REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 858: MFU spm. om et voldsoffer mister muligheden for at søge erstatning, såfremt en bistandsadvokat ikke har taget forbehold for alle erstatningsposter under en straffesag, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. marts 2020

Formueretskontoret

Jakob Dalsgaard

2020-0030-3693

1386600

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 858 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. februar 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF)

Nick Hækkerup

Mette Kjølby Miller-Harris

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 858: MFU spm. om et voldsoffer mister muligheden for at søge erstatning, såfremt en bistandsadvokat ikke har taget forbehold for alle erstatningsposter under en straffesag, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 858 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, om et voldsoffer mister muligheden for

at søge erstatning, såfremt en bistandsadvokat ikke har taget for-

behold for alle erstatningsposter under en straffesag?”

Svar:

Der er til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Er-

statningsnævnet, som behandler sager om offererstatning, jf. nedenfor.

Som det fremgår af udtalelsen, er bistandsadvokatens rolle bl.a. at hjælpe

ofre med at få erstatning ved at opgøre skadelidtes erstatningskrav og frem-

sætte det under en eventuel retssag og over for Erstatningsnævnet.

Som det også fremgår af udtalelsen, er det som udgangspunkt en betingelse

for at få erstatning fra staten, at skadelidte har nedlagt påstand om erstatning

under en eventuel straffesag. Der kan dispenseres herfra, hvis forholdene

taler for det. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis det på tidspunktet for straf-

fesagen ikke har været muligt at opgøre kravet, hvis der er taget udtrykkeligt

forbehold for senere at gøre et erstatningskrav gældende, eller hvis der er

tale om krav, som først viser sig efter straffesagens afslutning. Der dispen-

seres endvidere i vidt omfang, hvis offeret ikke er repræsenteret ved advo-

kat.

Erstatningsnævnet har oplyst følgende:

”Efter offererstatningslovens § 10, stk. 1, 2. led, er det en betin-

gelse for at få erstatning fra staten, at den skadelidte under en

eventuel straffesag mod skadevolderen har nedlagt påstand om

erstatning.

Efter samme lovs § 10, stk. 3, kan bestemmelsen i stk. 1, fravi-

ges, hvis forholdene taler for det.

Erstatningsnævnet behandler alle ansøgninger konkret, og det er

derfor ikke muligt at besvare spørgsmålet generelt. Det kan dog

oplyses, at Erstatningsnævnet i en situation, hvor en bistands-

advokat for eksempel ikke har nedlagt påstand om erstatning for

tabt arbejdsfortjeneste eller taget forbehold herom under straf-

fesagen, selvom skadelidte allerede på det tidspunkt havde lidt

et sådant tab, alene vil tilkende erstatning, hvis betingelserne for

dispensation som beskrevet nærmere nedenfor er opfyldt.

Betingelsen om nedlæggelse af erstatningspåstand i retten har

baggrund i hensynet til, at Erstatningsnævnets afgørelse af er-

statningsspørgsmålet i videst muligt omfang kan bygge på dom-

stolenes behandling af erstatningsspørgsmålet under straffesa-

gen mod skadevolderen.

Erstatningskrav, som fremsættes og behandles i forbindelse med

straffesagen i retten, afgøres af den eller de juridiske dommere i

den såkaldte adhæsionsproces, som ikke er underlagt official-

maksimen. Det betyder, at retten ikke af egen drift tager stilling

til eventuelle erstatningskrav, som ikke er fremsat af skadelidte

eller dennes bistandsadvokat.

Bistandsadvokatens rolle er således blandt andet at hjælpe offe-

ret med at få erstatning ved at opgøre skadelidtes erstatnings-

krav og fremsætte det under en eventuel retssag og over for Er-

statningsnævnet.

Der gælder samme krav om dokumentation for erstatningskrav,

der rejses i forbindelse med en straffesag, som for krav der rejses

under en civil sag.

Kan erstatningskravet endnu ikke opgøres på det tidspunkt, hvor

straffesagen hovedforhandles, er det tilstrækkeligt, at skadelidte

tager forbehold for senere at gøre et erstatningskrav gældende.

Det samme gælder, hvis erstatningskravet kun er foreløbigt.

Er skadelidte ikke repræsenteret ved advokat under hovedfor-

handlingen, dispenserer Erstatningsnævnet i medfør af § 10, stk.

3, i vidt omfang fra betingelsen om, at der skal være nedlagt

påstand om eller være taget forbehold for erstatning under straf-

fesagen. Det gælder dog ikke uden videre, hvis skadelidte di-

rekte adspurgt af anklagemyndigheden eller dommeren har op-

lyst, at han eller hun ikke har noget erstatningskrav.

Hvis skadelidte er repræsenteret ved advokat, er udgangspunk-

tet, at den del af erstatningskravet, der kan opgøres forud for

hovedforhandlingen, skal opgøres. Selvom skadelidte fortsat er

sygemeldt, bør bistandsadvokaten således rejse krav om godt-

gørelse for svie og smerte og eventuel erstatning for tabt ar-

bejdsfortjeneste frem til datoen for hovedforhandlingen. Ligele-

des bør eventuelle krav om erstatning for personlige ejendele og

tort- eller krænkelsesgodtgørelse rejses allerede i forbindelse

med hovedforhandlingen.

Krav, som kunne være opgjort, men som ikke blev rejst i forbin-

delse med straffesagen, kan derfor som udgangspunkt afslås ved

skadelidtes senere ansøgning til Erstatningsnævnet, medmindre

bistandsadvokaten har taget udtrykkeligt forbehold om disse

krav.

Omvendt vil nævnet, hvis forholdene taler for det, ved senere

ansøgning kunne behandle krav, som skadelidte ikke kendte

til under straffesagen, selvom bistandsadvokaten ikke har ta-

get forbehold derom under straffesagen.”