REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 869: Spm. om, det er korrekt, at grundløse henvendelser til Hvidvasksekretariatet i SØIK, registreres og opbevares – til trods for, at henvendelserne er grundløse og således ikke medfører efterforskning, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. maj 2020

Politikontoret

Morten Pilgaard Peder-

sen

2020-0030-3663

1392278

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 869 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. februar 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).

Nick Hækkerup

Louise Black Mogensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 869: Spm. om, det er korrekt, at grundløse henvendelser til Hvidvasksekretariatet i SØIK, registreres og opbevares – til trods for, at henvendelserne er grundløse og således ikke medfører efterforskning, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 869 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, om det er korrekt, at grundløse henven-

delser til Hvidvasksekretariatet i SØIK, registreres og opbevares

– til trods for, at henvendelserne er grundløse og således ikke

medfører efterforskning, og vil ministeren i bekræftende fald

oplyse, hvornår de slettes samt om den ”anmeldte” borger bliver

underrettet dels om ”anmeldelsen” og dels om sletningen?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har indhentet følgende udtalelse fra

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK):

”1. SØIK kan oplyse, at Hvidvasksekretariatet er Danmarks fi-

nansielle efterretningsenhed (FIU), der i overensstemmelse med

hvidvaskloven har til opgave at modtage, analysere og videre-

formidle underretninger fra underretningspligtige virksomheder

og myndigheder mv. om mulig hvidvask af udbytte fra strafbare

forhold og finansiering af terrorisme.

Hvidvaskunderretninger er efterretninger vedrørende personer

eller virksomheder. De er ikke en politianmeldelse af et muligt

strafbart forhold, men derimod oplysninger om f.eks. usædvan-

lige transaktionsmønstre set i forhold til den pågældende kunde.

Derfor er de heller ikke at sidestille med anmeldelser i retsplej-

elovens forstand og således ikke undergivet retsplejelovens reg-

ler om f.eks. underretning ved påtaleopgivelse, afvisning eller

indstilling af efterforskning.

Hvidvasksekretariatet videregiver oplysninger fra de modtagne

underretninger til relevante myndigheder, herunder politikred-

sene og skattemyndighederne, som en såkaldt videregivelse, der

kan indeholde oplysninger fra en eller flere underretninger.

Hvidvasksekretariatet modtager et fortsat stigende antal under-

retninger og modtog 53.454 underretninger i 2019 mod 35.768

i 2018 og 24.906 i 2017. Andelen af underretninger, der videre-

gives fra Hvidvasksekretariatet til bl.a. politiet og skattemyndig-

hederne ligger stabilt omkring en fjerdedel (23 pct. i 2019).

Hvidvaskunderretningerne indgår – uanset om de videregives til

andre myndigheder eller ej – i den samlede datamængde i Hvid-

vasksekretariatets database. Samtlige underretninger i databa-

sen indgår således i Hvidvasksekretariatets tværgående analy-

ser, som blandt andet bruges til måludpegning, tendensanalyser,

som grundlag for den nationale risikovurdering på hvidvaskom-

rådet og til udarbejdelse af Hvidvasksekretariatets kvartalsvise

rapporter. Underretningerne i databasen kan endvidere på et se-

nere tidspunkt blive relevante som del af en videregivelse i sam-

menhæng med nye underretninger eller oplysninger.

Det følger af hvidvasklovens § 26, stk. 1, at virksomheder og

personer omfattet af loven omgående skal underrette Hvidvask-

sekretariatet, hvis virksomheden eller personen er vidende om,

har mistanke om eller rimelig grund til at formode, at en transak-

tion, midler eller en aktivitet har eller har haft tilknytning til

hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Det følger endvidere af hvidvasklovens § 26, stk. 5, at en regi-

streret person ikke har ret til indsigt i personoplysninger, der er

eller vil blive behandlet efter § 26, stk. 1 og 2. Bestemmelsen er

efter forarbejderne tidsubegrænset, hvilket indebærer, at en per-

son aldrig kan få indsigt i de oplysninger, som behandles efter

stk. 1 og 2, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 41 som fremsat,

side 129. Når der således ikke er ret til at få indsigt i oplysninger

om, at der er foretaget underretning til SØIK, og hvilke oplys-

ninger SØIK har modtaget i denne forbindelse, skyldes det bl.a.,

at dette vil kunne modvirke en eventuel videre efterforskning,

jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 41 som fremsat, side 43.

