REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 881: MFU spm. om det danske forbehold for udlændinges køb af sommerhuse i Danmark, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. marts 2020

Formueretskontoret

Katrine Grith Vinten

2020-0030-3714

1391703

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 881 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. februar 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten Mes-

serschmidt (DF).

Nick Hækkerup

Mette Kjølby Miller-Harris

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 881: MFU spm. om det danske forbehold for udlændinges køb af sommerhuse i Danmark, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 881 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang det danske forbe-

hold for udlændinges køb af sommerhuse i Danmark omgås ved,

at eksempelvis tyskere omgår reglen om reel, fast og varig

bopæl i Danmark i mindst fem år som forudsætning for at give

dispensation til køb af danske fritids- og sommerhuse ved at

”bevise” deres tilknytning til Danmark ved lejekontrakt til lej-

lighed, værelse, udstedt opholdstilladelse eller skattekort ud-

sendt af myndighederne?”

Svar:

Jeg har forstået spørgsmålet således, at det ønskes oplyst, under hvilke be-

tingelser en person kan købe fast ejendom i Danmark uden Civilstyrelsens

tilladelse, og hvordan det vurderes, om disse betingelser er opfyldt.

Efter erhvervelseslovens § 1, stk. 1, kan personer, der ikke har bopæl i Dan-

mark, og som heller ikke tidligere har haft bopæl her i landet i et tidsrum af

i alt 5 år, kun med Justitsministeriets (Civilstyrelsens) tilladelse erhverve

fast ejendom her i landet.

Personer, der aktuelt har (fast og varig) bopæl i Danmark, eller som tidligere

har haft bopæl her i landet i et samlet tidsrum af 5 år, skal således – uanset

nationalitet – ikke ansøge om tilladelse til at erhverve fast ejendom i Dan-

mark.

Formålet med erhvervelsesreglerne er som bekendt bl.a. at give personer,

der opfylder lovens bopælsbetingelse, fortrinsret til at købe fast ejendom her

i landet.

I forhold til helårsboliger er der bl.a. gjort undtagelser fra erhvervelseslo-

vens § 1, stk. 1, for statsborgere fra EU- og EØS-lande, således at de pågæl-

dende under visse betingelser kan erhverve en sådan helårsbolig uden tilla-

delse, jf. erhvervelsesbekendtgørelsens § 3, jf. §§ 1 og 2. Det gælder f.eks.,

hvis erhververen er beskæftiget som lønmodtager her i landet.

I sådanne tilfælde skal den pågældende EU- eller EØS-borger afgive en er-

klæring til Tinglysningsretten. Det skal af erklæringen bl.a. fremgå, at ejen-

dommen ikke er en fritidsbolig eller en fritidsgrund eller benyttes som så-

dan, jf. erhvervelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 2. Erklæringen afgives over

for Tinglysningsretten under strafansvar.

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 881: MFU spm. om det danske forbehold for udlændinges køb af sommerhuse i Danmark, til justitsministeren

Er der derimod tale om et sommerhus mv. (såkaldt sekundærbolig), skal så-

vel statsborgere fra EU- og EØS-lande som statsborgere fra lande uden for

EU/EØS søge om Justitsministeriets (Civilstyrelsens) tilladelse til køb af en

sådan ejendom i Danmark, medmindre den pågældende opfylder bopælskri-

terierne i erhvervelseslovens § 1, stk. 1. En sådan tilladelse gives efter prak-

sis, hvis ansøgeren har en særlig tilknytning til Danmark. Som eksempler på

tilknytningsmomenter kan bl.a. nævnes tidligere ophold i Danmark, særlig

familiemæssig tilknytning til Danmark og særlig sproglig eller kulturel til-

knytning til Danmark.

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet desuden ind-

hentet en udtalelse fra Civilstyrelsen, der behandler konkrete ansøgninger

om erhvervelse af fast ejendom. Civilstyrelsen har oplyst følgende:

”1.

