REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 938: Spm. om ministeren finder det er en tilfredsstillende og rimelig løsning af kravet om forsøg med at lade private aktører varetage ikke-politimæssige opgaver i den gældende flerårsaftale for politiets mål, midler og økonomi, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 500

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

10. januar 2020

Økonomikontoret

Sara Stensgård

2019-0030-3298

1339488

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 500 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. december 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Lena Dyhr Toft Christensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 938: Spm. om ministeren finder det er en tilfredsstillende og rimelig løsning af kravet om forsøg med at lade private aktører varetage ikke-politimæssige opgaver i den gældende flerårsaftale for politiets mål, midler og økonomi, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 500 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvad politiet har gjort for at leve

op til kravet om forsøg med at lade private aktører varetage ikke-

politimæssige opgaver i den gældende flerårsaftale for politiets

mål, midler og økonomi?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan oplyse, at der som led i flerårsaftalen 2016-

2019 i foråret 2017 blev gennemført analyser med henblik på at

undersøge, om det kunne være hensigtsmæssigt at lade private

aktører eller andre myndigheder varetage ikke-politimæssige

opgaver, der hidtil blev varetaget af politiet. Det var et fokus-

punkt i analyserne at frigøre politiuddannede til operativt politi-

arbejde.

Analysens resultater blev præsenteret for forligskredsen bag

flerårsaftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi i

juni 2017. Analysen er desuden fremsendt til Folketingets Rets-

udvalg i forbindelse med Justitsministeriets besvarelse af 26.

oktober 2017 af spørgsmål nr. 1015 (Alm. del) fra Folketingets

Retsudvalg.

Det blev i analysen bl.a. vurderet, at en stor andel af politiets ar-

restanttransporter var egnet til overdragelse til en anden aktør

end politiet, ligesom køre- og teoriprøver også blev vurderet eg-

net til overdragelse til en eller flere private aktører eller til an-

den offentlig myndighed.

På baggrund af analysen, og som led i flerårsaftalen for krimi-

nalforsorgens økonomi i 2018-2021, blev det aftalt, at kriminal-

forsorgen skulle overtage størstedelen af politiets arrestanttrans-

porter med henblik på at frigøre politiressourcer til operativt ar-

bejde. Med finansloven for 2018 blev det aftalt, at politiet fast-

holder de politiressourcer, som hidtil har været anvendt til op-

gaven. Overdragelsen medfører en reel styrkelse på ca. 90 års-

værk. Arrestanttransporterne er overdraget til kriminalforsorgen

pr. 1. juni 2019.

Rigspolitiet kan derudover oplyse, at den private leverandør

COOR Service Management, som håndterer en stor del af poli-

tiets øvrige serviceopgaver, f.eks. kantinedrift og øvrige grund-

læggende logistikopgaver, har overtaget opgaven vedr. politiets

interne transport af koster (beslaglæggelse ifm. straffesager)

mv. i løbet af 1. kvartal 2017. Transporten blev tidligere udført

af en kombination af politibetjente og civilt ansatte.

Rigspolitiet bemærker, at yderligere overdragelse af ikke-politi-

mæssige opgaver til private aktører eller andre offentlige myn-

digheder som udgangspunkt vil kræve finansiering til fasthol-

delse af politibetjente, hvis overdragelses og/eller udliciteringsi-

nitiativer skal frigøre politibetjente til andre opgaver.

Rigspolitiet kan, som anført i Justitsministeriets besvarelse af 8.

marts 2017 af spørgsmål nr. 352 (Alm. del) fra Folketingets

Retsudvalg, oplyse, at politiet, som forudsat i flerårsaftalen for

politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, har

frigjort 100 politiårsværk i 2016 og 150 politiårsværk i 2017

gennem ansættelse af civile medarbejdere som ATK-måleope-

ratører, køreprøvesagkyndige og i 112-alarmcentralerne.

Ansættelsen af civile i 112-alarmcentralerne var tilrettelagt som

et pilotforsøg, som viste gode resultater, hvorfor det blev beslut-

tet, at der inden for kredsenes eksisterende økonomiske rammer

kan ansættes yderligere civile operatører, således at op til 50 pct.

af operatørerne på et skift kan være civilt ansatte.

Det skal bemærkes, at politikredsene allerede i et omfang, der

ligger ud over det i flerårsaftalen forudsatte, havde gennemført

yderligere opgaveglidning ved at lade civile medarbejdere over-

tage en række opgaver, som ikke kræver en politifaglig bag-

grund.”