REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 885: Spm. om fordele og ulemper ved at fravige retsplejelovens regler om, at man skal have en samlet dom, således at der kan dømmes tidligere i en sag med så mange lovovertrædelser som den pågældende i omtalte sag, jf. Vanvidsbilist fik en ubetinget frakendelse - men fik fire nye klip og bragede ind i en bus, fra tv2.dk den 9. februar 2020, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. marts 2020

Strafferetskontoret

Iren Mirmojtahedi

2020-0030-3759

1397018

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 885 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. februar 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 885: Spm. om fordele og ulemper ved at fravige retsplejelovens regler om, at man skal have en samlet dom, således at der kan dømmes tidligere i en sag med så mange lovovertrædelser som den pågældende i omtalte sag, jf. Vanvidsbilist fik en ubetinget frakendelse - men fik fire nye klip og bragede ind i en bus, fra tv2.dk den 9. februar 2020, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 885 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren angive fordele og ulemper ved at fravige rets-

plejelovens regler om, at man skal have en samlet dom, således

at der kan dømmes tidligere i en sag med så mange lovovertræ-

delser som den pågældende i omtalte sag, jf. "Vanvidsbilist fik

en ubetinget frakendelse - men fik fire nye klip og bragede ind i

en bus", fra tv2.dk den 9. februar 2020?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Reglerne om værneting og forening af straffesager fremgår af

retsplejelovens kapitel 63.

Det følger bl.a. af retsplejelovens § 705, stk. 1, at samtidig for-

følgning mod samme sigtede for flere forbrydelser bør ske under

én sag, hvis dette kan ske uden væsentlig forhaling eller vanske-

lighed (såkaldt objektiv kumulation).

Når flere sager mod samme sigtede så vidt muligt bør sammen-

lægges, skyldes det bl.a. hensynet til tiltalte samt hensynet til

procesøkonomi. Der bør dog ikke ske sammenlægning af straf-

fesager, såfremt det vil medføre væsentlig forhaling eller van-

skelighed. Hensynet til en hurtig og effektiv straffesagsbehand-

ling indgår således også i vurderingen af, om straffesager bør

sammenlægges eller ej.

Vurderingen af, om flere straffesager bør sammenlægges, fore-

tages i første omgang af anklagemyndigheden. Anklagemyndig-

heden foretager en konkret afvejning af hensynet til sammen-

lægning af sager over for hensynet til ikke at forhale og vanske-

liggøre sagen. Retten har dog kompetence til at beslutte, at sager

skal adskilles og behandles særskilt eller forenes til én sag, jf.

retsplejelovens § 706 og § 707, stk. 1.

I de tilfælde, hvor en sigtet har flere forbrydelser til samtidig

pådømmelse, fastsætter retten en fælles straf, jf. straffelovens §

88. Behandles flere sager mod den samme sigtede ikke samlet,

selvom det principielt er muligt, finder straffelovens § 89 an-

vendelse. Bestemmelsen regulerer den situation, hvor en person,

der allerede er dømt til straf, findes yderligere skyldig i en forud

for dommen begået strafbar handling. I den situation kan der

idømmes en tillægsstraf, såfremt samtidig pådømmelse af den

strafbare handling ville have medført en forhøjelse af straffen.

På den måde er det som udgangspunkt uden betydning for stra-

fudmålingen, om en sigtet får behandlet flere lovovertrædelser

samlet eller adskilt.”

Det voldsomme pres på myndighederne i straffesagskæden medfører store

udfordringer med lange sagsbehandlingstider. Problematikken med aflyste

retsmøder, bl.a. som følge af, at tiltalte sigtes for yderligere lovovertrædel-

ser, har også været rejst af domstolene. Jeg har derfor bedt mit embedsværk

om at sørge for, at domstolene – sammen med politiet og anklagemyndig-

heden – bliver inddraget i arbejdet med at se på, hvilke tiltag der kan bidrage

til at nedbringe sagsbehandlingstiden hos domstolene. Dette arbejde vil også

inddrage spørgsmålet om sammenlægning af straffesager.

Der henvises til min besvarelse af spørgsmål nr. 751 (Alm. del), som Folke-

tingets Retsudvalg stillede den 27. januar 2020.