Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2155743_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. februar 2020
Strafferetskontoret
Stefan Weinschenck
2020-0030-3670
1384687
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 823 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. januar 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Caroline Østergaard Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 823: Spm. om at redegøre nærmere for, om Justitsministeriet var orienteret om og/eller involveret i den af Rigspolitiet valgte pressestrategi i forhold til offentliggørelse om fejl i teledata, jf. teledatasagen, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 823 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 16. januar 2020
om teledatasagen redegøre nærmere for, om Justitsministeriet
var orienteret om og/eller involveret i den af Rigspolitiet valgte
pressestrategi i forhold til offentliggørelse om fejl i teledata og
om det gav departementet anledning til nogen overvejelser i den
forbindelse? Ministeren bedes endvidere oplyse, om der i depar-
tementet var overvejelser om, hvorvidt Folketinget burde orien-
teres senest samtidig med offentligheden?”
Svar:
Det fremgår af side 5 i departementets redegørelse for forløbet i teledata-sa-
gen (Alm. del – Bilag 9):
”4.
juni 2019:
Chefen for NEA orienterer på et møde i departementet afde-
lingschefen i Politi- og Strafferetsafdelingen og afdelingschefen
i Policy- og Koordinationsafdelingen om, at det fortsat er Rigs-
politiets vurdering, at it-fejlen har optrådt i et begrænset antal
sager, men at det ikke har været muligt at finde ud af, hvilke sa-
ger eller sagstyper it-fejlen kan have optrådt i. Rigspolitiet og
Rigsadvokaten har for at være sikre besluttet at gennemgå alle
sager, hvor der er indhentet teleoplysninger, og der er tale om
ca. 10.000 sager. Chefen for NEA oplyser, at Rigspolitiet og
Rigsadvokaten på et ordinært møde den 6. juni 2019 i kontakt-
udvalget mellem Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsad-
vokater og Rigsadvokaten vil inddrage forsvarsadvokaterne i til-
rettelæggelsen af den manuelle bagudrettede sagsgennemgang.
Chefen for NEA oplyser, at den konkrete sag, hvor Rigspolitiet
har fundet manglende teledata i februar 2019, er sagen om et
uopklaret drab på en gravid kvinde i Herlev. Chefen for NEA
oplyser, at myndighederne er i gang med at udarbejde et presse-
beredskab.
De to afdelingschefer orienterer mundtligt departementschefen
om mødet med chefen for NEA. Det vurderes, at departementet
skal udvise tilbageholdenhed i forhold til den politiske og medi-
emæssige håndtering af sagen, da departementet efter valgud-
skrivelsen fungerer som forretningsministerium og alene foreta-
ger, hvad der er fornødent til embedsforretningernes uforstyr-
rede førelse, og da Rigspolitiet og Rigsadvokaten har oplyst, at
it-fejlen er rettet, samt at myndighederne har besluttet at fore-
tage en fuldstændig manuel bagudrettet sagsgennemgang, og at
denne fremgangsmåde inden for få dage vil blive drøftet på det
ordinære møde i kontaktudvalget mellem Rigsadvokaten og for-
svarerne.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 823: Spm. om at redegøre nærmere for, om Justitsministeriet var orienteret om og/eller involveret i den af Rigspolitiet valgte pressestrategi i forhold til offentliggørelse om fejl i teledata, jf. teledatasagen, til justitsministeren
5. juni 2019:
Der afholdes valg til Folketinget.
6. juni 2019:
Den daværende statsminister meddeler, at regeringen indgiver
sin afskedsbegæring og dermed bliver fungerende, indtil en ny
regering kan udnævnes.
En kontorchef i Politi- og Strafferetsafdelingen i departementet
modtager en kopi af Rigspolitiets og Rigsadvokatens pressebe-
redskab. Der foretages ikke sagsbehandling af presseberedska-
bet.”
Der henvises endvidere til Justitsministeriets besvarelser af 27. november
2019 af spørgsmål nr. 326 og 348 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
3