro-

venu divide-

ret med den

opgjorte per-

sonaleom-

kostning

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Total

2,5

2,9

2,2

2,3

2,7

1,9

2,0

1,9

1,7

1,3

25,5

1,5

1,7

1,3

1,4

1,6

1,2

1,1

1,0

0,8

15,3

5,5

12,5

-0,6

0,8

24,3

7,8

-1,6

4,6

4,7

6,3

7,9

71,7

4,0

11,0

-2,3

-1,9

-0,6

22,7

6,6

-2,9

3,5

3,7

5,3

7,1

56,3

1,6

4,4

-0,8

-0,9

-0,3

8,6

3,4

-1,4

1,9

2,2

3,1

5,4

2,2

3,7

8,4

-0,3

-0,5

0,6

15,3

6,7

-1,3

4,1

4,7

6,2

10,0

4,7

Anm.: Talmaterialet er afrundet til én decimal, hvorfor der kan forekomme sumafvigelser i tabellen. Det medfører også, at

der er registreringer i den pågældende måned,

selvom der er anført ”0,0”. For måneder der er blanke, har der ikke været

nogen registrering.

”Realiseret årsværksforbrug” er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som medarbejderne

har registreret på op-

gaveløsningen i projektet. Der er taget udgangspunkt i, at et årsværk gennemsnitligt har præsteret 1.288 timer i 2015, idet

der herved er taget hensyn til lederressourcer, ferie, sygdom, kurser og andet overhead.

”Personaleomkostning” er

for 2015 beregnet som antallet af årsværk ganget med en fast årsværkspris på 600.000 kr.

Nettoprovenuet er udregnet på baggrund af de gennemførte nettoreguleringer, fx af den skattepligtige indkomst, som er

omregnet til provenu med udgangspunkt i en gennemsnitlig skatteprocent. Det faktiske provenu vil derfor kunne afvige fra

det opgjorte provenu af reguleringerne. Dataindholdet i Skattestyrelsens systemer er dynamisk og ændres løbende i forbin-

delse med nye kontrolaktiviteter for det enkelte år. Opgørelsen af nettoprovenuet er opgjort d. 14. november 2019 og tids-

forbruget er opgjort ved opgørelse d. 17. december 2019. Opgørelser på andre tidspunkter vil derfor kunne udvise mindre

forskelle. Det er ikke givet, at en forhøjelse af skatter og afgifter kan inddrives. Derfor er nettoprovenuet ikke lig med det

beløb, som staten modtager.

Kilde: Skattestyrelsen

Side 5 af 10

Tabel 3. Nettoprovenu og omkostninger pr. måned, Beskatning af værdipapirer, 2016

Måned

Realiseret

årsværksfor-

brug (års-

værk)

Personale-

omkostning

(mio. kr.)

Nettopro-

venu (mio.

kr.)

Nettopro-

venu fratruk-

ket persona-

leomkostnin-

ger (mio. kr.)

Nettopro-

venu fratruk-

ket persona-

leomkostnin-

ger pr. års-

værk (mio.

kr.)

Nettopro-

venu divide-

ret med den

opgjorte per-

sonaleom-

kostning

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Total

1,5

1,4

1,1

0,9

1,1

1,6

1,8

2,1

2,3

1,6

18,6

0,9

0,7

0,5

0,7

1,0

1,1

1,2

1,4

1,0

11,2

4,2

3,4

2,8

3,8

4,1

-8,4

6,9

3,1

7,6

8,0

7,4

7,9

51,0

3,3

2,6

2,1

3,3

3,6

-9,1

5,9

2,1

6,4

6,6

6,0

7,0

39,8

2,2

1,8

3,8

4,1

-7,9

3,7

1,2

3,1

2,9

2,6

4,4

2,1

4,7

4,0

7,3

7,8 -12,2

7,2

2,9

6,2

5,9

5,3

8,3

4,6

Anm.: Talmaterialet er afrundet til én decimal, hvorfor der kan forekomme sumafvigelser i tabellen. Det medfører også, at

der er registreringer i den pågældende måned,

selvom der er anført ”0,0”. For måneder der er blanke, har der ikke været

nogen registrering.

