Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2163638_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020 - 8289
ALO
12. marts 2020
REU alm. del – svar på spørgsmål 936 fra Søren Søndergaard
(EL) stillet den 14. februar 2020 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren - i fortrolig form - opliste de gange, hvor kinesiske
myndigheder siden sommeren 2019 har henvendt sig direkte til
Udenrigsministeriet/regeringen med kritik af forhold i Danmark?
Svar
Udenrigsministeriet fører som en naturlig del af ministeriets
arbejdsopgaver en tæt og løbende dialog med udenlandske myndigheder
på alle niveauer og på et bredt spektrum af emner og sager. Det nærmere
indhold og karakteren af henvendelser og holdninger fra udenlandske
myndigheder er i henhold til vanlig diplomatisk praksis ikke genstand for
offentliggørelse.
Hvad angår diplomatiske henvendelser fra kinesiske myndigheder om
kritik af forhold i Danmark henvises der til Det Udenrigspolitiske Nævn
for nærmere fortrolige orienteringer.
Fra regeringens side står vi fast på og værner om væsentlige danske
principper, såsom armslængdeprincippet i forhold til kunst- og
kulturscenen, den grundlovssikrede ytrings- og forsamlingsfrihed samt
pressefriheden. Vi understreger også med tydelighed disse principper over
for andre lande. Kinesiske myndigheder er udmærket bekendt med, at
regeringen står vagt om dissse rettigheder.
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 936: Spm. om ministeren - i fortrolig form - vil opliste de gange, hvor kinesiske myndigheder siden sommeren 2019 har henvendt sig direkte til Udenrigsministeriet/regeringen med kritik af forhold i Danmark, til udenrigsministeren
2
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod