REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 883: Spm. om der er behov for initiativer til at sikre vidner, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. maj 2020

Strafferetskontoret

Sara Mia Pelzl Löhr

2020-0030-3760

1397078

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 883 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. februar 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Maria Holm

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 883: Spm. om der er behov for initiativer til at sikre vidner, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 883 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren angive, om der er behov for initiativer til at sikre

vidner, jf. artiklen ”Roxanas søn var vidne til skudepisode: Et år

efter lider han stadig af angstanfald” fra tv2fyn.dk den 13. de-

cember 2019?”

Svar:

Vores retssystem er afhængig af, at vidner oplever, at de sikkert kan af-

give vidneforklaring til både politiet og i retten, og at de bagefter trygt kan

fortsætte deres liv.

Et vidne kan både have behov for bistand før, under og efter retssagen og

for f.eks. psykologhjælp til at bearbejde det traume, det kan være, at være

vidne til alvorlig personfarlig kriminalitet. Det gælder ikke mindst i forhold

til børn, som kan blive mærket for livet af sådanne oplevelser. Derfor er jeg

også altid åben for at diskutere gode forslag, der kan bidrage til en større

tryghed for vidner.

På Justitsministeriets område findes der en række regler, der skal bidrage

til at sikre vidners sikkerhed. Reglerne regulerer vidners forhold i forbin-

delse med behandlingen af en straffesag. Herudover yder politiet en indsats

for at sikre vidners sikkerhed.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Rigspo-

litiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan oplyse, at politiet råder over forskellige mulig-

heder, som kan være med til at hjælpe vidner, der føler sig ut-

rygge. Mere generelt kan det oplyses, at politiet i forbindelse

med efterforskningen af konkrete strafbare forhold støtter og

vejleder eventuelle utrygge vidner med henblik på at gøre vidnet

mere trygt, herunder vil politiet i visse tilfælde oplyse vidnet om

konkrete beskyttelsesforanstaltninger, som eventuelt kan være

relevante at gøre brug af i den konkrete situation.

Som eksempel på konkrete muligheder for beskyttelse kan næv-

nes, at politiet i sager om grovere kriminalitet kan hemmelig-

holde et vidnes identitet under efterforskningen af en straffesag,

hvis politiet vurderer, at der er risiko for, at vidnet kan blive ud-

sat for repressalier eller andre ubehageligheder.

I visse tilfælde vil politiet også prioritere at følge utrygge vidner

til og fra retten, ligesom politiet vil kunne være til stede under

retsmøder, hvor et utrygt vidne skal afgive forklaring.

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 883: Spm. om der er behov for initiativer til at sikre vidner, til justitsministeren

Politiet vil derudover i særlige tilfælde kunne udlevere en over-

faldsalarm til et utrygt vidne, hvis politiet vurderer, at vidnet har

et konkret behov for en sådan beskyttelse. Overfaldsalarmer ud-

leveres typisk for en periode på tre måneder. Behovet for even-

tuel forlængelse af perioden beror ligeledes på en politifaglig

vurdering.

Endelig kan politiet iværksætte visse tryghedsskabende tiltag,

herunder patruljemæssige tilsyn af vidnets bopæl, arbejdsplads

eller faste opholdssteder, hvis der politifagligt vurderes at være

et behov herfor.”

Justitsministeriet har endvidere indhentet et bidrag fra Rigsadvokaten, der

har oplyst følgende:

”1. Det er vigtigt, at et vidne i en straffesag føler sig tryg, når

han eller hun skal afgive forklaring.

Retsplejelovens regler om beskyttelse af vidner er senest blevet

styrket ved lov nr. 709 af 8. juni 2018 om ændring af retspleje-

loven (Øget beskyttelse af vidner). Med lovændringen, der gen-

nemførte vidnepakken fra 2017, blev der bl.a. sikret et tidligere

fokus på muligheden for navne- og adressebeskyttelse, en for-

bedring af muligheden for at afgive forklaring via videolink, et

øget fokus på at tiltalte, når det er relevant, skal forlade retssa-

len, mens et vidne afgiver forklaring, samt at tilhører altid næg-

tes adgang til retssalen, når det skønnes nødvendigt for at opnå

en sandfærdig forklaring af et vidne.

I praksis fungerer det på den måde, at politiet eller anklage-

myndigheden underretter domstolene, når der er behov for sær-

lig hensyntagen i forbindelse med et vidnes møde i en straffesag.

