Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2185557_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. maj 2020
Strafferetskontoret
Sara Mia Pelzl Löhr
2020-0030-3825
1407590
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 973 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. februar 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).
Nick Hækkerup
/
Maria Holm
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 944: Spm. om en redegørelse for politiets muligheder for med hjemmel i ordensbekendtgørelsen eller andre love eller regler at forhindre, at deltagere i en religiøs højtidelighed, herunder en begravelse, krænkes eller generes af demonstranter, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 973 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om gerningsindholdet i straffelovens §
137, stk. 2, vedrørende ”som på usømmelig måde forstyrrer lig-
færd” kriminaliserer forstyrrelse af ikke-kristne begravelser,
herunder børnebegravelser?”
Svar:
Det følger af straffelovens § 137, stk. 2, at den, der ved larm eller uorden
forstyrrer samling af Folketinget, Færøernes Lagting, kommunale eller an-
dre offentlige råd, gudstjeneste eller anden offentlig kirkelig handling, eller
som på usømmelig måde forstyrrer ligfærd, kan straffes med bøde eller
fængsel indtil 2 år.
Om bestemmelsen – som på daværende tidspunkt var § 158 – fremgår det
bl.a. af Straffelovskommissionens betænkning af 1912 om et gennemsyn af
den almindelige borgerlige straffelovgivning, at det er almindelig erkendt,
at lovlige sammenkomster, der har religiøse formål, bør nyde beskyttelse, at
det ikke blot er Folkekirken, men også andre religiøse samfund, der beskyt-
tes, når det religiøse samfund blot opfylder grundlovens bud om, at intet
læres eller foretages, der strider mod sædelighed eller den offentlige orden,
og at det i bestemmelsen er naturligt at medoptage ligfærd, uagtet det ikke
behøver at være en kirkelig handling.
Beskyttelsen af ligfærd i straffelovens § 137, stk. 2, er således ikke forbe-
holdt kristne begravelser.
2