Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2167048_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. marts 2020
Politikontoret
Cecilie Thornvig Ander-
sen
2020-0030-3848
1413865
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 995 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. februar 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten Mes-
serschmidt (DF).
Nick Hækkerup
/
Jesper Hagen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 995: Spm. om kommentar til det fuldstændig umotiverede og grove overfald på en 16-årig ung dansk mand tæt på Hillerød Station begået af to unge mænd med udenlandsk udseende, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 995 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere det fuldstændig umotiverede og
grove overfald på en 16-årig ung dansk mand tæt på Hillerød
Station begået af to unge mænd med udenlandsk udseende, jf.
omtalen på TV2 Lorry.dk i artiklen ”Nyt overfald ved S-togsta-
tion: 16-årig tævet ved højlys dag”, den 25. februar 2020, og
oplyse, om politiet henholdsvis DSB har nok fokus på video-
overvågning af arealerne på og omkring DSB-stationerne, hvor
der tilsyneladende er foregået en række grimme voldsoverfald
den seneste tid, og hvis ikke, om politiet og DSB fremadrettet
vil sikre videoovervågning af DSB-stationer og tilstødende are-
aler med veje og stier, som dels kan virke kriminalitetsforebyg-
gende dels kan hjælpe til i opklaring af kommende forbrydel-
ser?”
Svar:
Danskernes tryghed er en kerneprioritet for regeringen, og derfor har jeg
lanceret en række tiltag, der samlet set skal genskabe trygheden og sikker-
heden i det offentlige rum. Der er bl.a. tale om en række initiativer, der ved-
rører øget brug af tv-overvågning. Den 5. februar 2020 fremsatte jeg således
fire lovforslag (lovforslag nr. L 102-105), der skal implementere dele af
trygheds- og sikkerhedspakken, herunder et lovforslag, der skal udvide ad-
gangen til tv-overvågning for private og offentlige myndigheder samt gøre
det obligatorisk at registrere tv-overvågning.
Herudover er det en del af trygheds- og sikkerhedspakken, at politiet kan
opsætte 300 yderligere kameraer med henblik på både at forebygge og ef-
terforske kriminalitet. Politiet vil på baggrund af en politifaglig vurdering
udvælge de steder, hvor der er størst politimæssigt behov for at etablere tv-
overvågning, og hvor opsætningen således har den største forebyggende og
efterforskningsmæssige værdi.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Nordsjællands Politi.
Nordsjællands Politi har oplyst, at sagen efterforskes som en pri-
oriteret sag. Politikredsen søgte den 24. februar 2020 – samme
dag som overfaldet – efter eventuel relevant tv-overvågning. I
forlængelse heraf blev der den 28. februar 2020 sikret tv-over-
vågning i nærheden af gerningsstedet. Der er herefter foretaget
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 995: Spm. om kommentar til det fuldstændig umotiverede og grove overfald på en 16-årig ung dansk mand tæt på Hillerød Station begået af to unge mænd med udenlandsk udseende, til justitsministeren
afhøring af to personer i sagen, ligesom der arbejdes på at få
fastlagt identiteten på yderligere et vidne. Der er endnu ikke fo-
retaget sigtelser i sagen. Derudover har politikredsen rettet hen-
vendelse til Banedanmark/DSB med henblik på sikring af tv-
overvågning fra Hillerød Station.
Nordsjællands Politi er generelt meget opmærksom på mulighe-
den for at udfinde eventuelle gerningsmænd via såvel de tryg-
hedsskabende kameraer, der er opsat af politiet, og via kameraer
opsat af andre myndigheder eller private, herunder kameraer,
der er registreret i Politiets Kameraregister (POLCAM).
Det er Nordsjællands Politis opfattelse, at samarbejdet med
DSB i forbindelse med indhentning af videoovervågning til brug
for efterforskning af straffesager er meget tilfredsstillende. Der
er således helt faste procedurer for indhentning af overvågnings-
materiale fra henholdsvis stationsområder og toge.
Rigspolitiet kan i det hele henholde sig til udtalelsen fra Nords-
jællands Politi.”
Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Transport- og Boligministeriet, der har oplyst føl-
gende:
”Transport- og Boligministeriet arbejder for, at det skal være
trygt at anvende den kollektive transport. I den forbindelse er
det vigtigt med tryghedsindsatser på stationer - både i form af
overvågningskameraer samt ved at skabe liv i gamle stations-
bygninger bl.a. i form af opførsel af butikker.
Spørgsmålet har været forelagt for DSB, som oplyser følgende:
”I DSB arbejder vi løbende med at forbedre tryghe-
den i vores tog og på stationerne. Der er gennemført
en række initiativer gennem årene for at imøde-
komme, at vores kunder føler sig trygge, når de kø-
rer med vores tog:
Der er etableret videoovervågning på alle per-
roner på S-banen og i alle S-tog.
S-togene er designet med fri gennemgang og frit
udsyn i hele togsættets længde.
Vi arbejder på at skabe mere imødekommende og
lyse stationer, når de renoveres.
Vi bestræber os på at have synligt personale
jævnt hen over hele driftsdøgnet på S-banen.
Vi samarbejder med politiet og kommunerne om
forskellige initiativer.
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 995: Spm. om kommentar til det fuldstændig umotiverede og grove overfald på en 16-årig ung dansk mand tæt på Hillerød Station begået af to unge mænd med udenlandsk udseende, til justitsministeren
Generelt i forhold til S-togene har S-togsrevisorerne
en tryghedsskabende rolle især i aftentimerne. Des-
uden har rejsende i S-toget - hvis de skulle føle sig
utrygge - mulighed for at placere sig i kupéen forrest
i toget umiddelbart bag førerrummet. På den måde
kan hjælp hurtigt tilkaldes, hvis der skulle opstå si-
tuationer, hvor der er behov for dette.
Generelt i forhold til vores videoovervågning foku-
seres på tre områder, som gælder for alle vores sta-
tioner:
Langs perronkanten
Tekniske anlæg (billetautomater, elevatorer mv.)
i tilfælde af hærværk
Adgangsveje
I sjældne tilfælde er der kameraovervågning af for-
pladser, hvor DSB har ejerskabet. Det gælder Esb-
jerg, Nyborg, Korsør og Næstved.
DSB har i dag har 2.312 overvågningskameraer for-
delt på 128 stationer rundt om i landet. Optagelser
gemmes op til 14 dage. Politianmeldes episoder på
vores stationer, så kan politiet få udleveret videoma-
terialet til videre efterforskning. Formålet med ka-
meraovervågning er sammen med god belysning at
understøtte tryghed på DSB og Banedanmark ejede
publikumsområder.””
4