”Realiseret årsværksforbrug” er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som medarbejderne

har registreret på op-

gaveløsningen i projektet. Der er taget udgangspunkt i, at et årsværk gennemsnitligt har præsteret 1.293 timer i 2016, idet

der herved er taget hensyn til lederressourcer, ferie, sygdom, kurser og andet overhead.

”Personaleomkostning” er

for 2016 beregnet som antallet af årsværk ganget med en fast årsværkspris på 600.000 kr.

Nettoprovenuet er udregnet på baggrund af de gennemførte nettoreguleringer, fx af den skattepligtige indkomst, som er

omregnet til provenu med udgangspunkt i en gennemsnitlig skatteprocent. Det faktiske provenu vil derfor kunne afvige fra

det opgjorte provenu af reguleringerne. Dataindholdet i Skattestyrelsens systemer er dynamisk og ændres løbende i forbin-

delse med nye kontrolaktiviteter for det enkelte år. Opgørelsen af nettoprovenuet er opgjort d. 14. november 2019 og tids-

forbruget er opgjort ved opgørelse d. 17. december 2019. Opgørelser på andre tidspunkter vil derfor kunne udvise mindre

forskelle. Det er ikke givet, at en forhøjelse af skatter og afgifter kan inddrives. Derfor er nettoprovenuet ikke lig med det

beløb, som staten modtager.

Kilde: Skattestyrelsen

Side 6 af 10

Tabel 4. Nettoprovenu og omkostninger pr. måned, Beskatning af værdipapirer, 2017

Måned

Realiseret

årsværksfor-

brug (års-

værk)

Personale-

omkostning

(mio. kr.)

Nettopro-

venu (mio.

kr.)

Nettopro-

venu fratruk-

ket persona-

leomkostnin-

ger (mio. kr.)

Nettopro-

venu fratruk-

ket persona-

leomkostnin-

ger pr. års-

værk (mio.

kr.)

Nettopro-

venu divide-

ret med den

opgjorte per-

sonaleom-

kostning

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Total

2,4

1,7

2,1

1,4

2,1

1,9

1,5

1,1

0,6

0,5

0,4

0,3

16,0

1,8

1,2

1,6

1,0

1,5

1,4

1,1

0,8

0,4

0,3

0,2

11,7

4,9

4,2

4,8

4,9

10,3

7,8

10,7

5,6

4,0

1,7

4,3

0,9

64,1

3,1

3,0

3,3

3,8

8,8

6,4

9,6

4,8

3,6

1,3

4,0

0,7

52,4

1,3

1,8

1,5

2,7

4,2

3,5

6,2

4,6

6,3

2,8

9,3

2,3

3,3

2,8

3,5

3,1

4,7

6,7

5,7

9,5

7,2

9,6

4,8

13,8

4,1

5,5

Anm.: Talmaterialet er afrundet til én decimal, hvorfor der kan forekomme sumafvigelser i tabellen. Det medfører også, at

der er registreringer i den pågældende måned,

selvom der er anført ”0,0”. For måneder der er blanke, har der ikke været

nogen registrering.

”Realiseret årsværksforbrug” er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som medarbejderne

har registreret på op-

gaveløsningen i projektet. Der er taget udgangspunkt i, at et årsværk gennemsnitligt har præsteret 1.332 timer i 2017, idet

der herved er taget hensyn til lederressourcer, ferie, sygdom, kurser og andet overhead.

”Personaleomkostning” er

for 2017 beregnet som antallet af årsværk ganget med en fast årsværkspris på 730.000 kr.

Nettoprovenuet er udregnet på baggrund af de gennemførte nettoreguleringer, fx af den skattepligtige indkomst, som er

omregnet til provenu med udgangspunkt i en gennemsnitlig skatteprocent. Det faktiske provenu vil derfor kunne afvige fra

det opgjorte provenu af reguleringerne. Dataindholdet i Skattestyrelsens systemer er dynamisk og ændres løbende i forbin-

delse med nye kontrolaktiviteter for det enkelte år. Opgørelsen af nettoprovenuet er opgjort d. 14. november 2019 og tids-

forbruget er opgjort ved opgørelse d. 17. december 2019. Opgørelser på andre tidspunkter vil derfor kunne udvise mindre

forskelle. Det er ikke givet, at en forhøjelse af skatter og afgifter kan inddrives. Derfor er nettoprovenuet ikke lig med det

beløb, som staten modtager.

