Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2343740_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
1. marts 2021
Kontor:
Økonomikontoret
Sagsbeh: Anna Mariager Neder-
gaard
Sagsnr.: 2020-0030-3465
Dok.:
1849529
Præcisering af besvarelse af spørgsmål nr. 95 (Alm. del) fra Folketin-
gets Retsudvalg
Ved Justitsministeriets berigtigede besvarelse af 27. marts 2020 af spørgs-
mål nr. 95 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg om udgifter ved at gen-
indføre løn under uddannelse for bl.a. fængselsbetjente fremgår det, at en
omlægning fra SU til elevløn i skoleperioden vil medføre samlede nettomer-
udgifter for staten på ca. 6,7 mio. kr. årligt. Det fremgår af besvarelsen, at
der i beregningerne er taget udgangspunkt i et årligt optag på ca. 140 fæng-
selsbetjentelever samt en skoleperiode på 3,33 måneder pr. år.
Denne beregning er alene udtryk for udgifterne ved at genindføre løn under
uddannelse for én årgang af fængselsbetjentelever. Beregningen afspejler
herved ikke, at der er tre samtidige årgange under uddannelse.
Der henvises i forlængelse heraf til besvarelsen af spørgsmål nr. 603 (Alm.
del) fra Folketingets Retsudvalg, hvor der er foretaget et konsolideret skøn
af de økonomiske konsekvenser ved at indføre løn under uddannelse for
fængselsbetjentelever, der også afspejler, at der er tre samtidige årgange på
uddannelsen.
Nick Hækkerup
/
Joakim Thaning
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/1