Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2163197_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. marts 2020
Økonomikontoret
Sirin Duran
2020-0030-3788
1401745
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 941 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. februar 2020.
Nick Hækkerup
/
Lena Dyhr Toft Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 941: Spm. om, hvordan overdragelsen af arrestanttransportopgaven til Kriminalforsorgen er gået, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 941 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan overdragelsen af arre-
stanttransportopgaven til Kriminalforsorgen er gået, herunder
om der er en tilfredsstillende søgning til transportbetjentuddan-
nelsen, og i hvor stort et omfang politifolk stadig bruger ressour-
cer på arrestanttransport?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet udta-
lelser fra Direktoratet for Kriminalforsorgen og Rigspolitiet.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst følgende:
”Som led i flerårsaftalen for kriminalforsorgens økonomi 2018-
2021 blev det aftalt, at kriminalforsorgen skulle overtage stør-
stedelen af politiets arrestanttransporter med henblik på at fri-
gøre politiressourcer til operativt arbejde.
I et samarbejde mellem Rigspolitiet og Direktoratet for Krimi-
nalforsorgen blev der gennemført et projekt og udarbejdet en
implementeringsplan, hvorefter kriminalforsorgen gradvist
overtog arrestanttransportopgaven i de 12 politikredse med en-
delig overtagelse af alle politikredse pr. 1. juni 2019.
Arrestanttransporterne er en fælles og tværorganisatorisk op-
gave mellem kriminalforsorgen og politiet. Der er derfor indgået
en landsdækkende samarbejdsaftale mellem Rigspolitiet og kri-
minalforsorgen. Samarbejdsaftalen vil blive evalueret i løbet af
2020 på baggrund af de første erfaringer med arrestanttranspor-
terne.
Kriminalforsorgen oplever for nuværende en tilfredsstillende in-
teresse og søgning til uddannelsen som transportbetjent.”
Rigspolitiet har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan generelt oplyse, at kriminalforsorgen, som en
del af aftalen om kriminalforsorgens økonomi 2018-2021, fra 1.
januar 2019 gradvist har overtaget transportopgaven for kørsel
af alle arrestanter, hvor der ikke vurderes at være en udefrakom-
mende trussel (såkaldt ”grønt trusselniveau”). Der henvises til
Rigspolitiets tidligere bidrag til Justitsministeriets besvarelse af
26. september 2017 af spørgsmål nr. 1015 (Alm. del) fra Folke-
tingets Retsudvalg, hvor det af den vedlagte analyse fremgår, at
andelen af transporter med ingen eller lav trusselsvurdering ud-
gør ca. 95 pct. af det samlede antal transporter.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 941: Spm. om, hvordan overdragelsen af arrestanttransportopgaven til Kriminalforsorgen er gået, til justitsministeren
Transporter med gult, orange eller rødt trusselsniveau varetages
af politiet. Disse transporter er karakteriseret ved:
a) at der indgår en udefra kommende trussel, eller
b) varetægtsarrestanten har en særlig position i kriminel
sammenhæng, eller
c) sagen har en særlig beskaffenhed (narkosag, drab o. lign.)
Rigspolitiet kan oplyse, at overdragelsen af arrestanttransporter
med grønt trusselsniveau til kriminalforsorgen skulle være sket
fra efteråret 2018 med fuld overdragelse fra januar 2019. Grun-
det bl.a. forhandling af overenskomst for transportbetjente og
rekrutteringsudfordringer i kriminalforsorgen, blev overdragel-
sen forsinket, men er pr. 1. juni 2019 fuldt idriftsat efter en trin-
vis overdragelse fra 1. december 2018.
Politiet og kriminalforsorgen arbejder tæt sammen for at opti-
mere driften af arrestanttransporterne for at realisere det fulde
udbytte af ordningen.
Politiet varetager fortsat arrestanttransporter med gult, orange
og rødt trusselsniveau.”
3