Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2161255_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. marts 2020
Formueretskontoret
Katrine Grith Vinten
2020-0030-3750
1416326
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 911 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. februar 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).
Nick Hækkerup
/
Mette Kjølby Miller-Harris
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 914: Spm. om, at det er hævet over enhver tvivl, at benævnelsen personer i en fonds vedtægt overhovedet ikke kan omfatte en juridisk person, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 911 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Mener ministeren, at det giver mening, at Civilstyrelsen afviser
Borgerretsfondens støtte til et sagsanlæg med henvisning til, at
der er tale om en juridisk person, når samme fond i 2018 ligele-
des støttede en forening og dermed en juridisk person, idet der
henvises til artiklerne "Fond ville give tre millioner Ra-
dio24syv-retssag - nu bliver støtten sløjfet” fra Ritzau den 10.
februar 2020 og "Borgeres retssag mod Søren Pape får stort øko-
nomisk boost" fra Politiken den 4. juni 2018?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet fra Civilstyrel-
sen indhentet et bidrag, som fremgår nedenfor.
Som det fremgår af bidraget, har Civilstyrelsen som fondsmyndighed bl.a.
til opgave at føre tilsyn med, at uddelinger fra ikke-erhvervsdrivende fonde
sker til de formål, der er fastsat i fondens vedtægter. Hverken jeg selv eller
Justitsministeriets departement har været inddraget i Civilstyrelsens afgø-
relse vedrørende Borgerretsfondens uddeling til PeopleGroup Five A/S’
retssag mod Radio- og tv-nævnet. Jeg kan derfor henholde mig til det, som
Civilstyrelsen har anført om baggrunden for afgørelsen.
Som det også fremgår af bidraget, rettede Civilstyrelsen henvendelse til Bor-
gerretsfonden på baggrund af en anmodning om aktindsigt. Samtidig hen-
ledte ansøgeren Civilstyrelsens opmærksomhed på, at uddelingen fra Bor-
gerretsfonden til Radio24syvs (PeopleGroup Five A/S’) retssag mod Radio-
og tv-nævnet kunne være i strid med fondens vedtægter. Det fremgår end-
videre, at Civilstyrelsen ikke i forbindelse med behandlingen af den kon-
krete sag om uddeling af midler til PeopleGroup Five A/S’ retssag mod Ra-
dio- og tv-nævnet endnu har forholdt sig til fondens øvrige uddelinger, her-
under uddelinger i 2018.
Civilstyrelsen har oplyst følgende:
”1. Civilstyrelsen har som fondsmyndighed bl.a. til opgave at
føre tilsyn med, at uddelinger fra ikke-erhvervsdrivende fonde
sker til de formål, der er fastsat i fondens vedtægter. Der eksi-
sterer ikke i dag et register over ikke-erhvervsdrivende fonde,
og fondsloven stiller ikke krav om, at fonde skal indsende deres
årsregnskaber til Civilstyrelsen. Fondsloven stiller i stedet krav
om, at fondens bestyrelse skal sørge for, at fondens årsregnskab
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 914: Spm. om, at det er hævet over enhver tvivl, at benævnelsen personer i en fonds vedtægt overhovedet ikke kan omfatte en juridisk person, til justitsministeren
undergives revision. Fondenes regnskaber skal alene indsendes
til Civilstyrelsen efter anmodning fra styrelsen.
Det følger af fondslovens § 46, at enhver har ret til hos
fondsmyndigheden at få en kopi af en fonds årsregnskaber. Hvis
Civilstyrelsen ikke er i besiddelse af regnskabet, anmoder sty-
relsen bestyrelsen for fonden om at indsende dette. Civilstyrel-
sen foretager ikke automatisk kontrol af regnskabet i forbindelse
med, at der gives aktindsigt.
Civilstyrelsens henvendelse til bestyrelsen for Borgerretsfonden
skete netop på baggrund af en anmodning om aktindsigt i fon-
dens regnskaber. Da ansøgeren om aktindsigt samtidig havde
henledt styrelsens opmærksomhed på, at en uddeling fra fonden
til Radio24syvs (PeopleGroup Five A/S’) retssag mod Radio-
og TV-nævnet kunne være i strid med fondens vedtægt, anmo-
dede styrelsen samtidig om bemærkninger hertil fra fondens be-
styrelse.
2.
Civilstyrelsen kan om den konkrete afgørelse, som ligger til
grund for spørgsmålet, oplyse, at der i Borgerretsfondens
vedtægt fremgår følgende om fondens formål:
”Fonden er en almennyttig, selvejende institution, hvis
formål er at yde økonomisk og juridisk bistand til personer
eller grupper af personer, der i konkrete tilfælde har været
udsat for magtmisbrug fra offentlige eller private organi-
sationer, og som ønsker at forsvare sig mod sådanne over-
greb.
