REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 907: Spm. om hvorledes Portugals håndtering af narkotiske stoffer adskiller sig fra, hvordan vi gør det her i Danmark rent strafmæssigt, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. april 2020

Strafferetskontoret

Rebekka Have Enevold-

sen

2020-0030-3733

1394538

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 907 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. februar 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Maria Holm

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 907: Spm. om hvorledes Portugals håndtering af narkotiske stoffer adskiller sig fra, hvordan vi gør det her i Danmark rent strafmæssigt, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 907 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, hvorledes Portugals håndtering af

narkotiske stoffer adskiller sig fra, hvordan vi gør det her i Dan-

mark rent strafmæssigt, jf. svar på REU alm. del - spørgsmål

434 (folketingsåret 2017-18)?”

Svar:

Portugal har gennemført en afkriminalisering af besiddelse af euforise-

rende stoffer til eget brug. Det har vi ikke i Danmark.

Som det fremgår af min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 903 (Alm.

del) fra Folketingets Retsudvalg er der i Portugal efter det oplyste tale om

en administrativ forseelse. Alt afhængig af den konkrete sag – herunder om

der er tale om en stofbruger eller stofmisbruger – kan sanktionen være en

bøde (kun stofbruger) eller en række ikke-pengemæssige sanktioner. Der

kan således efter det oplyste f.eks. anvendes advarsler, forbud mod at besøge

bestemte steder, tilhold til bestemte personer, udrejseforbud, fratagelse af

retten til at forny en våbentilladelse, regelmæssig mødepligt for kommissio-

nen m.v. Det bemærkes, der med kommissionen efter det oplyste menes

”dissuasions-kommissionerne”, som blev oprettet som led i loven om afkri-

minalisering, der har til opgave at pådømme de administrative narkotikafor-

seelser og beslutte evt. sanktioner. Der henvises i denne forbindelse til min

samtidige besvarelse af spørgsmål 904-905 (Alm. del) fra Folketingets Rets-

udvalg.

I Danmark vil behandlingen af sager om besiddelse af euforiserende stoffer

til eget brug også afhænge af den konkrete sag, herunder om der er tale om

en stofbruger eller stofmisbruger. Der er således både mulighed for, at poli-

tiet undlader at strafforfølge, eller at der gives en advarsel eller en bøde. Det

er endvidere ikke udelukket, at der anvendes frihedsstraf. Der henvises i

denne forbindelse til min besvarelse af spørgsmål nr. 908 (Alm. del) af 10.

marts 2020 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvor der er nærmere re-

degjort for behandlingen af straffesager om besiddelse af euforiserende stof-

fer til eget brug.

Den strafferetlige sanktion i Danmark afspejler samfundets afstandtagen

fra en given adfærd. Derudover kan en strafferetlig sanktion og en marke-

ring af samfundets afstandtagen til brug af euforiserende stoffer forhåbentlig

medvirke til at begrænse eksperimenterende brug af euforiserende stoffer –

herunder blandt unge mennesker – og dermed beskytte befolkningen mod

stoffernes skade- og følgevirkninger.

Samtidig er jeg selvfølgelig meget opmærksom på, at det er vigtigt, at per-

soner, der besidder euforiserende stoffer, har mulighed for at modtage hjælp

og behandling – ligesom i Portugal – og at vi som samfund tager hånd om

den gruppe af særligt udsatte misbrugere, som allerede er stærkt afhængige

af euforiserende stoffer.

Derfor har vi også i dag en lovgivning, som tager højde for dette.

Det følger således af servicelovens § 101, stk. 1, at kommunalbestyrelsen

skal tilbyde behandling til stofmisbrugere, ligesom det følger af lovens §

101, stk. 2, at et sådant tilbud skal iværksættes senest 14 dage efter henven-

delsen til kommunen.

For så vidt angår særligt udsatte misbrugere har politiet desuden efter § 3,

stk. 1, 3. pkt., i lov om euforiserende stoffer mulighed for at give en advarsel

i stedet for en bøde, hvis sociale forhold taler for det, og hvis besiddelsen af

stoffet til eget brug er et udslag af en stærk afhængighed som følge af et

længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer.

Hvis en person med et stofmisbrug bliver anbragt i en af kriminalforsorgens

institutioner som led i varetægtsfængsling eller afsoning af en dom, har den

pågældende herudover mulighed for at få både medicinsk og social mis-

brugsbehandling.

I den forbindelse kan jeg nævne, at jeg til oktober agter at fremsætte et lov-

forslag, der målrettet skal styrke og udvide det nuværende tilbud om social

misbrugsbehandling i landets arresthuse. Den nye ordning skal sikre, at ind-

satte i arresthusene fremover kan tilbydes en mere intensiv social misbrugs-

behandling, der bl.a. indeholder gruppeterapi, pædagogiske aktiviteter, kog-

nitiv terapi og undervisning.

Derudover er formålet med lovforslaget at foretage en generel styrkelse af

koordineringen af det fortsatte sociale behandlingsforløb mod misbrug, uan-

set om behandlingen skal fortsætte i kommunalt regi ved løsladelse eller

fortsætte efter overførsel fra arresthus til fængsel.