Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2157376_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. marts 2020
Forvaltningsretskontoret
Camilla Brinch Petersen
2020-0030-3691
1386440
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 854 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. februar 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Kirsten Nor-
mann Andersen (SF).
Nick Hækkerup
/
Anne-Mette Lyhne Jensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 854: MFU spm. om det er ministerens opfattelse, at Erstatningsnævnet er underlagt officialmaksimen, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 854 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Er det ministerens opfattelse, at Erstatningsnævnet er underlagt
officialmaksimen?”
Svar:
1.
Erstatningsnævnet er som andre forvaltningsmyndigheder underlagt offi-
cialmaksimen og skal ligeledes handle i overensstemmelse med god forvalt-
ningsskik.
Efter officialmaksimen påhviler det den enkelte forvaltningsmyndighed
selv, eventuelt i samarbejde med andre myndigheder, at fremskaffe for-
nødne oplysninger om de foreliggende sager eller foranledige, at private,
navnlig parterne, medvirker til sagens oplysning. En forvaltningsmyndighed
har således pligt til at tilvejebringe et tilstrækkeligt fyldestgørende grundlag
til, at der kan træffes en fuldt forsvarlig og lovlig afgørelse. Om en sag er
tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en afgørelse, beror på sagens ka-
rakter og på omstændighederne i sagen i øvrigt. Der kan i den forbindelse
bl.a. henvises til Folketingets Ombudsmands beretning for 2005, side 223.
2.
En række omstændigheder har betydning for måden, hvorpå nævnet op-
lyser sine sager.
I ansøgningssager er det som udgangspunkt ansøgeren, som sætter sagens
ramme, ligesom myndigheden med rimelighed kan gå ud fra, at parten selv
vil anføre fakta, der understøtter ansøgningen. I den forbindelse fremgår det
af offererstatningslovens § 14, at nævnet bl.a. kan opfordre ansøgeren til at
medvirke til sagens oplysning, og at hvis ansøgeren ikke efterkommer en
opfordring fra nævnet om at medvirke til sagens oplysning inden en fastsat
frist, kan sagen afgøres på det i øvrigt foreliggende grundlag.
Endvidere følger det bl.a. af forvaltningslovens § 29, at der i ansøgningssa-
ger, medmindre der gives samtykke hetil, ikke må indhentes oplysninger fra
andre dele af forvaltningen eller fra anden forvaltningsmyndighed om ansø-
gerens rent private forhold.
Herudover følger det bl.a. af offererstatningslovens § 11 a, at hvis ansøge-
rens krav om erstatning mv. er afgjort ved dom, skal nævnet som udgangs-
punkt lægge det ved dommen tilkendte beløb til grund.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 854: MFU spm. om det er ministerens opfattelse, at Erstatningsnævnet er underlagt officialmaksimen, til justitsministeren
3.
I afgørelsessager skal en forvaltningsmyndighed efter forvaltningslovens
§ 7 i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter hen-
vendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Formålet med
vejledningspligten er at imødekomme borgernes informationsbehov og
undgå, at borgerne på grund af fejl, uvidenhed eller misforståelser udsættes
for retstab. Er ansøgeren repræsenteret af en person, som må formodes at
have særligt kendskab til regelgrundlaget, såsom en advokat eller revisor,
vil vejledningspligten kunne indsnævres. Der kan i den forbindelse bl.a.
henvises til Folketingets Ombudsmands beretning for 2000, side 285.
Hvis en ansøger har anmodet om erstatning mv. på en måde, der for nævnet
fremstår som for beskeden, vil nævnet efter omstændighederne i medfør af
vejledningspligten – samt god forvaltningsskik – af egen drift skulle vejlede
ansøgeren om muligheden for at søge om yderligere erstatning.
Derimod har det forhold, at ansøgeren er repræsenteret af en professionel
partsrepræsentant, ikke i sig selv betydning for nævnets pligt til at oplyse
sagen. Der kan i den forbindelse henvises til Folketingets Ombudsmands
udtalelse af 14. oktober 2011 (FOB 2011 5-3).
3