Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2155768_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. februar 2020
Strafferetskontoret
Stefan Weinschenck
2020-0030-3661
1383109
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 829 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. januar 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Inger Støjberg (V).
Nick Hækkerup
/
Caroline Østergaard Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 829: Spm. om, hvorfor telecentret under Rigspolitiet fandt behov for at ændre vejledningen den 28. november, hvis der ikke var tale om en generel fejl, jf. teledatasagen, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 829 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 16. januar 2020
om teledatasagen og i forlængelse af svar på REU alm. del -
spm. 317 redegøre nærmere for, hvorfor telecentret under Rigs-
politiet fandt behov for at ændre vejledningen den 28. novem-
ber, hvis der ikke var tale om en generel fejl? Vil ministeren sup-
plerende oplyse, hvem der dels var orienteret om ændringen og
dels godkendte ændring af vejledningen?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, som har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, som det fremgår af Rigspolitiets og
Rigsadvokatens redegørelse om teledatasagen af 28. september
2019, at Rigspolitiets Telecenter (Telecenteret) i november
2018 – på baggrund af en konkret verserende efterforskning i en
politikreds – fik mistanke om, at der kunne være en generel kon-
verteringsfejl i det it-program i Telecenteret, som konverterede
rådata og videreformidlede disse data til den relevante rekvirent.
Der var i den konkrete sag konstateret umiddelbart uforklarlige
uoverensstemmelser mellem rådata og konverterede data, såle-
des at dele af rådata ikke indgik i den konverterede data, som
blev formidlet fra Telecenteret til politikredsen. Den daværende
chef for National Efterforskningsafdeling (NEA) og chefen for
Nationalt Cyber Crime Center (NC3) blev medio november
2018 orienteret om de manglende teleoplysninger i den konkrete
sag.
På baggrund af henvendelsen til Telecenteret om uoverensstem-
melse mellem rådata og konverterede data i den konkrete efter-
forskning foretog Telecenteret i november 2018 en stikprøve
med henblik på afklaring af, om der umiddelbart var tegn på en
generel fejl. Stikprøvekontrollen omfattede 60 tilfældigt ud-
valgte sager – 30 fra 2017 og 30 fra 2018. Kontrollen – som ikke
er dokumenteret og dermed ikke mulig at genskabe – viste an-
giveligt, at langt hovedparten af de kontrollerede sager var kor-
rekt konverteret, mens der i få tilfælde bestod en forskel mellem
rådata og konverterede data med op til fire linjers forskel i de
respektive regneark.
Telecenteret vurderede på baggrund af stikprøvekontrollen, at
de forskelle, som stikprøven viste, ikke tydede på en generel sy-
stemfejl, samt at konverteringsfejlen i den konkrete efterforsk-
ning skyldtes de store datafiler, der var indhentet til den pågæl-
dende sag, og som havde et meget stort omfang.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 829: Spm. om, hvorfor telecentret under Rigspolitiet fandt behov for at ændre vejledningen den 28. november, hvis der ikke var tale om en generel fejl, jf. teledatasagen, til justitsministeren
Telecenteret indsatte den 28. november 2018 et nyt afsnit i den
vejledning, som blev leveret til rekvirenten sammen med filerne
med rådata og konverterede data. I lyset af den konkrete efter-
forskning, hvor der var konstateret uforklarlige uoverensstem-
melser mellem rådata og konverterede data, blev det i det nye
afsnit anført, at rekvirenten inden brugen af konverterede data
altid skulle sikre sig, at antallet af rækker med aktiviteter i de to
datasæt var overensstemmende. Rekvirenterne blev dog ikke
gjort særskilt opmærksom på ændringen i vejledningen. Den op-
daterede vejledning blev udarbejdet i Telecenteret. Vejlednin-
gen blev ikke forelagt den daværende leder af Telecenteret til
godkendelse, men denne var bekendt med problemstillingen.”
3