REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 906: Spm. om hvilke konsekvenser det har i Portugal, hvis en afhængig stofmisbruger ikke ønsker at indgå i behandling eller anden form for samarbejder med myndighederne, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. april 2020

Strafferetskontoret

Rebekka Have Enevold-

sen

2020-0030-3732

1394528

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 906 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. februar 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Maria Holm

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 906: Spm. om hvilke konsekvenser det har i Portugal, hvis en afhængig stofmisbruger ikke ønsker at indgå i behandling eller anden form for samarbejder med myndighederne, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 906 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, hvilke konsekvenser det har i Portugal,

hvis en afhængig stofmisbruger ikke ønsker at indgå i behand-

ling eller anden form for samarbejder med myndighederne, på

baggrund af at vedkommende er blevet taget med stoffer, jf. svar

på REU alm. del - spørgsmål 434 (folketingsåret 2017-18)?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-

drag fra den danske ambassade i Lissabon, som har indhentet oplysninger

fra de portugisiske myndigheder. Den danske ambassade i Lissabon har end-

videre fremsendt en engelsk kopi af den portugisiske lov om afkriminalise-

ring, lov nr. 30/2000, som er udarbejdet og offentliggjort af de portugisiske

sundhedsmyndigheder. Den engelske version af loven er vedlagt nærvæ-

rende besvarelse.

Artikel 19 i lov nr. 30/2000 opregner efter det oplyste de konsekvenser, det

kan have for stofmisbrugere og stofbrugere, hvis de nægter at indgå i et be-

handlingsforløb, eller hvis det ikke er muligt for dem at indgå i et sådant

forløb. Den engelske version af artikel 19 er som følger:

”(1) In the case of an addicted consumer for whom there is no

feasible treatment, or who refuses to accept treatment, the com-

mission may suspend enforcement of the penalty, requiring the

consumer to present himself or herself periodically at medical

services, with the frequency deemed necessary by such services,

with a view to improving his health conditions, and suspension

of enforcement may also be made conditional on the acceptance

by the consumer of the measures provided for in paragraph 3.

(2) In the case of a non-addicted consumer, the commission may

opt to suspend the penalty if, in the light of the personal circum-

stances of the consumer, the type of consumption and the type

of plants, substances or preparations consumed, it concludes that

this is the most appropriate form of achieving the aim of pre-

venting consumption should the consumer agree to the condi-

tions proposed by the commission under the terms of the follow-

ing paragraphs.

(3) The commission may propose other follow-up solutions

which may be particularly advisable in view of the specific na-

ture of each case, in such a way as to ensure respect for the dig-

nity of the individual and with the acceptance of the latter, such

measures being chosen from those provided for in subpara-

graphs a) to d) of paragraph 2 of article 17.

(4) The rules governing periodic attendance as provided for in

paragraph 1 shall be issued by the Minister of Health.”

Manglende deltagelse i behandlingsforløb kan således efter det oplyste for

en stofmisbruger bl.a. betyde, at lokalkommission kan suspendere sank-

tionsforløbet og pålægge personen at møde ind hos de lokale sundhedsmyn-

digheder til regelmæssige tjek med henblik på at forbedre vedkommendes

helbred. For stofbrugere har kommissionen mulighed for at anvende andre

opfølgningsmuligheder, som findes hensigtsmæssige efter en konkret og in-

dividuel vurdering af sagen. Det bemærkes, at der efter det oplyste med

kommissionen menes ”dissuasions-kommissionerne”, som blev oprettet

som led i loven om afkriminalisering, der har til opgave at pådømme de

administrative narkotikaforseelser og beslutte evt. sanktioner.

Herudover kan kommissionen efter det oplyste anvende de ”ikke-penge-

mæssige” sanktioner, der oplistes i lovens artikel 17, stk. 2. Der henvises i

den forbindelse til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 904-905 (Alm.

del) fra Folketingets Retsudvalg, hvor der nærmere redegøres herfor.