Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
5. november 2019
Svar på Retsudvalgets spørgsmål nr. 92 (Alm. del) af 16. oktober
2019 stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Spørgsmål
Vil ministeren angive, om følgende er en løsning for at bevare brugernes anony-
mitet og samtidig lade websider kontrollere brugernes alder
–
Det skal ske ved, at
man ved oprettelse på en dating-side
bliver bedt om en ”Alders-bekræftelse”.
Denne kode skal man skaffe sig ved at logge ind på borger.dk med sit NemID og
få dannet. Herefter kan man taste den ”Alders-bekræftelse”-kode
ind på dating-
siden, som så kan verificere alderen automatisk via computer-til-computer kom-
munikation med borger.dk. Borgeren forbliver anonym i forhold til dating-sitet,
men vil ikke kunne få adgang uden at der har været et +18 NemID invol-veret
–
og dermed en løsning der kan tænkes krævet af websider, hvor der kan være be-
hov for at beskytte børn og unge?
Svar
Borger.dk har alene adgang til borgeres CPR-numre med henblik på at kunne ud-
stille registerdata og data fra forskellige myndigheder til borgerne. Borger.dk inde-
holder ikke funktionalitet til at foretage sagsbehandling i form af afgørelser eller
verifikation af borgere, idet dette skal foretages af de ressortansvarlige myndighe-
der. Borger.dk linker derfor til ressortansvarlige myndigheders selvbetjeningsløs-
ninger, som har den lovmæssige hjemmel til at foretage handlinger vedrørende en
borger. En selvbetjeningsløsning, hvor en borger kan generere en kode til at veri-
ficere sin alder, vil derfor skulle laves af ressortansvarlig myndighed, der har hjem-
mel til at foretage den aldersmæssige verificering af borgeren.
I tilfælde hvor en hjemmeside eller løsning verificerer en brugers alder, og i den
forbindelse beder brugeren afgive personlige oplysninger til brug for verificerin-
gen, påhviler det virksomheden bag hjemmesiden at behandle disse oplysninger
fortroligt og sikkert i overensstemmelse med regler om håndtering af persondata.
Det skal i øvrigt bemærkes, at NemID-løsningen i dag giver myndigheder og pri-
vate virksomheder mulighed for, at brugere kan logge sikkert ind, underskrive
elektronisk, samt at brugeres identitet kan valideres. NemID kan anvendes til at
validere, at en persons oplyste CPR-nummer, herunder alder, matcher med perso-
nens NemID-identitet.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk