Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2201952_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. juni 2020
Strafferetskontoret
Nina Lentz
2020-0030-3769
1475162
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 924 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. februar 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om ministeren mener, at det er et problem for retssikkerheden, når Retslægerådet påpeger, at en fjerdedel af de mentalerklæringer, som de skal vurdere, er så mangelfulde, at det ikke er muligt, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 924 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Mener ministeren, at det vil give god mening, såfremt oplys-
ninger om udviklingshæmning i barndommen tillægges større
vægt i mentalerklæringerne, idet der henvises til artiklen "Brist
i op mod hver tredje mentalerklæring" bragt i Berlingske den
13. februar 2020?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Retslægerådet, som oplyser følgende:
”Det er Retslægerådets vurdering, at oplysninger om udvik-
lingshæmning i barndommen bør tillægges større vægt i men-
talerklæringerne.
Retslægerådet kan oplyse, at diagnosen mental retardering for-
udsætter nedsat begavelse allerede i barndommen. En beskri-
velse af, hvornår og på hvilke måder der i barndommen har væ-
ret forsinket eller mangelfuld udvikling, indgår således i de di-
agnostiske kriterier for den lægelige diagnose mental retarde-
ring.
Oplysninger om nedsat begavelse og forsinket eller mangelfuld
udvikling i barndommen skal derfor indgå i forbindelse med
mentalundersøgelsen sammen med IQ-testning og beskrivelse
af funktionsniveauet i øvrigt.”
2.
Jeg vil som justitsminister nødigt udtale mig om, hvordan mental retarde-
ring diagnosticeres. Det vil jeg overlade til fagpersonerne. For mig er det
imidlertid vigtigt, at anklagemyndigheden og domstolene kan handle i tillid
til de mentalerklæringer, som de præsenteres for. Derfor er det også min
opfattelse, at der i forbindelse med en mentalundersøgelse bør lægges vægt
på de forhold, som er relevante for den lægefaglige vurdering.
I lyset af Retslægerådets udtalelse er det min forventning, – hvilket jeg også
har meddelt Rigsadvokaten – at dette spørgsmål drøftes på det opfølgende
møde om problemstillingen angående mentalerklæringer vedrørende men-
talt retarderede personer, som Rigsadvokaten forventer at indkalde Retslæ-
gerådet, Danske Regioner, Retspsykiatrisk Klinik og de regionale statsad-
vokater til hurtigst muligt. Der henvises i denne forbindelse til min samti-
dige besvarelse af spørgsmål nr. 916 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
2