REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 962: Spm. om kommentar til, at forsvarsadvokater i visse amerikanske delstater ikke har krav på oplysning om, hvorvidt der er anvendt ansigtsgenkendelsesteknologi i efterforskningen mod deres klienter, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

24. marts 2020

Politikontoret

Josephine Gremaud Ro-

senberg

2020-0030-3822

1406504

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 962 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. februar 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Louise Black Mogensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 962: Spm. om kommentar til, at forsvarsadvokater i visse amerikanske delstater ikke har krav på oplysning om, hvorvidt der er anvendt ansigtsgenkendelsesteknologi i efterforskningen mod deres klienter, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 962 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren - på baggrund af at forsvarsadvokater i visse

amerikanske delstater ikke har krav på oplysning om, hvorvidt

der er anvendt ansigtsgenkendelsesteknologi i efterforskningen

mod deres klienter, jf. artiklen "Ansigtsgenkendelse har i 20 år

hjulpet politiet i Florida i forbryderjagten", Politiken, 7. februar

2020 - redegøre for, om ministeren mener, at danske forsvarsad-

vokater i tilsvarende sager skal have krav på sådanne oplysnin-

ger, hvis der indføres ansigtsgenkendelsesteknologi i Dan-

mark?”

Svar:

Helt generelt kan jeg oplyse, at de gældende, danske regler er indrettet så-

dan, at forsvareren har adgang til straffesagens materiale. Det følger således

af retsplejelovens § 729 a, stk. 3, at en forsvarer har adgang til at gøre sig

bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag,

som sigtelsen angår. Forsvareren må ikke uden politiets samtykke overle-

vere det modtagne materiale til sigtede eller andre. Politiet giver samtykke,

hvis det findes ubetænkeligt.

Efter retsplejelovens § 729 a, stk. 4, kan politiet give forsvareren pålæg om

ikke at videregive de oplysninger, som forsvareren har modtaget fra politiet,

hvis det er nødvendigt af hensyn til fremmede magter, statens sikkerhed,

sagens opklaring, til tredjemand, herunder til et vidnes sikkerhed, eller til

efterforskningen af en anden verserende sag om en lovovertrædelse, som

efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en

forsætlig overtrædelse af straffelovens bestemmelser i kapitler 12 eller 13.

Pålægget kan udstrækkes, indtil tiltalte har afgivet forklaring under hoved-

forhandlingen.

Hvis der er tale om en sigtet uden en forsvarer, vil den sigtede selv have

adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt

til brug for den sag, som sigtelsen angår, jf. retsplejelovens § 729 b, stk. 2.

Politiet kan dog afslå anmodningen af de grunde, der er nævnt i retspleje-

lovens § 729 a, stk. 4.

Det bemærkes, at forsvarerens og den sigtedes adgang til aktindsigt efter

retsplejelovens § 729 a og § 729 b kan fraviges i særlige tilfælde, f.eks. af

hensyn til statens sikkerhed, jf. retsplejelovens § 729 c, stk. 1.

Det er – efter begæring fra politiet – retten, som træffer afgørelser herom,

og der kan ikke ske begrænsning af aktindsigten, hvis det giver anledning

til væsentlige betænkeligheder for varetagelsen af sigtedes forsvar. Inden

retten træffer afgørelse, skal der beskikkes en særlig advokat for den sigtede,

og advokaten skal have lejlighed til at udtale sig.