REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 926: Spm. om, hvad ministeren vil gøre bagudrettet at se på det muligvis store antal fejl i mentalerklæringerne, som kan have fejlplaceret en række borgere, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. juni 2020

Strafferetskontoret

Nina Lentz

2020-0030-3778

1475142

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 918 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. februar 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 926: Spm. om, hvad ministeren vil gøre bagudrettet at se på det muligvis store antal fejl i mentalerklæringerne, som kan have fejlplaceret en række borgere, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 918 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Mener ministeren, det er muligt, at mennesker fejlagtigt har

fået den forkerte straf eller behandling, når der er fejl i det lille

antal mentalerklæringer, som Retslægerådet ser, og vil ministe-

ren tage initiativ til at gennemgå samtlige domme, der har ført

til straf eller anbringelse på baggrund af en mentalerklæring,

som minimum for dem som har virkning i dette øjeblik, jf. ar-

tiklen "Brist i op mod hver tredje mentalerklæring: Ordfører kal-

der det en skandale for retssikkerheden" fra Berlingske den 13.

februar 2020?”

Svar:

Som anført i min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 916 (Alm. del)

fra Folketingets Retsudvalg blev gennemgangen af de 71 personsager, som

omtales i artiklen, forelagt for Retslægerådet i 2012, og sagerne er behandlet

af rådet i 2012. Der henvises til Retslægerådets årsberetning 2015, s. 75-76.

Rigsadvokaten har oplyst, at Rigsadvokaten den 24. februar 2020 har holdt

et møde med Retslægerådet, Danske Regioner, Retspsykiatrisk Klinik og de

regionale statsadvokater, hvor problemstillingen om mentalerklæringer ved-

rørende mentalt retarderede blev drøftet, og det bl.a. blev aftalt, at de rele-

vante aktører snarest muligt skal forsøge at tilvejebringe et bedre datagrund-

lag med henblik på at belyse, om der kan være grundlag for yderligere tiltag,

f.eks. præcisering af retningslinjerne på området mv. Rigsadvokaten forven-

ter at indkalde til et nyt møde om emnet hurtigst muligt.

Retslægerådets bekymring for, at der skulle være afsagt ”forkerte”

domme vedrører ikke de sager, som forelægges rådet – da rådet i så fald har

mulighed for at udbedre eventuelle fejl og mangler i sagerne – men går på,

om der potentielt kan være fejl i sager, som ikke forelægges Retslægerådet.

Der foreligger en række retssikkerhedsmæssige garantier, som skal bidrage

til at sikre, at en person, der findes skyldig i kriminalitet, også idømmes den

rette sanktion.

Jeg vil navnlig fremhæve, at Rigsadvokaten har oplyst, at anklagemyndig-

heden – hvis der er tvivl om mentalerklæringens indhold – som udgangs-

punkt vil sende erklæringen retur til overlægen med supplerende spørgsmål

eller anmode overlægen om at præcisere anbefalingen.

Herudover har Rigsadvokaten i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Psy-

kisk afvigende kriminelle, fastsat retningslinjer for, hvornår mentalundersø-

gelser forelægges Retslægerådet. Det følger bl.a. af retningslinjerne, at men-

talundersøgelser som regel forelægges for Retslægerådet, når de anbefaler

dom til anbringelse i institution. En mentalundersøgelse i en straffesag, hvor

den tiltalte på grund af mental retardering anbefales anbragt på en institu-

tion, vil derfor som regel have været forelagt Retslægerådet. Det følger også

af retningslinjerne, at en mentalundersøgelse bør forelægges Retslægerådet,

hvis der er tvivl om, hvilken foranstaltning der er bedst egnet til at forebygge

lovovertrædelser, eller der i øvrigt er andre tvivlsspørgsmål vedrørende

sanktionsspørgsmålet.

Den tiltalte og dennes forsvarer kan endvidere, hvis de er uenige i indholdet

af mentalerklæringen, anmode om, at der udarbejdes en supplerende erklæ-

ring. Hvis anklagemyndigheden ikke finder, at der skal udarbejdes en sup-

plerende udtalelse, kan spørgsmålet indbringes for retten.

Hertil kommer, at de regionale statsadvokater er inddraget i alle sager, hvor

der nedlægges påstand om en foranstaltning, ligesom statsadvokaterne fører

løbende tilsyn med området, herunder at en foranstaltning efter §§ 68, 69

eller 70 ikke opretholdes i længere tid og videre omfang end nødvendigt.

Jeg mener på denne baggrund ikke, at der på nuværende tidspunkt fore-

ligger oplysninger, der kan danne grundlag for den konklusion, at der skulle

være et stort antal sager vedrørende personer med mental retardering, hvor

der foreligger væsentlige fejl i mentalerklæringerne, der ikke er blevet rettet

op på af Retslægerådet, anklagemyndigheden eller tiltalte og dennes forsva-

rer forud for eller under behandlingen af straffesagen. Jeg mener derfor hel-

ler ikke, at der er behov for en gennemgang af samtlige domme – eller en

delmængde heraf – der har ført til straf eller anbringelse på baggrund af en

mentalerklæring.

Det er dog også min holdning, at det hverken er tilfredsstillende eller effek-

tivt, at der potentielt er fejl i et relativt højt antal mentalerklæringer vedrø-

rende personer med mental retardering, selvom Retslægerådet – eller ankla-

gemyndigheden eller tiltalte og dennes forsvarer – sikrer, at disse fejl ud-

bedres forud for eller under straffesagen. Mentalerklæringerne skal allerede

ved udarbejdelsen være af høj faglig kvalitet, og det er derfor godt, at alle

de relevante aktører nu har fokus på denne problematik, så der kan ske et

løft af kvaliteten, der hvor der identificeres problemer.

Som det fremgår ovenfor har Rigsadvokaten bl.a. aftalt med Retslægerådet,

Danske Regioner, Retspsykiatrisk Klinik og de regionale statsadvokater, at

de relevante aktører snarest muligt skal forsøge at tilvejebringe et bedre da-

tagrundlag med henblik på at belyse, om der kan være grundlag for yderli-

gere tiltag, f.eks. præcisering af retningslinjerne på området mv. Jeg har bedt

Rigsadvokaten om at orientere mig, når der foreligger et bedre datagrundlag,

herunder med oplysning om, hvad det nye datagrundlag eventuelt måtte give

anledning til.

Jeg skal endelig bemærke, at alle patienter med dom til behandling – li-

gesom patienter i den øvrige psykiatri – skal modtage evidensbaseret be-

handling af høj kvalitet for den psykiske lidelse, som de har. Jeg kan i den

forbindelse henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 589 (Alm. del) af 21.

april 2020 fra Folketingets Retsudvalg, hvor Sundheds- og Ældreministeriet

under pkt. 4 nærmere har redegjort for, hvordan man sikrer optimal behand-

ling af patienter i det retspsykiatriske system.