Kilde: Skattestyrelsen

Side 7 af 10

Tabel 5. Nettoprovenu og omkostninger pr. måned, Beskatning af værdipapirer, 2018

Måned

Realiseret

årsværksfor-

brug (års-

værk)

Personale-

omkostning

(mio. kr.)

Nettopro-

venu (mio.

kr.)

Nettopro-

venu fratruk-

ket persona-

leomkostnin-

ger (mio. kr.)

Nettopro-

venu fratruk-

ket persona-

leomkostnin-

ger pr. års-

værk (mio.

kr.)

Nettopro-

venu divide-

ret med den

opgjorte per-

sonaleom-

kostning

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Total

0,7

0,4

0,2

0,1

0,0

1,7

0,6

0,3

0,2

0,1

0,0

0,1

0,0

1,3

10,4

3,8

1,9

1,7

1,2

0,4

0,0

20,6

9,9

3,5

1,7

1,6

1,1

1,2

0,4

0,0

19,3

13,6

9,4

6,8

10,6

19,3

17,1

25,7

-0,8

11,6

18,6 13,20

9,84

14,7

25,8

23,1

34,2

0,0

16,0

Anm.: Talmaterialet er afrundet til én decimal, hvorfor der kan forekomme sumafvigelser i tabellen. Det medfører også, at

der er registreringer i den pågældende måned selvom der er anført ”0,0”. For måneder der er blanke, har der

ikke været

nogen registrering.

”Realiseret årsværksforbrug” er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som medarbejderne

har registreret på op-

gaveløsningen i projektet. Der er taget udgangspunkt i, at et årsværk gennemsnitligt har præsteret 1.321 timer i 2018, idet

der herved er taget hensyn til lederressourcer, ferie, sygdom, kurser og andet overhead.

”Personaleomkostning” er

for 2018 beregnet som antallet af årsværk ganget med en fast årsværkspris på 775.000 kr.

Nettoprovenuet er udregnet på baggrund af de gennemførte nettoreguleringer, fx af den skattepligtige indkomst, som er

omregnet til provenu med udgangspunkt i en gennemsnitlig skatteprocent. Det faktiske provenu vil derfor kunne afvige fra

det opgjorte provenu af reguleringerne. Dataindholdet i Skattestyrelsens systemer er dynamisk og ændres løbende i forbin-

delse med nye kontrolaktiviteter for det enkelte år. Opgørelsen af nettoprovenuet er opgjort d. 14. november 2019 og tids-

forbruget er opgjort ved opgørelse d. 17. december 2019. Opgørelser på andre tidspunkter vil derfor kunne udvise mindre

forskelle. Det er ikke givet, at en forhøjelse af skatter og afgifter kan inddrives. Derfor er nettoprovenuet ikke lig med det

beløb, som staten modtager.

Kilde: Skattestyrelsen

Side 8 af 10

Tabel 6 og 7 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, net-

toprovenu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkost-

ninger pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning

for

’Unoterede

aktier herunder medarbejderaktier’ (2017-2018):

Tabel 6. Nettoprovenu og omkostninger pr. måned, Unoterede aktier herunder medarbejderaktier,

2017

Måned

Realiseret

årsværksfor-

brug (års-

værk)

Personale-

omkostning

(mio. kr.)

Nettopro-

venu (mio.

kr.)

Nettopro-

venu fratruk-

ket persona-

leomkostnin-

ger (mio. kr.)

Nettopro-

venu fratruk-

ket persona-

leomkostnin-

ger pr. års-

værk (mio.

kr.)

Nettopro-

venu divide-

ret med den

opgjorte per-

sonaleom-

kostning

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Total

0,1

0,3

0,4

0,5

0,3

2,2

0,1

0,2

0,3

0,4

0,2

1,6

0,0

0,3

0,1

1,3

2,0

-0,1

-0,2

0,0

-0,3

1,0

0,4

-0,7

0,1

0,0

-0,5

3,4

0,2

0,0

1,1

1,0

0,3

5,7

1,2

Anm.: Talmaterialet er afrundet til én decimal, hvorfor der kan forekomme sumafvigelser i tabellen. Det medfører også, at

der er registreringer i den pågældende måned selvom der er anført ”0,0”. For måneder der er blanke, har der ikke været

nogen registrering.