Efter hvidvasklovens § 38 har virksomheder eller personer, som

er omfattet af hvidvaskloven, bl.a. pligt til at hemmeligholde, at

der er givet underretning efter § 26. Denne pligt angår både op-

lysninger om, at der er foretaget en underretning samt om selve

underretningens indhold. Bestemmelsen er efter forarbejderne

tidsubegrænset, hvilket betyder, at uanset om en underretning

ikke medfører, at en kunde sigtes for et kriminelt forhold, og den

forpligtede virksomhed eller person har viden herom, kan kun-

den ikke informeres om, at der er foretaget en tidligere under-

retning vedrørende kunden, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L

41 som fremsat, side 142.

Det følger af § 13, stk. 2, i lov om retshåndhævende myndig-

heders behandling af personoplysninger (retshåndhævelseslo-

ven), at hvis det er nødvendigt for, at den registrerede kan vare-

tage sine interesser, skal den dataansvarlige som minimum give

den registrerede meddelelse om retsgrundlaget for behandlin-

gen, tidsrummet for opbevaring af oplysninger, kategorier af

eventuelle modtagere af oplysninger samt yderligere nødven-

dige oplysninger.

Underretningen skal ske, når det er nødvendigt under hensyn til

de specifikke omstændigheder, hvorunder oplysningerne be-

handles, med henblik på at sikre den registrerede en rimelig be-

handling af oplysningerne. Der vil imidlertid skulle tages behø-

rigt hensyn til de specifikke omstændigheder, hvorunder oplys-

ningerne behandles, herunder f.eks. de særlige fortrolighedshen-

syn, som politiet og anklagemyndighedens behandling af perso-

noplysninger om mistænkte mv. er underlagt i forbindelse med

en straffesags efterforskning og forberedelse, jf. Folketingsti-

dende 2016-17, A, L 168 som fremsat, side 70.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at formålet med hvidvas-

klovens § 38, hvorefter der er pligt for virksomheder til at hem-

meligholde oplysninger om hvidvaskunderretninger, ville for-

spildes, hvis Hvidvasksekretariatet efterfølgende gav meddel-

else om hvidvaskunderretningen til den registrerede efter rets-

håndhævelsesloven.

Hvidvasksekretariatet har vurderet, at det ikke er nødvendigt

for, at den registrerede kan varetage sine interesser, at Hvidva-

sksekretariatet informerer den registrerede om, at sekretariatet

har modtaget en hvidvaskunderretning. Dette skal ses i lyset af,

at det ikke i sig selv har nogen negativ retsvirkning for den re-

gistrerede, at Hvidvasksekretariatet behandler en hvidvaskun-

derretning. Der er som nævnt ovenfor ikke tale om en politian-

meldelse af et muligt strafbart forhold, men derimod oplysnin-

ger om f.eks. usædvanlige transaktionsmønstre set i forhold til

den pågældende kunde.

Det følger endvidere af retshåndhævelseslovens § 4, stk. 6, at

indsamlede oplysninger ikke må opbevares på en måde, der gi-

ver mulighed for at identificere den registrerede i et længere

tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvor-

til oplysningerne behandles.

Det bemærkes i den forbindelse, at oplysninger i Hvidvaskse-

kretariatets database i henhold til interne forskrifter skal slettes

senest 10 år fra modtagelsen, medmindre der inden for denne

periode er tilkommet nye oplysninger, som kan danne grundlag

for fortsat at bevare oplysningerne. Sletning af oplysningerne

vedrørende en bestemt fysisk person skal efter forskrifterne end-

videre senest ske to år efter den pågældendes død.

SØIK kan afslutningsvis oplyse, at det i forbindelse med en re-

vision af de interne forskrifter for behandling af oplysninger i

Hvidvasksekretariatets database er konstateret, at der var oplys-

ninger, som ved en fejl ikke var blevet slettet i overensstem-

melse med de interne forskrifter. Det drejede sig hovedsageligt

om oplysninger, der var overført fra et tidligere it-system til den

nuværende database i en periode fra 2012 til 2014. Der er igang-

sat en proces med henblik på at sikre, at oplysningerne slettes

hurtigst muligt. Derudover er der iværksat et projekt med hen-

blik på at sikre, at lignende situationer ikke opstår igen.”