Retten bistår herefter vidnet i fornødent omfang. Det kan bl.a.

være tilfældet i belastende sager, hvor et vidne må anses for sær-

ligt udsat eksempelvis som følge af sin alder eller risikoen for

repressalier.

Politiet, anklagemyndigheden og retten søger ved en række

praktiske foranstaltninger i et samarbejde at begrænse de ulem-

per, der kan være forbundet med afgivelse af forklaring for ret-

ten. Eksempelvis kan politiet eller anklagemyndigheden i sær-

lige tilfælde aftale med retten, at en person står klar til at mod-

tage vidnet, eller at vidnet kan vente i et særligt venteværelse i

retten. Politiet eller anklagemyndigheden kan også sikre, at vid-

net ikke unødvendigt konfronteres med tiltalte eller andre vid-

ner, eller at politiet er til stede i forbindelse med retsmødet.

Rettens formand skal i forbindelse med offentlige retsmøder

nægte bestemte personer eller grupper af personer adgang, hvis

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 883: Spm. om der er behov for initiativer til at sikre vidner, til justitsministeren

det skønnes nødvendigt for at opnå en sandfærdig forklaring fra

et vidne. Det følger af retsplejelovens § 28 b, stk. 3.

Retten skal forud for hovedforhandlingen træffe afgørelse om

dette spørgsmål, hvis anklagemyndigheden, forsvareren eller et

vidne beder om det, jf. retsplejelovens § 845, stk. 1, nr. 1.

Bestemmelsen i retsplejelovens § 856, stk. 1, giver herudover

mulighed for, at et vidne kan afgive forklaring, uden tiltalte er

til stede, hvis der er særlige grunde til, at vidnet ellers ikke vil

fremkomme med sin uforbeholdne forklaring i retssalen.

Hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed taler for det, er der

efter en helt konkret vurdering af sagen også mulighed for, at

den tiltalte ikke får oplyst vidnets bopæl. Vidnets identitet kan

helt undtagelsesvist hemmeligholdes i de særlige tilfælde, hvor

afgørende hensyn til vidnets sikkerhed gør det påkrævet, og

hvor det er uden betydning for tiltaltes forsvar. Ved afgørelsen

af, om vidnets bopæl eller identitet ikke skal oplyses for tiltalte,

skal der foretages en samlet vurdering af sagens omstændighe-

der, herunder om vidnets forudgående tilknytning til tiltalte og

oplysningerne om sagens karakter. Det følger af retsplejelovens

§ 856, stk. 2 og 3.

Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, er der i stedet mulighed

for at pålægge forsvareren ikke at videregive oplysninger til den

tiltalte om eksempelvis indholdet af vidnets forklaring helt frem

til tiltalte selv har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.

Betingelsen for et forsvarerpålæg er, at det er nødvendigt af hen-

syn til eksempelvis vidnets sikkerhed, jf. retsplejelovens § 729

a, stk. 4.

Der er også mulighed for, at et vidne kan afgive forklaring for

retten via videolink, hvis særlige hensyn til vidnet taler for det,

jf. retsplejelovens § 174, stk. 2. Ved denne vurdering skal der

lægges vægt på hensynet til vidnets tryghed for at undgå, at vid-

net afholder sig fra at afgive en sandfærdig forklaring af frygt

for repressalier.

Retten har derudover mulighed for i alvorligere sager at be-

skikke en bistandsadvokat for vidner, der samtidig er forurettede

ved lovovertrædelsen, jf. retsplejelovens § 741 a. Bistandsadvo-

katen vil vejlede vidnet om retsplejelovens forskellige mulighe-

der. Hvis der ikke er beskikket en bistandsadvokat, vil anklage-

myndigheden i stedet vejlede vidnet.

Forurettede og vidner i straffesager kan efter en konkret vurde-

ring af straffesagens karakter og alvor endvidere få hjælp i form

af eksempelsvis offerrådgivning eller bistand fra en kontaktper-

son, hvis det forventes at vidnet skal afgive forklaring i retten.

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 883: Spm. om der er behov for initiativer til at sikre vidner, til justitsministeren

Der er i alle politikredse etableret en offerrådgivning, der tilby-

der en personlig samtale og støtte til ofre for forbrydelser. Of-

ferrådgivningen kan også tilbyde støtte og vejledning til perso-

ner, som har været vidner til forbrydelser, trafikulykker eller an-

dre former for ulykker samt pårørende. Der henvises til Justits-

ministeriets cirkulæreskrivelse nr. 10094 af 22. december 2006

om offerrådgivning.

