REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 864: Spm. om ministeren, at det er tilfredsstillende, at sager om alvorlige brug på databeskyttelsesreglerne henlægges i over 10 måneder hos politiet, når Datatilsynet ikke selv kan udstede bøder, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. marts 2020

Databeskyttelseskontoret

Mikkel Reenberg

2020-0030-3704

1389392

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 863 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. februar 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Mie Vinkel Sørensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 864: Spm. om ministeren, at det er tilfredsstillende, at sager om alvorlige brug på databeskyttelsesreglerne henlægges i over 10 måneder hos politiet, når Datatilsynet ikke selv kan udstede bøder, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 863 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oversende en oversigt over sagsbehandlingsti-

den i bødesager om brud på databeskyttelseslovgivningen, hvor

Datatilsynet har indstillet til politiet, at der udstedes en bøde?

Der henvises til artiklen: "Taxa-selskab gemte kunders telefon-

numre og ture - nu er bødesagen strandet hos politiet", Politiken

den 31. januar 2020.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigs-

politiet og Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1. For så vidt angår de sager, der omtales i spørgsmålet, kan det

oplyses, at Datatilsynet har anmeldt to sager om overtrædelse af

databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven med

henblik på tiltalerejsning. Den første sag blev anmeldt den 18.

marts 2019 mod taxaselskabet 4x35, og den anden sag blev an-

meldt den 3. juni 2019 mod virksomheden IDdesign. Sagerne er

verserende og behandles af henholdsvis Københavns Politi og

Østjyllands Politi. I begge sager forventes overvejelserne om til-

talerejsning umiddelbart at være afsluttet inden sommerferien.

Behandlingen af sagerne har taget udgangspunkt i nedenstående

retningslinjer og tiltag fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten. Begge

sager har siden efteråret 2019 været behandlet i tæt samarbejde

med Statsadvokaten i Viborg grundet sagernes omfang, type og

kompleksitet.

Da der er tale om de første straffesager vedrørende overtrædelse

af databeskyttelsesforordningen, har der under sagsbehandlin-

gen vist sig at være behov for yderligere undersøgelser og afkla-

ring af principielle juridiske spørgsmål. Dette har bl.a. omfattet

håndteringen af en række indsigelser mv. fra virksomhedernes

forsvarsadvokater og gennemførelsen af høringer mv. af Data-

tilsynet herom. Det har i sagens natur afspejlet sig i sagsbehand-

lingstiden.

Rigspolitiet og Rigsadvokaten finder dog samlet set, at sagerne

– der som nævnt er af principiel karakter, vedrører betydelige

bødepåstande og har nødvendiggjort omfattende korrespon-

dance med Datatilsynet og forsvarsadvokaterne – ikke har haft

en utilfredsstillende lang sagsbehandlingstid.

Rigspolitiet og Rigsadvokaten kan desuden oplyse, at over-

trædelse af databeskyttelsesreglerne er et højt prioriteret område

i politi og anklagemyndighed. Rigspolitiet og Rigsadvokaten

har bl.a. på denne baggrund taget initiativ til at etablere et nær-

mere samarbejde med Datatilsynet på området. Samarbejdet har

til formål – i lyset af myndighedernes respektive kompetencer –

at tilrettelægge og effektivisere den samlede håndtering af straf-

fesager vedrørende overtrædelse af databeskyttelsesreglerne.

Samarbejdet blev navnlig etableret som følge af, at databeskyt-

telsesforordningen har indført markant skærpede bødestraffe for

overtrædelse af databeskyttelsesreglerne, herunder mulighed for

at pålægge offentlige myndigheder betydelige bøder. Samtidig

giver det øgede fokus på strafforfølgning af reglerne anledning

til principielle fortolkningsspørgsmål. Sagerne på området nød-

vendiggør endvidere ofte, at der skal foretages relativt kom-

plekse bevissikringer af oplysninger fra it-systemer mv. for at

fastlægge et velunderbygget bevismæssigt grundlag for de bø-

depåstande, der skal nedlægges ved strafforfølgningen.

Databeskyttelsesforordningens fortolkning og anvendelse rejser

således en række principielle og komplekse spørgsmål, der nød-

vendigvis skal afdækkes i forbindelse med de første straffesa-

ger.

