Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2121697_0001.png
10. december 2019
J.nr. 2019 - 10664
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 105 af 15. november 2019 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Julie Lungholt
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om estimeret fejl og muligt svig for 377 mio. kr. med fradrag fra aktier m.v., til skatteministeren
2121697_0002.png
Spørgsmål
Det fremgår af Rigsrevisionens beretning nr. 6/2019 om Skatteministeriets indsats på ak-
tieområdet, at der er estimeret fejl og muligt svig for 377 mio. kr. med fradrag fra aktier.
Det fremgår også, at ”Skattestyrelsen har ikke undersøgt, hvor stor en andel af estimatet
der dækker over reelle fejl og svig.” Ministeren bedes redegøre for, hvorfor Skattestyrel-
sen ikke har foretaget denne analyse.
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:
”Der
fremgår følgende af Rigsrevisionens beretning nr. 6/2019 om Skatteministeriets ind-
sats på aktieområdet: ”I
oktober 2018 udarbejdede Skattestyrelsen en analyse, hvor styrelsen estimerede
udsving i fradrag i felter på årsopgørelsen som følge af formodet svig. Analysen viste bl.a., at der kunne være
tale om fejl og svig i fradrag på aktieområdet på op til 377 mio. kr. for selvangivelser af fradrag i perioden
januar-oktober 2018. Angivelserne vedrørte indkomstårene 2014-2017. Skattestyrelsen pointerer, at der
er tale om udsving i fradrag, som kun kan betragtes som potentielt svig og ikke konkret konstateret svig.”
Siden foråret 2018 har Skattestyrelsen foretaget en række analyser og udsøgninger for at
målrette kontrolindsatsen, og den nævnte analyse ovenfor har indgået som en del af dette
arbejde. I den forbindelse har Skattestyrelsen i 2018 og 2019 opstillet en række værn og
kontroller, som har stoppet potentielle misbrugssager. Skattestyrelsen har på værdipapir-
området primært haft fokus på at begrænse omfanget af og stoppe misbruget, hvilket har
begrænset risikoen for snyd.
Det er Skattestyrelsens vurdering, at der i dag er opbygget et værn omkring TastSelv Borger.
Skattestyrelsen er i gang med at opbygge et tilsvarende værn i forbindelse med årsopgørel-
sen for 2019, som kommer i drift i marts 2020.
I forbindelse med kontrol af sagerne vil årsopgørelsen blive genoptaget, og sagen eventuelt
videresendt til strafferetlig behandling. I arbejdet vil indgå de sager, hvor der i 2018
før
de nye værn og kontroller var fuldt implementeret
blev udbetalt overskydende skatter.
En del af de nye værn har dog allerede fanget forsøg på misbrug for tidligere indkomstår.
I lyset af Rigsrevisionens beretning nr. 6/2019 overvejes det i øjeblikket, om der skal ske
yderligere tiltag på området.”
Jeg kan oplyse, at Statsrevisorerne har udbedt sig en ministerredegørelse den 27. januar
2020, hvor jeg tager samlet stilling til Statsrevisorernes kritik af Skatteministeriets indsats
på aktieområdet.
Side 2 af 2