Fonden kan derudover initiere og yde støtte til forsknings-
projekter, der har til formål at afdække og/eller analysere
tendenser til magtkoncentration og -misbrug i det mo-
derne samfund samt anvise veje til at modvirke sådanne
tendenser.
Fonden kan ligeledes give støtte til publikation af sådanne
forskningsresultater samt til andre undersøgelser og/eller
projekter, der tjener samme formål.
Støtte gives efter ansøgning, som skal indeholde en doku-
menteret redegørelse for såvel det angivelige magtmis-
brug som støttebehovet bilagt et budget, men fonden kan
også ex officio initiere bistand i konkrete sager, som fon-
den bliver bekendt med.
Fondsbestyrelsen kan beslutte, at ansøgning kun kan ind-
gives efter individuel opfordring.”
I fondens vedtægt er der endvidere følgende præambel:
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 914: Spm. om, at det er hævet over enhver tvivl, at benævnelsen personer i en fonds vedtægt overhovedet ikke kan omfatte en juridisk person, til justitsministeren
”Der er gennem efterhånden mange år sket en betydelig
koncentration af økonomisk og social magt i store offent-
lige, halv-offentlige og private organisationer, der gen-
nem mange kanaler øver en både direkte og indirekte ind-
flydelse på den enkelte borgers tilværelse og på det poli-
tiske liv i almindelighed. Sådanne organisationer optræ-
der ikke helt sjældent på en måde, som af og til kan føre
til magtmisbrug overfor enkeltpersoner eller mindre grup-
per af personer, hvis retssikkerhed mangler tilstrækkelig
beskyttelse, fordi de pågældende mangler eller ikke får
adgang til de økonomiske ressourcer, der er forudsætnin-
gen for at kunne tage til genmæle og forsvare sig mod
magtmisbrug, eller i det hele taget har behov for støtte,
fordi de mangler de fornødne sociale eller personlige mu-
ligheder for et forsvar.
Ved at yde bistand til personer eller grupper af personer,
der udsættes for magtmisbrug, samt ved at forsøge at ini-
tiere og yde støtte til videnskabelige undersøgelser af de
pågældende organisationers virkemåde, skal Fonden bi-
drage til at beskytte og forbedre almindelige menneskers
retssikkerhed samt til at forøge vor viden om og indsigt i
organisationernes strukturer for derved at forøge samfun-
dets kontrolmuligheder og dermed vore menneskelige og
sociale handlemuligheder i videste forstand.”
Civilstyrelsen har ved sin vurdering af sagen fundet, at fonden
har uddelt midler til en juridisk person ved at uddele midler til
PeopleGroup Five A/S’ retssag mod Radio- og TV-nævnet.
Det fremgår af fondslovens § 29, stk. 1, 1. pkt., at det påhviler
bestyrelsen at anvende årets overskud til de formål, der er fastsat
i vedtægten.
Ved fortolkningen af en fonds vedtægt lægges der afgørende
vægt på vedtægtens ordlyd eller dokumenter, der knytter sig her-
til. Det er Civilstyrelsens opfattelse, at der ikke gennem udde-
lingspraksis er adgang til at ændre eller fravige en fonds formål.
Som det fremgår ovenfor, er den uddelingsberettigede kreds
ifølge fondens vedtægt
”personer eller grupper af personer”,
og i præamblen omtales den samme kreds som henholdsvis
”en-
keltpersoner eller mindre grupper af personer”
og ”personer
el-
ler grupper af personer”.
Det fremgår endvidere af præamblen,
at fonden skal ”bidrage
til at beskytte og forbedre almindelige
menneskers retssikkerhed”.
Det er på den baggrund, Civilstyrelsen har fundet, at fonden ikke
har hjemmel i vedtægten til at støtte juridiske personer.
4
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 914: Spm. om, at det er hævet over enhver tvivl, at benævnelsen personer i en fonds vedtægt overhovedet ikke kan omfatte en juridisk person, til justitsministeren
Civilstyrelsen har endvidere ikke fundet, at det forhold, at udde-
lingen sikrer, at sagen om DAB-udbuddet bliver afklaret og af-
dækket, eller det forhold, at en stor gruppe af borgere har vist
interesse i sagen, kan føre til et andet resultat.
Styrelsen har endelig vurderet, at uddeling til en retssag ikke kan
henføres under fondens øvrige formål efter vedtægten, herunder
bestemmelsen om, at fonden kan
”initiere og yde støtte til forsk-
ningsprojekter”.
Dette er således baggrunden for, at Civilstyrelsen har konklude-
ret, at uddelingen af midler til PeopleGroup Five A/S’ retssag
mod Radio- og TV-nævnet er i strid med Borgerretsfondens for-
mål i henhold til vedtægten.
3.
Styrelsen har ikke i forbindelse med behandlingen af den kon-
krete sag om uddeling af midler til PeopleGroup Five A/S’ rets-
sag mod Radio- og TV-nævnet endnu forholdt sig til fondens
øvrige uddelinger, herunder uddelinger i 2018.”
5