Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2169483_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. marts 2020
Økonomikontoret
Sirin Duran
2020-0030-3850
1414187
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 996 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. februar 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Lena Dyhr Toft Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 996: Spm. om, hvor mange institutioner, der i løbet af januar og februar har anvendt besøgsrum, træningsrum eller andre rum til væretægtsfængslede eller afsonere på grund af for højt belæg, og hvad ministeren foretager sig for at nedbringe belægget, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 996 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren angive, hvor mange institutioner, der i løbet af
januar og februar har anvendt besøgsrum, træningsrum eller an-
dre rum til varetægtsfængslede eller afsonere på grund af for
højt belæg, og hvad ministeren foretager sig for at nedbringe be-
lægget?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen har ikke mulighed for cen-
tralt at lave et systemudtræk af de ønskede oplysninger. Direk-
toratet har derfor anmodet de 4 kriminalforsorgsområder om at
indhente disse oplysninger for alle fængsler og arrester.
Det kan på baggrund af høringssvarene oplyses, at der i løbet af
januar-februar 2020 på grund af højt belæg er blevet anvendt
besøgsrum, træningsrum, advokatrum og andre rum end celler
til afsonere og arrestanter i 3 fængsler og 22 arrester (inkl. Ve-
stre Fængsel) ud af de i alt 13 fængsler og 31 arrester, der er i
brug. Det skal bemærkes, at denne opgørelse omfatter alle
fængsler og arrester, hvor der på et tidspunkt i perioden har væ-
ret anvendt andre rum end celler til belæg, og at den konkrete
anvendelse af besøgsrum mv. har varieret fra meget kortvarig
brug i form af en enkelt overnatning til, at et besøgsrum m.v. har
været anvendt til belæg i hele perioden.
Det bemærkes, at kriminalforsorgen igennem 2018 og 2019 har
udvidet kapaciteten betydeligt med ca. 400 fængsels- og arrest-
pladser. På trods af dette forventer kriminalforsorgen i 2020 en
kapacitetsudnyttelse på ca. 103 pct.
Videre bemærkes, at det i forbindelse med indgåelsen af flerår-
saftalen for kriminalforsorgen 2018-2021 blev besluttet, at 11
ældre fængsler og arrester i aftaleperioden kunne tages ud af
drift med henblik på at tilpasse kapaciteten til det på tidspunktet
forventede behov. Dette har imidlertid ikke været fuldt ud mu-
ligt, idet belægget har været støt stigende siden flerårsaftalens
indgåelse. Fire af de 11 fængsler og arrester er derfor fortsat i
drift.”
2