Det følger samtidig af databeskyttelseslovens § 42 stk. 1, at hvis

en overtrædelse af loven eller databeskyttelsesforordningen, el-

ler regler, der er udstedt i medfør af loven, ikke skønnes at ville

medføre højere straf end bøde, kan Datatilsynet i et bødeforelæg

tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der

har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen

og erklærer sig rede til inden en nærmere angivet frist, der efter

begæring kan forlænges, at betale en i bødeforelægget angivet

bøde.

I de specielle bemærkninger til bestemmelsen fremgår det, at

Datatilsynets kompetence til at udstede administrative bødefo-

relæg er begrænset til tilfælde, hvor sagen er egnet hertil. Det vil

sige ukomplicerede sager, hvor der ikke er bevismæssige tvivls-

spørgsmål. Det er endvidere en forudsætning, at der i retspraksis

er fastlagt et tilstrækkeligt præcist bødeniveau for den pågæl-

dende overtrædelse.

Adgangen for Datatilsynet til at udstede bødeforelæg for visse

overtrædelser af databeskyttelsesreglerne forudsætter således

bl.a., at der i forhold til de relevante bestemmelser foreligger en

tilstrækkelig konsolideret retspraksis om fastlæggelsen af bøde-

niveauet.

I lyset af ovennævnte forhold har myndighederne som led i sam-

arbejdet på området bl.a. vedtaget fælles retningslinjer for sam-

arbejdet og kommunikationen mellem myndighederne vedrø-

rende opklaring og strafforfølgelse af de databeskyttelsesretlige

regler. På baggrund af de vedtagne retningslinjer er Rigsadvo-

katmeddelelsens afsnit om databeskyttelse, der blev udstedt den

25. maj 2018, netop blevet gennemgribende revideret. Ændrin-

gerne trådte i kraft den 5. februar 2020.

Rigspolitiet og Rigsadvokaten har endvidere iværksat målret-

tede initiativer, der understøtter uddannelse af medarbejdere i

politi og anklagemyndighed i håndteringen af sagerne og gene-

rel databeskyttelsesret.

Rigspolitiet har herudover uddannet medarbejdere fra Datatilsy-

net i teknisk bevissikring med henblik på at understøtte tilsynets

arbejde, der må forventes i højere grad end tidligere at omfatte

den helt indledende dokumentation af de bevismæssige forhold,

der skal indgå i en senere strafforfølgning.

Rigsadvokaten kan derudover mere generelt oplyse, at sager

om overtrædelse af databeskyttelsesreglerne har været et ankla-

gerfagligt fokusområde siden den 25. maj 2018. Det betyder

bl.a., at politikredsene skal forelægge sager om overtrædelse af

databeskyttelsesreglerne for den regionale statsadvokat inden

tiltalerejsning, og at sager, hvor anklagemyndigheden ikke har

fået medhold i tiltalen og/eller strafpåstanden, skal forelægges

for den regionale statsadvokat med henblik på vurdering af an-

kespørgsmålet.

Rigsadvokaten har derudover sammen med de regionale statsad-

vokater besluttet, at alle sager, som er anmeldt af Datatilsynet,

på et tidligt stadie skal behandles i samarbejde mellem politik-

redsen og den regionale statsadvokat på grund af sagernes om-

fang, type og kompleksitet.”

Jeg forstår på Rigspolitiet og Rigsadvokaten, at sagsbehandlingstiden i de

pågældende sager bl.a. skyldes, at der er tale om de første straffesager om

overtrædelse af databeskyttelsesforordningen, og at dette har nødvendig-

gjort undersøgelser og afklaringer af principielle spørgsmål af juridisk ka-

rakter.

Jeg forventer, at en afklaring af sådanne principielle spørgsmål generelt kan

bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiden i fremtidige straffesager om

lignende overtrædelser af databeskyttelsesreglerne. Sagsbehandlingstiden i

en straffesag vil dog naturligvis altid afhænge af sagens konkrete omstæn-

digheder, herunder sagens kompleksitet.

Jeg noterer mig desuden, at Rigspolitiet og Rigsadvokaten oplyser, at over-

trædelse af databeskyttelsesreglerne er et højt prioriteret område i politi og

anklagemyndighed, og at det umiddelbart forventes, at overvejelserne om

tiltalerejsning i de pågældende sager er afsluttet inden sommerferien.

Set i det lys mener jeg ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for

at iværksætte særskilte tiltag med henblik på at nedbringe sagsbehandling-

stiderne på området.