Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2182644_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. april 2020
Strafferetskontoret
Rebekka Have Enevold-
sen
2020-0030-3729
1394518
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 903 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. februar 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Maria Holm
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 907: Spm. om hvorledes Portugals håndtering af narkotiske stoffer adskiller sig fra, hvordan vi gør det her i Danmark rent strafmæssigt, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 903 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om Portugals afkriminalisering af
narkotiske stoffer, efter ministeren opfattelse reelt er en afkrimi-
nalisering, altså at det dermed er noget, der tidligere var krimi-
nelt, men som ikke længere er kriminelt, og dermed er blevet
legalt, jf. svar på REU alm. del - spørgsmål 434 (folketingsåret
2017-18)?”
Svar:
1.
Justitsministeriet kan indledningsvist oplyse, at ministeriet ved ”afkrimi-
nalisering” af narkotika forstår, at besiddelse mv. af de pågældende stoffer
til andre end medicinske og videnskabelige formål fortsat er ulovlig, men at
det udløser en alternativ sanktion i form af f.eks. misbrugsbehandling eller
rådgivning i stedet for bøde- eller fængselsstraf. I modsætning hertil forstår
Justitsministeriet ved ”legalisering”, at besiddelse mv. til andre end medi-
cinske eller videnskabelige formål ikke længere anses for ulovligt og der-
med ikke udløser nogen sanktion.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et
bidrag fra den danske ambassade i Lissabon, som har indhentet oplysninger
fra de portugisiske myndigheder. Den danske ambassade i Lissabon har på
denne baggrund oplyst, at Portugal fortsat definerer sin narkotikapolitik som
værende en ”afkriminalisering” og ikke en ”legalisering”. Narkotika er så-
ledes ikke legaliseret, og det vil derfor blive anset for at være en administra-
tiv forseelse i stedet for en strafferetlig overtrædelse i henhold til loven.
Jeg kan henholde mig til de modtagne oplysninger.
Der kan i øvrigt henvises til min samtidige besvarelse af spørgsmål 904-905
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvor sanktionerne for besiddelse af
euforiserende stoffer nærmere beskrives.
Der kan endvidere henvises til notits af 15. september 2014 til Folketingets
Retsudvalg om afkriminalisering af narkotika i Portugal, udarbejdet af den
danske ambassade i Lissabon (bilag 2 til besvarelse af spm. 434 (Alm. del)
fra Folketingets Retsudvalg, samling 2017-18). Den danske ambassade i
Lissabon har oplyst, at indholdet af notitsen fortsat er retvisende.
2