Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2162192_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. marts 2020
Koncernstyringskontoret
Adam Elias Fischermann
2020-0030-3711
1390454
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 862 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. februar 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Naser Khader (KF).
Nick Hækkerup
/
Morten Eidner
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 862: Spm. om, hvad ministeren vil gøre for at sikre, at den politisk vedtagne sagsbehandlingstid ved domstolene på 37 dage i voldtægtssager bliver overholdt, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 862 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at den politisk vedtagne
sagsbehandlingstid ved domstolene på 37 dage i voldtægtssager
bliver overholdt?”
Svar:
Voldtægt er en af de mest krænkende forbrydelser, et menneske kan udsæt-
tes for, og vi skal derfor gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe ofrene. Det er i
den forbindelse et stort problem, hvis sagsbehandlingstiderne i retssystemet
er for lange, da ofrene dermed kan have vanskeligt ved at komme videre
med deres liv. Lange sagsbehandlingstider er desuden et problem for tilliden
til retssystemet og retsfølelsen.
På baggrund af folketingsbeslutning B 82 af 4. juni 2004 om forbedring af
voldtægtsofres retsstilling før og under retssagen fastsatte Justitsministeriet
i 2005 målsætninger for sagsbehandlingstiden i voldtægtssager for alle led i
straffesagskæden.
For domstolene er målsætningen for sagsbehandlingstiden i voldtægtssager
fastsat til 37 dage. Heraf udgør berammelsestiden, dvs. tiden fra sagen mod-
tages i retten, til hovedforhandlingen kan indledes, 30 dage, mens der er
afsat 7 dage til hovedforhandling og domsafsigelse.
For at kunne imødekomme målsætningen om en sagsbehandlingstid på 37
dage er retsplejeloven senest i 2018 blevet ændret, således at hensynet til
sagsbehandlingstiden tillægges betydeligt større vægt i forbindelse med sig-
tedes valg af forsvarer og forsvarerbeskikkelse, ligesom reglerne om rettens
berammelse af hovedforhandlingen blev skærpet, således at det klart frem-
går, at retten skal beramme sagerne hurtigst muligt efter anklagemyndighe-
dens indlevering af anklageskrift til retten.
Med den nuværende flerårsaftale for domstolenes økonomi, der løber frem
til udgangen af 2022, er der desuden bl.a. afsat samlet 46 mio. kr. over afta-
leperioden til hurtig behandling af straffesager.
Jeg er imidlertid meget opmærksom på, at der fortsat er problemer med
lange sagsbehandlingstider ved domstolene, ligesom jeg er meget optaget
af, at vi i forbindelse med forhandlingerne om en ny flerårsaftale for politiet
og anklagemyndigheden ikke blot flytter en flaskehals hen til domstolene.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 862: Spm. om, hvad ministeren vil gøre for at sikre, at den politisk vedtagne sagsbehandlingstid ved domstolene på 37 dage i voldtægtssager bliver overholdt, til justitsministeren
2162192_0003.png
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Som det fremgår af tabel 1 nedenfor, har udviklingen i over-
holdelsen af 37-dages fristen i voldtægtssager været positiv si-
den 2017. Således var målopfyldelsen 29 % i 2017, 47 % i 2018
og 59 % i 1.-3. kvartal 2019.
Derudover fremgår det, at den gennemsnitlige sagsbehandlings-
tid fra sagen modtages i retten til domsafsigelse er faldet fra
2017 til 2018 og ligger på nogenlunde samme niveau i 1.-3.
kvartal 2019 som i 2018. Således var den gennemsnitlige sags-
behandlingstid 82,3 dage i 2017, 63,0 dage i 2018 og 64,4 dage
i 1.-3. kvartal 2019.
Tabel 1
Antal afsluttede voldtægtssager og målopfyldelse (andel af sager afsluttet inden for 37 dage) for
perioden 2017-1.-3. kvt. 2019
Alle byretter
Antal afsluttede voldtægtssager
Målopfyldelse
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid (dage)
2017
155
29 pct.