Civilstyrelsen varetager behandlingen af konkrete sager un-

der erhvervelsesloven. Når styrelsen modtager en ansøgning om

erhvervelse af fast ejendom, undersøger styrelsen altid indled-

ningsvist, om styrelsens tilladelse er nødvendig. Det gælder uan-

set, om ansøgningen vedrører erhvervelse af en helårsbolig eller

en sekundærbolig, f.eks. et sommerhus.

Konstaterer Civilstyrelsen ved opslag i Det Centrale Person-

ser, meddeler styrelsen ansøger, at det er styrelsens opfattelse,

at styrelsens tilladelse ikke er nødvendig. Styrelsen henviser i

stedet ansøger til Tinglysningsretten, som har den endelige

kompetence til at vurdere, om en tilladelse er nødvendig.

Det bemærkes, at loven ikke stiller krav om, at de 5 års bopæl i

Danmark skal være sammenhængende eller have ligget inden

for en vis forudgående periode.

Oplyser en ansøger, at den pågældende har boet inden for rigets

grænser i 5 år, men dette ikke kan bekræftes ved opslag i Det

Centrale Personregister, kan Civilstyrelsen i stedet lægge doku-

mentation udstedt af en anden myndighed til grund. Det skal af

myndighedsdokumentationen direkte fremgå, at ansøger har

boet inden for rigets grænser i 5 år.

Finder Civilstyrelsen herefter, at der foreligger fyldestgørende

dokumentation for, at en ansøger har boet i Danmark i 5 år, hen-

viser Civilstyrelsen ansøger til Tinglysningsretten, som også i

disse tilfælde har den endelige kompetence til at vurdere, om en

tilladelse er nødvendig.

Efter Civilstyrelsens praksis er hverken lejekontrakt, opholdstil-

ladelse eller skattekort fyldestgørende dokumentation for, at en

ansøger har boet i Danmark i 5 år.

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 881: MFU spm. om det danske forbehold for udlændinges køb af sommerhuse i Danmark, til justitsministeren

Har en ansøger ikke boet i alt 5 år inden for rigets grænser,

men den pågældende bor aktuelt inden for rigets grænser, vur-

derer Civilstyrelsen, om ansøger kan antages at have bopæl i

Danmark i erhvervelseslovens forstand.

Kravet om bopæl i Danmark indebærer, at personen skal have

sit faste og varige hjem inden for rigets grænser. Om dette er

tilfældet beror på en konkret vurdering.

Ved den konkrete vurdering indgår varigheden af personens op-

hold i Danmark. Et kortere ophold er tilstrækkeligt, når det på

baggrund af personens øvrige tilknytning til Danmark må anta-

ges, at personen har til hensigt at blive her for bestandig. Om-

vendt vil et ophold af længere varighed være utilstrækkeligt,

hvis det på baggrund af andre oplysninger vurderes, at ansøge-

ren ikke har til hensigt at blive i Danmark. Der tages udgangs-

punkt i de oplysninger, som fremgår af Det Centrale Personre-

gister.

Ud over varigheden af ophold i Danmark indgår blandt andet

oplysninger om civilstatus, herunder om en eventuel ægtefælle

bor inden for rigets grænser og nationaliteten på denne, om an-

søger har hjemmeboende børn, der eventuelt er tilmeldt institu-

tion eller skole, om ansøger har arbejde i Danmark, om ansøger

har et godt kendskab til det danske sprog, herunder om ansøger

har gennemført kurser og bestået danskprøver, samt længden af

ansøgers opholdsret i Danmark.

Finder Civilstyrelsen herefter, at en ansøger har bopæl i Dan-

mark i erhvervelseslovens forstand, oplyser styrelsen ansøger,

at det efter styrelsens opfattelse ikke er nødvendigt at få en til-

ladelse til erhvervelse af fast ejendom. Styrelsen henviser i ste-

det ansøger til Tinglysningsretten, som også i disse tilfælde har

den endelige kompetence til at vurdere, hvorvidt en tilladelse er

nødvendig.”