REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 992: Spm. om talepapir fra lukket samråd den 26/2-20 om de væsentligste punkter på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12. og 13. marts 2020, jf. REU alm. del

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

EU-retskontoret

Victor Christoffersen

2020-3051-0033

1399508

UDKAST TIL TALE

til brug for samråd i Folketingets Retsudvalg den 27.

februar 2020 og forelæggelse i Folketingets Europa-

udvalg den 28. februar 2020 af RIA-rådsmødet den

13. marts 2020

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 992: Spm. om talepapir fra lukket samråd den 26/2-20 om de væsentligste punkter på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12. og 13. marts 2020, jf. REU alm. del - samrådsspm. Å, til justitsministeren

[Indledning]

Den 13. marts 2020 afholdes der rådsmøde om retlige

og indre anliggender i Bruxelles. Udvalget har fået til-

sendt et samlenotat om sagerne på rådsmødet.

Som det fremgår af samlenotatet og det supplerende sam-

lenotat i modtog i morges, er der kun 6 sager på rådsmø-

dedagsordenen, som vedrører Justitsministeriets område.

Tre af disse er omfattet af retsforbeholdet.

Det er derfor et usædvanligt kort rådsmøde uden så me-

get politisk indhold. Jeg vil primært fokusere på dagsor-

denens punkt 1 om strategiske retningslinjer for justits-

og indenrigsområdet.

Herudover vil jeg også orientere om kommende domme

fra EU-Domstolen ang. logning.

[Strategiske retningslinjer for justits- og indenrigs-

området]

Dagsordenens punkt 1 er om strategiske retningslinjer

for justits- og indenrigsområdet.

Der er lagt op til en meningsudveksling om og godken-

delse af rådskonklusioner, der skal forelægges for Det

Europæiske Råd til godkendelse på et møde den 26.-27.

marts 2020.

Formålet med formandskabets udkast til strategiske ret-

ningslinjer er at sætte en fælles ramme for den lovgiv-

ningsmæssige og operationelle programudformning for

rådets arbejde de kommende fire år.

Formandskabets udkast til de strategiske retningslinjer

tager udgangspunkt i Det Europæiske Råds strategiske

dagsorden for 2019-2024, og udkastet er udarbejdet på

baggrund af refleksioner og drøftelser under det finske

formandskab i efteråret samt på det uformelle rådsmøde

den 23. og 24. januar 2020 i Zagreb afholdt af det kroa-

tiske formandskab.

Punktet omfatter både emner, der hører under Justitsmi-

nisteriets ressortområde og punkter, der hører under Ud-

lændinge- og Integrationsministeriets ressortområde. Jeg

vil alene komme ind på de emner, der berører Justitsmi-

nisteriets ressortområde.

Formandskabet har inddelt de strategiske retningslinjer i

fire overordnede temaer:

Retsstatsprincippet, gensidig

tillid, ét Europa, ét rum samt beherskelse af nye teknolo-

gier og kunstig intelligens.

Vi kan fra regeringens side overordnet støtte formand-

skabets udkast til de strategiske retningslinjer for så vidt

angår Justitsministeriets område.

Jeg vil ikke referere alle dele af de strategiske retnings-

linjer, men blot slå ned på de væsentligste fokuspunkter

under hvert tema.

Der sættes under det første overordnede tema om

rets-

statsprincippet,

bl.a. fokus på, at EU’s institutioner og

medlemsstaterne har et fælles ansvar for at sikre, at

respekten for retsstatsprincippet garanteres, og at der an-

vendes og i nødvendigt omfang udvikles effektive red-

skaber til at sikre dette.

Der sættes endvidere fokus på, at rådet for almindelige

anliggender (GAC) vil fortsætte sin årlige dialog om rets-

statsprincippet, og at justitsministrene i RIA-rådsforma-

tionen fortsat vil beskæftige sig med spørgsmål, der rela-

terer sig til retsstatsprincippet, hvor det er relevant.

Der sættes under det andet overordnede tema om

gen-

sidig tillid

bl.a. fokus på, at EU-lovgivningen bliver an-

vendt og implementeret korrekt. Det vil sige, at før der

tages nye EU-lovgivningsinitiativer, som påvirker vel-

fungerende national lovgivning, bør der ved hjælp af

konsekvensanalyser vises en klar merværdi af sådanne

initiativer for de europæiske borgere. Det kan jeg kun

være enig i.

Det kan i den forbindelse nævnes, at Danmark deltager i

en række retsakter om strafferetligt samarbejde vedtaget

før Lissabontraktatens ikrafttræden.

Hvis disse retsakter erstattes af nye retsakter, vil det have

den konsekvens, at Danmark – pga. retsforbeholdet –

ikke længere vil kunne deltage i samarbejdet. Det drejer

sig f.eks. om rammeafgørelsen om den europæiske arre-

stordre.

Regeringen kan bl.a. derfor støtte, at fokus i de strategi-

ske retningslinjer er på anvendelse og implementering af

allerede

eksisterende

retsakter frem for nye retsakter på

det politi- og strafferetlige område og området for civil-

retligt samarbejde.

Der sættes under det tredje overordnede tema

ét Eu-

ropa, et rum,

bl.a. fokus på, at sikkerhedsmæssige trus-

ler som terrorisme og hybride trusler også skal håndteres

på EU-plan.

Der peges på behovet for øget samarbejde EU-landende

imellem, ligesom det nævnes, at relevante EU-agenturer

har en vigtig rolle at spille i forbindelse med bl.a. deling

af udstyr og specialiserede tekniske løsninger.