82,3
2018
227
47 pct.
63,0
1.-3. kvt. 2019
181
59 pct.
64,4
Målet om en sagsbehandlingstid på 37 dage i disse særligt prio-
riterede sager vil imidlertid næppe kunne opfyldes fuldt ud. Der
vil af en række forskellige grunde altid være en del omberam-
mede og udsatte sager med forsinkelse til følge, selv om der sker
en optimal arbejdstilrettelæggelse ved retterne. Endvidere sætter
hensynet til retssikkerheden og overholdelsen af retsplejelovens
regler en naturlig grænse for, hvor langt retten kan gå i bestræ-
belserne på at sikre korte sagsbehandlingstider.
Af tabel 2 neden for fremgår hovedårsagerne til, at voldtægtssa-
ger ikke kunne afgøres ved retten inden for 37-dages fristen i
2018 og 1.-3. kvartal 2019.
Tabel 2
Hovedårsager til at voldtægtssager ikke kunne afgøres inden for 37-dages fristen i 2018 og 1.-3.
kvartal ved byretterne
Årsag
1.-3.
kvartal
2019
2018
Retten Anklager ForsvarerForkyndelseUdeblivelse
Lovligt
forfald
Udsæt-
telse
Andet
14 pct.
17 pct.
11 pct.
12 pct.
33 pct.
47 pct.
3 pct.
0 pct.
3 pct.
2 pct.
1 pct.
6 pct.
22 pct.
10 pct.
13 pct.
6 pct.
Danmarks Domstole har i strategien for 2019-2022 videreført et
mål om korte sagsbehandlingstider, og straffesagskæden indgår
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 862: Spm. om, hvad ministeren vil gøre for at sikre, at den politisk vedtagne sagsbehandlingstid ved domstolene på 37 dage i voldtægtssager bliver overholdt, til justitsministeren
som et strategisk tema i strategien. Danmarks Domstole har så-
ledes stort fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiderne i straf-
fesager.
Danmarks Domstole deltager ligeledes i det tværgående samar-
bejde i straffesagskæden og i en række igangværende projekter
på tværs af straffesagskæden, der alle har til formål at optimere
og digitalisere arbejdsgange både ved domstolene og myndig-
hederne imellem med henblik på at nedbringe sagsbehandling-
stiderne i straffesager. Danmarks Domstole drøfter desuden lø-
bende særlige indsatser og initiativer på specifikke områder in-
den for straffesagsområdet.
I første halvår 2018 indgik samtlige lokale anklagemyndigheder
og byretter samarbejdsaftaler om berammelse af straffesager.
Det fremgår af berammelsesaftalerne, at retten og anklagemyn-
digheden tilstræber, at hovedforhandlingen afholdes hurtigst
muligt efter modtagelse af sagen fra anklagemyndigheden og in-
den for de frister, der er fastsat, herunder de politisk fastlagte
målsætninger om sagsbehandlingstider i sager om vold,
voldtægt og våben.
Derudover arbejder Danmarks Domstole løbende med at ud-
finde og udbrede bedste praksis, herunder i straffesager ved ret-
terne. Således har Danmarks Domstoles Bedste Praksis-team i
foråret 2019 gennemført en tværgående kortlægning og analyse
af VVV-sager med henblik på at udfinde bedste praksis i retter-
nes sagsbehandling. Fokus i projektet har særligt været på, at
retterne opretter, berammer og forkynder sagen straks ved mod-
tagelsen af den digitale sag, ved at processen er så digital som
muligt inden for de nuværende sagsbehandlingssystemer og ved
at beskrive de optimale rammer for rettens organisering for be-
handlingen af sagerne. Projektet er i gennemførelsesfasen.
Endelig kan Domstolsstyrelsen oplyse, at der som led i Dan-
marks Domstoles strategi skal anskaffes et nyt sagsbehandlings-
system til bl.a. straffesager med henblik på at sikre en stabil og
effektiv drift af straffesager.”
4