Offerrådgivningen vejleder om de hjælpeforanstaltninger, der

findes af lægelig, psykologisk, social og juridisk karakter, lige-

som offerrådgivningen er behjælpelig med udfyldelse af ske-

maer, skadesanmeldelser og lignende.

Politiet skal i de relevante tilfælde vejlede ofre og vidner om

mulighederne for at få støtte og vejledning fra offerrådgivnin-

gen. På anklagemyndighedens hjemmeside ”anklagemyndighe-

den.dk” og på politiets hjemmeside ”politi.dk” findes tillige vej-

ledning om hjælp, støtte og rådgivning til personer, der er ofre

for en forbrydelse eller vidner til den.

I sager om grovere overtrædelser af straffeloven, hvor vold,

trusler eller anden personfarlig kriminalitet indgår, og ved

seksualforbrydelser skal der udpeges en kontaktperson for foru-

rettede hos politi eller anklagemyndighed, hvis forurettede for-

ventes at skulle afgive forklaring som vidne i retten. I andre sa-

ger kan der udpeges en kontaktperson for forurettede, hvis foru-

rettede efter sagens karakter skønnes at kunne få behov for råd-

givning, er går ud over den generelle rådgivning i forbindelse

med anmeldelsen.

Der skal udpeges en kontaktperson for personer, der forventes

at skulle vidne i retten, når vidnet efter sagens karakter og alvor

skønnes at kunne få behov for støtte og vejledning fra politi eller

anklagemyndighed, jf. principperne i bekendtgørelse nr. 1108 af

21. september 2007 om politi og anklagemyndighedens pligt til

at vejlede og orientere forurettede i straffesager og til at udpege

en kontaktperson for forurettede, jf. § 3, stk. 2.

Det er kontaktpersonens opgave at hjælpe og støtte, når foruret-

tede eller vidnet henvender sig til politiet/anklagemyndigheden.

Kontaktpersonen skal give vejledning og information om vid-

nets retsstilling og om sagens gang og forventede forløb samt

om beskyttelsesregler i forbindelse med fremmøde i retten. Hvis

der ikke udpeges en kontaktperson, bør politiet i forbindelse

med afhøringen af vidnet så vidt muligt give en mundtlig orien-

tering om, hvad der videre forventes at ske i sagen.”

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 883: Spm. om der er behov for initiativer til at sikre vidner, til justitsministeren

Anden hjælp til vidner – f.eks. et vidne, der oplever sygdom eller andre

sociale problemer, som følge af den episode, som den pågældende var vidne

til – findes i dag primært i det sociale system.

Kommunerne har således en generel og helhedsorienteret rådgivningsfor-

pligtelse for alle borgere i forhold til at forebygge sociale problemer. Det

gælder, uanset grunden til at problemerne er opstået.

Social- og Indenrigsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

oplyst følgende:

”Social- og Indenrigsministeriet kan oplyse, at lov om social

service bl.a. regulerer særlig støtte til udsatte børn og unge med

behov herfor. Støtte til børn og unge tildeles på baggrund af en

konkret individuel vurdering af barnets eller den unges behov

for støtte, uanset årsagen til dette støttebehov.

Støtten består i konkrete ydelser, fx behandling af barnets eller

den unges problemer, pædagogisk støtte i hjemmet eller anbrin-

gelse uden for hjemmet.

Der er efter lovens § 52 a enkelte muligheder for økonomisk

støtte, som er rettet mod følgende formål: at dække udgifter,

som forældremyndighedsindehaveren har i forbindelse med

støtteforanstaltninger; hvis støtten erstatter en ellers mere ind-

gribende og omfattende foranstaltning; dækning af udgifter, der

bevirker, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås, eller

at en hjemgivelse kan fremskyndes eller udgifter, der kan bi-

drage til en stabil kontakt mellem forældre og barn under barnets

anbringelse uden for hjemmet. Det er således en konkret indivi-

duel vurdering, hvorvidt udgifter falder i disse kategorier.”

Det bemærkes, at Transport- og Boligministeriet har oplyst, at der ikke i lov

om almene boliger findes regler om tilskud til dækning af flytteudgifter til

personer, der ønsker at fraflytte et område, fordi de har været vidne til al-

vorlig kriminalitet i nærområdet.