Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2121699_0001.png
10. december 2019
J.nr. 2019 - 10664
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 104 af 15. november 2019 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Julie Lungholt
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 104: Spm. om, at Skattestyrelsen ikke anvender bankoplysninger om unoterede aktier til selve den skattemæssige beregning på årsopgørelsen m.v., til skatteministeren
2121699_0002.png
Spørgsmål
Det fremgår af Rigsrevisionens beretning nr. 6/2019 om Skatteministeriets indsats på ak-
tieområdet, at Skattestyrelsen ikke anvender bankoplysninger om unoterede aktier til selve
den skattemæssige beregning på årsopgørelsen, men kun benytter det til efterkontrol. Mi-
nisteren bedes redegøre for, hvorfor dette er hensigtsmæssigt.
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:
”Skattestyrelsen
skal indledningsvist bemærke, at unoterede aktier udgør 1,4 pct. af det
samlede salg af aktier, og at der derfor sker en automatisk skatteansættelse for den væ-
sentligste del af aktieområdet (noterede aktier) på borgerområdet. Skattestyrelsen er enig i,
at bankoplysninger om unoterede aktier fremadrettet i videst muligt omfang bør anven-
des. Skattestyrelsen arbejder løbende på at udvikle brugen af de modtagne data både i for-
hold til skatteberegningen og i forhold til løbende kontrol og efterkontrol.
Skattestyrelsen igangsætter nu en nærmere analyse af området for unoterede aktier. For-
målet med analysen er at opstille en række initiativer i forhold til automatisk skattebereg-
ning og kontrol i relation til både unoterede aktier, som handles på uregulerede handels-
platforme, og til de øvrige unoterede aktier, med henblik på at øge anvendelse af data til
både automatisk skatteansættelse og til kontrol.”
Som skatteminister jeg selvfølgelig optaget af, at modtagne oplysninger fra tredjeparter
såsom fx bankerne i videst muligt omfang anvendes direkte til at sikre den korrekte skat-
teansættelse. Jeg hæfter mig samtidig ved, at væsentlige dele af beskatningen af aktieområ-
det på borgerområdet er understøttet af tredjepartsdata.
Jeg kan oplyse, at Statsrevisorerne har udbedt sig en ministerredegørelse den 27. januar
2020, hvor jeg tager samlet stilling til Statsrevisorernes kritik af Skatteministeriets indsats
på aktieområdet, herunder behovet for opfølgende initiativer.
Side 2 af 2