REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 901: Spm. om, hvad fyringer blandt it-folk betyder for politiets it, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

10. marts 2020

Økonomikontoret

Helene Stjernholm Nilas

2020-0030-3739

1395201

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 901 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. februar 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Lena Dyhr Toft Christensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 901: Spm. om, hvad fyringer blandt it-folk betyder for politiets it, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 901 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren angive, hvad disse fyringer blandt it-folk bety-

der for politiets it, jf. at politiets it er forældet og fordelt på

mange systemer samt behovet for at integrere nye muligheder

og følge med udviklingen, og er ministeren enig i, at disse fy-

ringer risikerer at give nye it-skandaler i politiet, jf. artiklen ”Fy-

ringer i Rigspolitiets it-enhed skaber frygt for flere it-skanda-

ler”, fra version2.dk den 11. februar 2020?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Det har på baggrund af den økonomiske situation vist sig nød-

vendigt at foretage personaletilpasning blandt det civilt ansatte

personale i Rigspolitiet. Dette skyldes, at det er besluttet at til-

føre SØIK ressourcer til efterforskningsrelateret arbejde og op-

følgning i forhold til større sager om hvidvask og udbytteskat.

Tilførslen af ressourcer til SØIK sker ved at omprioritere fra

Rigspolitiet, således at SØIK i 2020 tilføres ca. 45 mio. kr.

Det kan mere generelt oplyses, at personaletilpasningerne, der

alene vedrører civilt ansatte, er foretaget på en sådan måde, at

Rigspolitiet samlet set vil være i stand til at varetage sine frem-

tidige opgaver forsvarligt. Det gælder også for den personaletil-

pasning, der er foretaget i forhold til civilt ansatte it-medarbej-

dere, hvor der er lagt afgørende vægt på, at de it-medarbejdere,

som er tilbage efter afskedigelserne, er de medarbejdere, som

både samlet set og efter en konkret vurdering, er bedst egnede

til at varetage de it-opgaver, som Rigspolitiet skal løse nu og

fremover. Det gælder ikke mindst i forhold til at adressere de

problemer, der er forbundet med, at politiet har en bred it-sy-

stemportefølje, hvoraf en del er kendetegnet ved teknisk gæld,

og i lyset af behovet for at politiet følger med it-udviklingen.

Om processen for personaletilpasningen kan det oplyses, at til-

pasningen alene er baseret på kriterier fastsat efter drøftelse med

de faglige organisationer. Kriterierne har været gældende på

tværs af alle fire organisatoriske områder i Rigspolitiet; Kon-

cernstyring, Politiområdet, Koncern HR og Koncern IT.

Udvælgelsen af medarbejdere er sket ved en grundig proces,

hvor alle civile ledere og medarbejdere er blevet vurderet kon-

kret og individuelt ud fra de fastsatte kriterier. De individuelle

vurderinger er sammenholdt på tværs af Rigspolitiets områder,

og der er på den baggrund foretaget en vurdering af, hvilke me-

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 901: Spm. om, hvad fyringer blandt it-folk betyder for politiets it, til justitsministeren

darbejdere Rigspolitiet - under de givne omstændigheder - bedst

kan undvære. Denne proces er også fulgt for så vidt angår civile

it-medarbejdere.”