Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2155823_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. november 2019
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Pernille Østergaard
2019-0030-2804
1260325
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 53 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. oktober 2019. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Sikandar Siddique (ALT).
Nick Hækkerup
/
Caroline Østergaard Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 836: Spm. om der i maj 2019 foretages forskellige vurderinger af teledatasagens politiske og kommunikationsmæssige karakter, jf. teledatasagen, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 53 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre nærmere for, hvad departementet, her-
under departementschefen, foretager sig i forhold til teledatasa-
gen i perioden fra den 26. april og til den 13. juni 2019, hvor
Rigsadvokaten informerer Advokatsamfundet og domstolene?”
Svar:
Rigspolitichefen og rigsadvokaten samt Justitsministeriets departement har
afleveret omfattende og detaljerede redegørelser for forløbet i teledata-sa-
gen, som jeg oversendte til Retsudvalget ved brev af 3. oktober 2019 (Alm.
del – Bilag 9).
Justitsministeriets departement har beskrevet forløbet fra den 26. april 2019
til den 13. juni 2019 i departementets redegørelse, side 2-6. Rigspolitiets og
Rigsadvokatens redegørelse indeholder ligeledes oplysninger om forløbet
fra den 26. april 2019 til den 13. juni 2019, side 32-41.
Det fremgår bl.a. af departementets redegørelse, at afdelingschefen i Politi-
og Strafferetsafdelingen på et møde med Rigspolitiet den 26. april 2019 til-
kendegav, at en eventuel valgudskrivelse – der som bekendt skete den 7.
maj 2019 – ville få betydning for departementet, da departementet efter en
valgudskrivelse vil agere som et forretningsministerium, men at Rigspoli-
tiet og Rigsadvokaten kunne fortsætte arbejdet med sagen uafhængigt af en
eventuel valgudskrivelse.
Det fremgår endvidere af departementets redegørelse, at afdelingschefen i
Politi- og Strafferetsafdelingen og afdelingschefen i Policy- og Koordina-
tionsafdelingen på et møde den 4. juni 2019 blev orienteret af Rigspolitiet
om status i sagen. De to afdelingschefer orienterede efterfølgende departe-
mentschefen mundtligt om mødet med Rigspolitiet. Det blev i den forbin-
delse vurderet, at departementet skulle udvise tilbageholdenhed i forhold til
den politiske og mediemæssige håndtering af sagen, da departementet efter
valgudskrivelsen fungerede som et forretningsministerium og alene foretog,
hvad der var fornødent til embedsforretningens uforstyrrede førelse, og da
Rigspolitiet og Rigsadvokaten havde oplyst, at it-fejlen var rettet, samt at
myndighederne havde besluttet at foretage en fuldstændig manuel bagudret-
tet sagsgennemgang, og at denne fremgangsmåde inden for få dage ville
blive drøftet på det ordinære møde i kontaktudvalget mellem Rigsadvoka-
ten og forsvarerne.
2