REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 975: Spm. om færdselspolitiet har mulighed for at anvende hjullåse, og i bekræftende fald i hvilke tilfælde de typisk anvendes, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

11. maj 2020

Forebyggelseskontoret

Christopher Gjerding

2020-0030-3828

1408492

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 975 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. februar 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Jacob Guldborg Rasmussen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 975: Spm. om færdselspolitiet har mulighed for at anvende hjullåse, og i bekræftende fald i hvilke tilfælde de typisk anvendes, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 975 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, i hvilke lande der anvendes hjullåse, til

hvilke formål og af hvem? Spørgsmålet bedes besvaret senest to

dage før afholdelse af åbent samråd om REU alm. del - samrå-

dsspm. AA.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Uden-

rigsministeriet om at indhente bidrag fra Sverige, Norge, Finland, Tyskland

og Nederlandene.

Ambassaden i Stockholm har fra det svenske justitsministerium fået oplyst

følgende:

”Det har siden 2015 har været muligt at anvende hjullås i Sve-

rige i henhold til ”lag 2014:1437”

I henhold til 3 § gælder det, at hvis det af særlige grunde kan

antages, at konfiskering af fx nøgler til køretøjet ikke er tilstræk-

keligt for at sikre, at en beslutning om at man ikke må køre vi-

dere følges, så kan Polismyndigheten eller Tullverket beslutte,

at der skal anvendes hjullås, hvis det i det enkelte tilfælde er

mere hensigtsmæssigt med hjullås end konfiskering af køretøjet.

Som det fremgår af §§ 7–10 kan hjullås anvendes for at:

- sikre fuldbyrdelse af sanktionsafgift (§ 7),

- forhindre fortsat overtrædelse af erhvervstrafiklovgivningen

(yrkestrafiklagstiftningen) (§ 8),

- forhindre trafik med et køretøj hvis fører udgør en konkret

fare for trafiksikkerheden (§ 9), og

- forhindre trafik med et køretøj som udgør en konkret fare for

trafiksikkerheden (§ 10).

Tiltag som er iværksat efter §§ 7–9 kan gælde i højst 36 timer.

For tiltag som er iværksat i henhold til 10 § er der ingen fastsat

tidsgrænse. I alle tilfælde skal tiltaget ophøre, hvis der ikke læn-

gere findes grund til det. Behovet for tiltaget skal således lø-

bende omprøves.”

Ambassaden i Oslo har fra det norske trafikministerium fået oplyst

følgende:

”Det har siden 2015 været muligt at bruge hjullås, jf. vejtrafik-

loven §§ 36, 36 a, 36 b og 37.

Formålet med at anvende hjullås varierer i de forskellige be-

stemmelser.

Vejtrafikloven § 36 omhandler regler om forbud mod brug af et

køretøj f.eks. med baggrund i hensynet til trafiksikkerheden. I §

36, stk. 3, står der, at "Bruksforbud som nevnt i første punktum

kan om nødvendig sikres ved bruk av mekanisk eller elektronisk

innretning". Begrebet "mekanisk eller elektronisk innretning" er

brugt for, at bestemmelsen skal være teknologineutral, sådan at

også eventuelle nye indretninger, som udvikles, kan tages i brug.

I dag vil der i praksis være tale om hjullås. I henhold til § 36,

stk. 9, kan det gives påbud om hvile, hvor der afdækkes brud på

køre-hviletidsbestemmelser, og et sådan påbud kan "om nød-

vendig sikres ved bruk av mekanisk eller elektronisk innret-

ning".

Efter vejtrafikloven § 36 a kan der ilægges overtrædelsesgebyr

for brud på regler om vægt og dimensioner. Et køretøj kan tages

i forvaring eller anvendelse forbydes, indtil et gebyr eller om-

kostninger er betalt, eller der er stillet sikkerhed for betaling.

"Forvaring og bruksforbud kan om nødvendig sikres ved bruk

av mekanisk eller elektronisk innretning".

Vejtrafikloven § 36 b giver en generel hjemmel for at holde et

køretøj tilbage, hvor det er nødvendigt for at sikre betaling af

bøder eller sanktioner ilagt efter brud på regler givet i eller i

medhold af vejtrafikloven. Det følger af stk. 2, at "Tilbakeholds-

retten kan om nødvendig sikres ved bruk av mekanisk eller elek-

tronisk innretning".

I henhold til vejtrafikloven § 37 kan et køretøj på visse vilkår

fjernes og tages i forvaring. "Kjøretøy som er tatt i forvaring,

står for eierens regning og risiko. Forvaring kan om nødvendig

sikres ved hjelp av mekanisk eller elektronisk innretning. Kjø-

retøyet kan ved bruk av slik innretning holdes tilbake inntil om-

kostninger knyttet til bruken av innretningen eer betalt".

Hjullåse kan anvendes af kontrolmyndighederne dvs. hovedsa-

geligt politiet, Statens vegvesen og Tolletaten (Tolden).

Trafikministeriet arbejder desuden med en lovændring for at

indføre retten til at tilbageholde og adgang til at bruge hjullås

også for at sikre betaling af bøder og gebyrer givet for brud på

erhvervstransportsloven. I dag kan det udelukkende gives ved

brud på vejtrafikloven. Lovforslaget skal efter planen lægges

frem for Stortinget efteråret 2020.