”Realiseret årsværksforbrug” er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som medarbejderne

har registreret på op-

gaveløsningen i projektet. Der er taget udgangspunkt i, at et årsværk gennemsnitligt har præsteret 1.332 timer i 2017, idet

der herved er taget hensyn til lederressourcer, ferie, sygdom, kurser og andet overhead.

”Personaleomkostning” er

for 2017 beregnet som antallet af årsværk ganget med en fast årsværkspris på 730.000 kr.

Nettoprovenuet er udregnet på baggrund af de gennemførte nettoreguleringer, fx af den skattepligtige indkomst, som er

omregnet til provenu med udgangspunkt i en gennemsnitlig skatteprocent. Det faktiske provenu vil derfor kunne afvige fra

det opgjorte provenu af reguleringerne. Dataindholdet i Skattestyrelsens systemer er dynamisk og ændres løbende i forbin-

delse med nye kontrolaktiviteter for det enkelte år. Opgørelsen af nettoprovenuet er opgjort d. 14. november 2019 og tids-

forbruget er opgjort ved opgørelse d. 17. december 2019. Opgørelser på andre tidspunkter vil derfor kunne udvise mindre

forskelle. Det er ikke givet, at en forhøjelse af skatter og afgifter kan inddrives. Derfor er nettoprovenuet ikke lig med det

beløb, som staten modtager.

Kilde: Skattestyrelsen

Side 9 af 10

Tabel 7. Nettoprovenu og omkostninger pr. måned, Unoterede aktier herunder medarbejderaktier,

2018

Måned

Realiseret

årsværksfor-

brug (års-

værk)

Personale-

omkostning

(mio. kr.)

Nettopro-

venu (mio.

kr.)

Nettopro-

venu fratruk-

ket persona-

leomkostnin-

ger (mio. kr.)

Nettopro-

venu fratruk-

ket persona-

leomkostnin-

ger pr. års-

værk (mio.

kr.)

Nettopro-

venu divide-

ret med den

opgjorte per-

sonaleom-

kostning

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Total

0,5

0,6

0,7

0,5

0,2

0,0

0,1

0,0

3,5

0,4

0,5

0,4

0,2

0,0

2,7

0,4

0,9

0,5

1,2

2,8

1,6

1,9

0,1

0,2

0,0

9,6

0,0

0,5

0,1

0,7

2,2

1,2

1,7

0,1

0,0

0,2

0,0

6,8

0,0

1,0

0,3

1,3

3,4

2,3

7,8

6,5

-0,8

12,3

-0,8

1,9

1,0

2,3

1,3

2,6

5,4

4,0

11,1

9,3

0,0

16,8

0,0

3,5

Anm.: Talmaterialet er afrundet til én decimal, hvorfor der kan forekomme sumafvigelser i tabellen. Det medfører også, at

der er registreringer i den pågældende måned selvom der er anført ”0,0”. For måneder der er blanke, har der ikke været

nogen registrering.

”Realiseret årsværksforbrug” er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som medarbejderne

har registreret på op-

gaveløsningen i projektet. Der er taget udgangspunkt i, at et årsværk gennemsnitligt har præsteret 1.321 timer i 2018, idet

der herved er taget hensyn til lederressourcer, ferie, sygdom, kurser og andet overhead.

”Personaleomkostning” er

for 2018 beregnet som antallet af årsværk ganget med en fast årsværkspris på 775.000 kr.

Nettoprovenuet er udregnet på baggrund af de gennemførte nettoreguleringer, fx af den skattepligtige indkomst, som er

omregnet til provenu med udgangspunkt i en gennemsnitlig skatteprocent. Det faktiske provenu vil derfor kunne afvige fra

det opgjorte provenu af reguleringerne. Dataindholdet i Skattestyrelsens systemer er dynamisk og ændres løbende i forbin-

delse med nye kontrolaktiviteter for det enkelte år. Opgørelsen af nettoprovenuet er opgjort d. 14. november 2019 og tids-

forbruget er opgjort ved opgørelse d. 17. december 2019. Opgørelser på andre tidspunkter vil derfor kunne udvise mindre

forskelle. Det er ikke givet, at en forhøjelse af skatter og afgifter kan inddrives. Derfor er nettoprovenuet ikke lig med det

beløb, som staten modtager.

Kilde: Skattestyrelsen

”

Side 10 af 10