REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 958: Spm. om ministeren kan bekræfte, at den eksisterende ansigtsgenkendelsesteknologi ikke altid giver gode, brugbare resultater, når myndigheder forsøger at anvende teknologien til at identificere en person ud fra grynede overvågningsbilleder, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

24. marts 2020

Politikontoret

Josephine Gremaud Ro-

senberg

2020-0030-3807

1406296

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 958 (Alm. del), som Folketingets Rets-

udvalg har stillet til justitsministeren den 24. februar 2020. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Louise Black Mogensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 958: Spm. om ministeren kan bekræfte, at den eksisterende ansigtsgenkendelsesteknologi ikke altid giver gode, brugbare resultater, når myndigheder forsøger at anvende teknologien til at identificere en person ud fra grynede overvågningsbilleder, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 958 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan ministeren bekræfte, at den eksisterende ansigtsgenkendelses-

teknologi ikke altid giver gode, brugbare resultater, når myndigheder

forsøger at anvende teknologien til at identificere en person ud fra gry-

nede overvågningsbilleder, og hvilke overvejelser giver det anledning

til i forhold til anvendelsen af ansigtsgenkendelsesteknologi i Dan-

mark, jf. artiklen "Ansigtsgenkendelse har i 20 år hjulpet politiet i Fl-

orida i forbryderjagten", Politiken, 7. februar 2020?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse

fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”1. Rigspolitiet skal indledningsvist bemærke, at der generelt bør skelnes

mellem automatisk ansigtsgenkendelse (den tekniske søgning) og ansigts-

sammenligning (den manuelle valideringsproces), og endvidere om automa-

tisk ansigtsgenkendelse foregår én til én, én til mange, eller om der er tale

om ansigtsgenkendelse i realtid op mod én eller flere databaser. Det er såle-

des Rigspolitiet opfattelse, at der er væsentlig forskel på, hvordan teknolo-

gien anvendes, og at forskellene er rammesættende for hvilke tekniske for-

hold, der aktualiseres.

Rigspolitiet kan bekræfte, at værdien af ansigtsgenkendelsesteknologien al-

tid vil bero på de konkrete omstændigheder, som teknologien anvendes un-

der. Eksempelvis vil forhold som opløsning, belysning, vinkel mv. af de bil-

leder, der anvendes have betydning for validiteten af de resultater, som tek-

nologien frembringer. Endvidere er det almindeligt anerkendt, at teknolo-

gien har kunnet frembringe uensartede resultater alt efter køn og etnicitet

hos de personer, der forsøges genkendt. Hertil kommer en række yderligere

fejlkilder mv., som anvendelsen af teknologien konkret kan aktualisere. Der

skal derfor altid gennemføres grundige tests og udvikling af den konkrete

løsning med henblik på at sikre, at sådanne forhold ikke medfører uaccep-

table fejlrater mv.

Politiet benytter automatiseret ansigtsgenkendelse i Københavns Luft-

havn i forbindelse med paskontrollen i særligt indrettede ABC e-gates (Au-

tomated Border Control). Dette indebærer, at automatisk ansigtsgenken-

delse benyttes til verifikation (såkaldt én til én-sammenligning) af en rejsen-

des identitet ud fra en sammenligning af den rejsendes ansigt og det biome-

triske billede, der er lagret i passet.

Anvendelsen af ABC e-gates i Københavns Lufthavn har fundet sted siden

maj 2016, og ansigtsgenkendelsesteknologien i softwaren har indtil nu ikke

givet anledning til uventede forhold knyttet til fejlkilder mv.

Politiet anvender ikke ansigtsgenkendelsesteknologi i forbindelse med iden-

tifikation (såkaldt ”én til mange-sammenligning”), men Rigspolitiet har un-

dersøgt muligheden for digitalt på tværs af billedmateriale af misbrug af

børn at kunne fremsøge den samme forurettede. Et sådan redskab vil kunne

styrke muligheden for offeridentifikation, herunder effektivisere Rigspoli-

tiets arbejde og efterforskning og i visse tilfælde medvirke til at forhindre

fortsatte overgreb. Redskabet har ikke påvist udfordringer i forbindelse med

køn eller etnicitet, ligesom der for nuværende ikke er erfaringer med dårlig

billedopløsning og -belysning. Det bemærkes, at redskabet ikke har været

anvendt i konkrete efterforskninger.

Det er Rigspolitiets umiddelbare vurdering, at automatisk ansigtsgenken-

delse potentielt kan anvendes til en række opgaver på tværs af politiets virk-

somhed, herunder udgøre et effektivt redskab i visse efterforskninger. På

nuværende tidspunkt er politiets erfaring på området dog begrænset, og om-

fanget af anvendelsesmuligheder er endnu ikke afsøgt, ligesom der ikke er

foretaget en markedsafdækning af udbydere af teknologien. Det bemærkes

dog, at politiet, bl.a. til brug for fremtidige drøftelser af anvendelsen af de

nye teknologiske muligheder inden for automatisk ansigtsgenkendelse, lø-

bende holder sig orienteret om udviklingen på området og herunder overve-

jer, i hvilket omfang teknologien kan medvirke til at understøtte en effektiv

varetagelse af politiets opgaver.

Endelig bemærkes det, at en beslutning om en mere systematisk eller på

anden måde omfattende anvendelse af ansigtsgenkendelsesteknologi forud-

sætter en endelig afklaring af de juridiske rammer, navnlig om anvendelsen

vil være i overensstemmelse med retsplejeloven og de databeskyttelsesret-

lige regler. Sådanne overvejelser vil finde sted under inddragelse af Justits-

ministeriet. Endvidere vil Justitsministeriet blive inddraget forud for ibrug-

tagen af teknologien. Det samme gør sig gældende, hvis det måtte blive ak-

tuelt for politiet at påbegynde en mere systematisk eller på anden måde om-

fattende anvendelse af ansigtsgenkendelsesteknologi.”

Jeg har forståelse for politiets ønske om at kunne bruge ansigtsgenkendelsestek-

nogien, og jeg lytter altid opmærksomt, når politiet beder om redskaber, der kan

hjælpe til effektiv kriminalitetsbekæmpelse.

Når vi alligevel ikke uden videre kaster os ud i anvendelsen af ansigtsgenkendel-

sesteknologi, skyldes det, at anvendelsen af teknologien, som jeg også tidligere

har givet udtryk for, rejser nogle principielle, retlige og praktiske dilemmaer, som

vi ikke kan se bort fra. Det er alt sammen spørgsmål, som vi skal have afklaret,

inden teknologien kan tages i brug.

Jeg forventer derfor fortsat, at vi på et tidspunkt kommer til at drøfte ansigtsgen-

kendelse mere indgående. Og jeg vil ikke på nuværende tidspunkt udelukke, at vi

en dag kommer til at tage ansigtsgenkendelsesteknologien i brug.

Jeg kan i øvrigt henvise til min forgængers besvarelser af 21. august 2018 af

spørgsmål nr. 926 og 927 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg og til mine tid-

ligere besvarelser af 10. september 2019 og 17. februar 2020 af spørgsmål nr. 144

(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg og spørgsmål nr. 730 og 731 (Alm. del) fra

Folketingets Retsudvalg.