Ambassaden i Helsinki har fra det finske indenrigsministerium fået oplyst

følgende:

”I Finland er kommunale parkeringsmyndigheder ansvarlige for

anvendelsen af hjullåse ifm. parkeringskontrol. Anvendelsen af

hjullåse har hjemmel i lovgivningen om parkeringskontrol

(727/2011). Alternativt har myndighederne også mulighed for

at flytte et køretøj, jf. loven om flytningen af køretøjer

(1508/2019).

Ifølge lovgivning om parkeringskontrol er det tilladt for parke-

ringsmyndigheder at fastgøre en hjullås på et parkeret køretøj,

såfremt det har været parkeret ulovligt i mere end to døgn, eller

hvis der findes flere ubetalte parkeringsbøder. Formålet med

disse tiltag er at undgå, at køretøjets ejer flytter køretøjet selv.

Myndigheder kan også vælge at flytte køretøjet som et alternativ

til at bruge en hjullås. Hjullåsen kan ikke fjernes, før ejeren af

køretøjet betaler de ubetalte parkeringsbøder, medmindre en

domstol afgør andet. Ejeren skal ligeledes betale et gebyr for

brugen af hjullås. Gebyret fastsættes af kommunerne på bag-

grund af loven om kriterier for udgifter til staten og det kommu-

nalt bestemte beløb.”

Ambassaden i Berlin har oplyst følgende:

”Brugen af hjullåse i Tyskland sker decentralt. Nogle kommu-

ner og byer anvender hjullåse, mens andre ikke gør. Hjullåse

anvendes typisk i forbindelse med indkrævning af skat og anden

offentlig gæld. Brugen af hjullåse og pantsættelsen af et køretøj

eller truslen herom er sidste udvej over for, hvad der kan beteg-

nes som notoriske skyldnere. Nedenstående oplistning er ikke

udtømmende for Tyskland.

I Berlin blev hjullåse anvendt i pilotforsøg i 2004 af de lokale

skattemyndigheder og har derefter udviklet sig til fast praksis

over skyldnere. Formålet er skatteindkrævning og indkrævning

af anden offentlig gæld, herunder bøder.

I Køln har hjullåse været anvendt af skattemyndighederne siden

1995. I nogle tilfælde er myndighederne gået over til brugen af

såkaldte ventilvogter (ty. Ventilwächter), som er en mindre pne-

umatisk anordning, der monteres på hjulets ventil, og som tøm-

mer hjulet for luft ved kørsel over 15 km/t.

Byen Hannover indførte i 2003 brugen af ventilvogtere og hen-

viste til samme praksis i bl.a. Wilhelmshaven, Osnabrück og

Cottbus. Det er skattemyndighederne i Hannover, der håndhæ-

ver brugen.

I Slesvig-Holsten (Lybæk, Flensborg, Norderstedt) anvendes

både hjullåse og ventilvogtere. Flensborg har brugt ventilvog-

tere siden 2010 over for systematiske skyldnere (skat, licens, bø-

der). I delstaten Mecklenburg-Vorpommern (Wismar, Greif-

swald) anvendes hjullåse over for personer med skattegæld.

Skattemyndighederne i Hamborg har testet brugen af hjullåse i

et pilotforsøg og har fortsat denne praksis. Hjullåse anvendes til

indkrævning af forskellige typer af skat og moms og anden of-

fentlig gæld.

I den mindre by Niederkassel i delstaten Nordrhein-Westfalen

anvendes hjullåse til indkrævning af offentlig gæld, det være sig

både forskellige typer af skat, licens og gebyrer til daginstitutio-

ner.

Erfaringer i de ovennævnte storbyer har vist, at betalingsviljen

forbedres ved brug af eller trussel om brugen af hjullåse. Per-

sondataeksperter har kritiseret anvendelsen af hjullåse, når bru-

gen ledsages et anbragt advarselsmærkat på bilen, der tydeligt

viser, at bilens ejer er skyldner. Den store tyske automobilklub

ADAC har ligeledes kritiseret brugen af hjullåse, fordi skyld-

nere udskammes offentligt og pga. risikoen for skader på bilen,

hvis advarslen overses eller forsvinder. Man er derfor gået over

til at anvende et simpelt mærkat med kun et enkelt telefonnum-

mer til den beslaglæggende myndighed, som klæbes på bilen.”

Ambassaden i Haag har fra det nederlandske justits- og sikkerhedsministe-

rium fået oplyst følgende:

”Regulering af brugen af hjullåse er kommunernes ansvarsom-

råde. Det er op til det enkelte byråd at fastsætte regler for påsæt-

ning og fjernelse af hjullåse samt inddragelse og opbevaring af

køretøjer.

Oftest gør kommuner brug af hjullåse ift. inddrivelse af parke-

ringsbøder. I tilfælde hvor en borger ikke har betalt parkerings-

afgiften, modtager den pågældende op til to bøder. Hvis første

bøde ikke betales, udstedes yderligere én bøde. Udebliver beta-

ling for begge bøder, anvendes en hjullås på det pågældende kø-

retøj.”