Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2155887_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. februar 2020
Strafferetskontoret
Stefan Weinschenck
2020-0030-3676
1384827
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 832 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. januar 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).
Nick Hækkerup
/
Caroline Østergaard Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 838: Spm. om ministeren vil redegøre for indholdet, dagsorden, mødeoplæg, formål og lignende med mødet mellem Rigspolitiet og Justitsministeriets departement indkaldt den 9. maj 2019 med planlagt afholdelse den 16. maj 2019, som flyttes til den 27. maj 2019 og senere bliver aflyst, jf. teledatasagen, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 832 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 16. januar 2020
om teledatasagen redegøre for, hvorfor Justitsministeriet den 9.
maj 2019 vurderede, der var behov for at indkalde Rigspolitiet
til møde?”
Svar:
Det fremgår af side 2 i departementets redegørelse for forløbet i teledata-sa-
gen (Alm. del – Bilag 9), at der den 26. april 2019 blev afholdt et møde i de-
partementet. I mødet deltog afdelingschefen, en souschef og en medarbej-
der fra Politi- og Strafferetsafdelingen i departementet samt politidirektø-
ren, chefen for National Efterforskningsafdeling (NEA), chefen for Natio-
nalt Cyber Crime Center (NC3) i Rigspolitiet og to medarbejdere fra Rigs-
politiets Telecenter.
Det fremgår i forlængelse heraf, at chefen for NEA oplyste, at it-fejlen i to
konkrete sager med store mastesug blev rettet ved, at Rigspolitiet sendte et
nyt konverteret datasæt til de relevante politikredse. Chefen for NEA oply-
ste derudover, at Rigspolitiet i lyset af de to konkrete tilfælde iværksatte en
undersøgelse af, om der kunne være tale om en mere generel it-fejl, som
også kunne have opstået i andre sager med store mastesug.
Det fremgår endvidere af redegørelsen, side 4, at det blev aftalt, at Rigspo-
litiet og departementet skulle mødes igen, når Rigspolitiet var kommet læn-
gere med undersøgelserne.
Derudover fremgår det, at afdelingschefens forkontor den 9. maj 2019 ind-
kaldte Rigspolitiet til det opfølgende møde, der blev aftalt på mødet den 26.
april 2019. Mødet blev kalendersat til den 16. maj 2019 og blev efterføl-
gende flyttet til den 27. maj 2019. Afdelingschefen gav den 26. maj 2019
forkontoret besked om, at mødet ikke skulle afholdes på grund af, at der var
udskrevet valg.
2