Regeringen støtter tiltag, som kan forbedre EU’s indsats

mod terrorisme og hybride trusler. Medlemsstaterne står

over for mange af de samme udfordringer og regeringen

er derfor generelt positivt indstillet over for initiativer,

der kan medvirke til at styrke samarbejdet mellem med-

lemsstaterne.

Afsluttende sætter formandskabet fokus på

beher-

skelse af nye teknologier og kunstig intelligens.

Det er regeringens holdning, at der i relation til kunstig

intelligens på RIA-området er vigtig at finde den rette ba-

lance mellem effektiv retshåndhævelse og beskyttelse af

fundamentale rettigheder.

Ansigtsgenkendelsesteknologi er et af flere redskaber,

der potentielt kan effektivisere og lette politiets arbejde.

Regeringen kan ikke udelukke, at vi en dag kommer til

at tage ansigtsgenkendelsesteknologien i brug i Dan-

mark, men vi kan samtidig ikke se bort fra de principi-

elle, retlige og praktiske dilemmaer, som anvendelsen af

teknologien rejser.

Det er alt sammen spørgsmål, som må afklares, inden

teknologien kan tages i brug.

Men jeg vil gerne slå fast, at hvis EU generelt arbejder

med et forbud mod ansigtsgenkendelse, så er det ikke

umiddelbart noget, som regeringen kan støtte.

Øvrige punkter

Der er også et punkt på dagsordenen vedrørende den

Europæiske anklagemyndighed (EPPO) samt et overord-

net punkt om e-beviser.

Punkterne er begge alene på til orientering og statusop-

datering.

For så vidt angår punktet om EPPO, er det et tilbageven-

dende punkt på rådsmøderne, hvor formandskabet gør

status over etableringen af EPPO, som på nuværende

tidspunkt forventes at være i drift inden udgangen af

november 2020. Danmark deltager som bekendt på

grund af retsforbeholdet ikke i samarbejdet om EPPO.

For så vidt angår punktet om e-beviser, er der tale om et

overordnet punkt med tre underpunkter, hvor Kommis-

sionen orienterer om status på henholdsvis:

- forhandlingerne mellem EU og USA om en aftale

om adgangen til elektronisk bevismateriale i straf-

fesager

- forhandlingerne om en anden tillægsprotokol til

Budapest-konventionen og

- etableringen af et elektronisk system til udveksling

af elektronisk bevismateriale.

Det forventes, at alle punkterne kan tages til orientering.

Endelig er der, som det fremgår af det supplerende

samlenotat fra i morges, et punkt til drøftelse på dagsor-

denen om udlevering af EU-statsborgere til retsforføl-

gelse i tredjelande. Jeg skal beklage den sene oversen-

delse af det supplerende samlenotat, der skyldes, at det

først er sat på dagsordenen for ganske nylig.

Letland, der har bedt om at få punktet optaget på dagsor-

denen, har foreløbig oplyst, at man ønsker en generel

drøftelse af nogle uhensigtsmæssigheder ved den euro-

pæiske arrestordre, som man har erfaret i forbindelse

med udlevering af lettiske statsborgere til fra andre EU-

lande til tredjelande.

[Siden sidst]

Jeg vil kort fortælle om tre præjudicielle sager ved EU-

Domstolen, der handler om de franske, belgiske og esti-

ske logningsregler. Der er tale om de forenede sager C-

511/18 og C-512/18, sag C-520/18 og sag C-746/18.

Den daværende regering orienterede i henholdsvis

november 2018 og marts 2019 Folketinget om regerin-

gens afgivelse af indlæg i de nævnte sager i notater til

Folketingets Europaudvalg (Alm. del, bilag 171 og bilag

172, 2018-19 (1. samling) samt Alm. del, bilag 567,

2018-19 (1. samling)).

De præjudicielle forelæggelser i de nævnte sager har

baggrund i EU-Domstolens afgørelse af 21. december

2016 i Tele2-sagen. I denne sag fastslog EU-Domstolen,

at de svenske regler om logning var i strid med EU-ret-

ten. Det skyldtes, at de svenske regler medførte en pligt

til generel og udifferentieret lagring af samtlige trafik- og

lokaliseringsdata vedrørende samtlige abonnenter og re-

gistrerede brugere i forbindelse med samtlige midler til

elektronisk kommunikation.

EU-Domstolen udtalte samtidig, at EU-retten ikke er til

hinder for en begrænset lagring af data, som er målrettet

i forhold til et tidsrum, et geografisk område og/eller en

personkreds.

Danmark og 16 andre medlemsstater har afgivet mundt-

lige indlæg i de franske og belgiske sager. Danmark og

mange andre medlemsstater afgav også indlæg i den esti-

ske sag. I alle tre sager gjorde regeringen gældende, at

EU-Domstolen bør genoverveje visse af de udtalelser,

som EU-Domstolen afgav i Tele2-dommen.

Regeringen har navnlig betonet vigtigheden af lagrede

oplysninger som efterforskningsredskab for politiet og

PET.

Regeringen gjorde i den sammenhæng gældende, at en

målrettet lagring, som den EU-Domstolen omtaler i

Tele2-dommen, ikke er mulig at implementere, hvis lag-

rede oplysninger fortsat skal være egnet som et effektivt

efterforskningsredskab for de retshåndhævende myndig-

heder.

EU-Domstolen forventes at træffe afgørelser i de franske

og belgiske sager omkring sommeren 2020.

EU-Domstolens dom i den estiske sag forventes at fore-

ligge i forlængelse af de franske og belgiske sager.

Den estiske sag vil navnlig kunne få betydning for, hvor-

dan retsplejelovens regler om adgang til de oplysninger,

som teleselskaberne skal opbevare til brug for efterforsk-

ning og retsforfølgning, vil kunne udformes.

Tak for ordet.