Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2104263_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. oktober 2019
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Helene Fussing Clausen
2019-0030-2717
1246793
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 426 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. september 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Lars Solskov Lind
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om ministeren vil overveje varetægtsfængsling med fodlænke for at bringe antallet af personer indsat i arresterne ned, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 426 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del – spørgs-
mål 193 angive, om det ikke er i strid med reglerne at anbringe
afsonere og varetægtsfængslede sammen, samt udrede hvordan
to personer i cellerne på meget få kvadratmeter og med megen
tid i cellen harmonerer med europæiske fængselsregler og CPR
(FNs konvention om civile og politiske rettigheder)?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende, og
hvortil jeg kan henholde mig:
”For så vidt angår de danske regler fremgår det af straffuldbyr-
delseslovens § 21, at fængselsstraf normalt fuldbyrdes i fængsel.
Det er endvidere efter bestemmelsen muligt, at kortvarig
fængselsstraf kan fuldbyrdes i arresthus, i det omfang det er nød-
vendigt af hensyn til den samlede udnyttelse af pladserne i kri-
minalforsorgens institutioner. Endvidere følger det af bestem-
melsen, at fængselsstraf bl.a. kan afsones i arresthus som følge
af nogle nærmere angivne grunde af ordens- og sikkerhedsmæs-
sig karakter.
Det vil sige, at det efter straffuldbyrdelsesloven er forudsat, at
afsonere kan anbringes i arresthus (og i arrestafdelinger i fængs-
ler), hvor varetægtsarrestanter også anbringes. Såfremt man i
Danmark konsekvent skulle holde varetægtsfængslede adskilt
fra domfældte, vil dette medføre en uhensigtsmæssig udnyttelse
af de eksisterende pladser i fængsler og arresthuse.
I fængslerne anbringes som altovervejende hovedregel kun
dømte personer, idet varetægtsarrestanter som nævnt anbringes
i arresthus eller i en arrestafdeling i et fængsel, jf. ovenfor. Va-
retægtsarrestanter kan dog efter en særlig procedure (retspleje-
lovens § 777) anbringes i en anstalt for personer, der udstår
fængselsstraf eller forvaring, hvis den pågældende selv, ankla-
gemyndigheden og institutionens ledelse samtykker heri.
For så vidt angår FN’s konvention om borgerlige og politiske
rettigheder fremgår det, at alle, der berøves deres frihed, skal be-
handles humant og med respekt for menneskets naturlige vær-
dighed. Det fremgår endvidere, at tiltalte personer, hvis der ikke
foreligger ganske særlige omstændigheder, holdes adskilt fra
domfældte personer.
Af De Europæiske Fængselsregler, som er et sæt vejledende ret-
ningslinjer, som ikke er retligt bindende for medlemsstaterne,
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om ministeren vil overveje varetægtsfængsling med fodlænke for at bringe antallet af personer indsat i arresterne ned, til justitsministeren
fremgår det bl.a., at der ved beslutningen om at anbringe ind-
satte i bestemte fængsler eller i bestemte afdelinger i et fængsel
skal tages behørigt hensyn til behovet for at holde varetægts-
fængslede adskilt fra dømte indsatte. Det fremgår videre, at der
kan gøres undtagelser fra dette krav, således at indsatte sammen
kan deltage i organiserede aktiviteter. Dog skal de nævnte grup-
per altid adskilles om natten, medmindre de samtykker i at blive
anbragt sammen, og fængselsmyndighederne vurderer, at dette
vil være til fordel for alle de berørte indsatte.
Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at kriminal-
forsorgen som udgangspunkt ikke anvender dobbeltbelæg i den
almindelige drift. Kriminalforsorgen har dog løbende benyttet
sig af muligheden for at placere indsatte i dobbeltbelæg, når der
i perioder med højt belæg har været brug for flere pladser i
fængsler og arresthuse, end der er til rådighed.
Det fremgår Justitsministeriets besvarelse af 25. september 2019
af spørgsmål nr. 193 fra Folketingets Retsudvalg, at der på tids-
punktet for den manuelle opgørelse af, hvor mange indsatte der
var indkvarteret i dobbeltbelæg på celler konstrueret til én per-
son, var 134 indsatte indkvarteret under sådanne forhold, og at
de var fordelt på 67 celler. Af bilaget til denne besvarelse frem-
går det, at der på 6 af disse celler var indsat en varetægtsarre-
stant sammen med en afsoner.
Som det ligeledes fremgår af besvarelsen, har direktoratet op-
lyst, at når det er nødvendigt at etablere dobbeltbelæg, sker det
ud fra en konkret vurdering, herunder bl.a. af de sikkerhedsmæs-
sige forhold. Det tilstræbes som udgangspunkt, at de pågæl-
dende indsatte er indforstået hermed, da placering i dobbeltbe-
læg ellers kan give sikkerhedsmæssige udfordringer.”
Som det fremgår af besvarelsen af 25. september 2019 af spørgsmål nr. 193
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, er det et fåtal ud af det samlede an-
tal indsatte, som er placeret i dobbeltbelæg. Som det også fremgår af besva-
relsen, er der aktuelt et stort pres på fængslerne og arresthusene, hvorfor jeg
sammen med forligskredsen bag flerårsaftalen for kriminalforsorgens øko-
nomi vil drøfte udfordringerne på et kommende forligskredsmøde.
Det bemærkes, at Justitsministeriet i forbindelse med besvarelsen af 25. sep-
tember 2019 af spørgsmål nr. 193 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg i
et bilag oplyste, at visse indsatte i henholdsvis Ringsted Arrest og Roskilde
Arrest havde været indelukket i ca. 23 timer i døgnet. Der var retteligt tale
om indelukning i ca. 21-22 timer i døgnet. Justitsministeriet vil berigtige bi-
laget til besvarelsen. En kopi af besvarelsen med det berigtigede bilag ved-
lægges denne besvarelse.
3