REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 819: Spm. om at redegøre nærmere for forsvarsadvokaters generelle adgang til ubehandlet rådata, herunder om forsvarsadvokater har mulighed for at bearbejde og konvertere rådata og dermed efterprøve politiets konvertering, jf. teledatasagen, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - Bilag 32

Offentligt

Bilag 1.2

Indhold

Anvendelse af teledata i straffesager ...................................................................................................... 4

1. Overblik og tjekliste............................................................................................................................ 4

2. Generelt om teledata ......................................................................................................................... 4

2.1. Definitioner............................................................................................................................................. 4

2.2. Tekniske begreber og fagudtryk ............................................................................................................. 5

Rådata ........................................................................................................................................................ 5

Konverteret data ....................................................................................................................................... 5

Sendemast ................................................................................................................................................. 6

Transmissionsceller ................................................................................................................................... 6

A-, B- og C-numre ...................................................................................................................................... 6

IMEI-nummer............................................................................................................................................. 6

SIM-kort og eSIM-kort ............................................................................................................................... 7

SIM-kort nummer ...................................................................................................................................... 7

IMSI nummer ............................................................................................................................................. 7

2.3. Forskellige typer teledata ....................................................................................................................... 7

2.3.1. Teleoplysning (§ 780, stk. 1, nr. 3) ................................................................................................... 7

2.3.2. Udvidet teleoplysning (mastesug) (§ 780, stk. 1, nr. 4) ................................................................... 7

2.3.3. Teleobservation (§ 791 a, stk. 5) ..................................................................................................... 8

2.3.4. Historiske masteoplysning (§ 804, stk. 1) ........................................................................................ 8

2.3.5. Signaleringsdata (§ 804, stk. 1) ........................................................................................................ 8

2.4. Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af teledata i straffesager .................................................... 8

2.4.1. Deloitte-undersøgelsen ................................................................................................................... 9

2.4.2. Notat om anvendelse af historiske teledata i straffesager ............................................................. 9

2.5. Fejlkilder og usikkerheder .................................................................................................................... 10

2.5.1. Geografisk lokalisering af en telefon ............................................................................................. 11

2.5.2. Manglende oplysninger om telekommunikation i rådata ............................................................. 11

2.5.3. Rækketab ved konvertering .......................................................................................................... 12

2.5.4. Manipulation af teledata ............................................................................................................... 12

2.5.5. Signaleringsdata ............................................................................................................................ 12

2.5.6. Teleobservation ............................................................................................................................. 12

2.5.7. Udenlandsk teledata...................................................................................................................... 12

3. Politiets efterforskning og sagsbehandling ........................................................................................ 13

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 819: Spm. om at redegøre nærmere for forsvarsadvokaters generelle adgang til ubehandlet rådata, herunder om forsvarsadvokater har mulighed for at bearbejde og konvertere rådata og dermed efterprøve politiets konvertering, jf. teledatasagen, til justitsministeren

3.1. Anvendelse af teledata under efterforskningen .................................................................................. 13

3.2. Indhentning af teledata ........................................................................................................................ 13

3.3. Bestilling og levering af teledata .......................................................................................................... 14

3.4. Kvalitetskontrol mv............................................................................................................................... 14

3.4.1. Særligt om behandling af sager i en overgangsperiode ................................................................ 15

3.5. Retsmøder under efterforskning .......................................................................................................... 15

4. Tiltalerejsning og forberedelse af hovedforhandlingen ...................................................................... 16

4.1. Anvendelse af teledata som grundlag for tiltalerejsning ..................................................................... 16

4.2. Analyseprodukter og visualiserende produkter ................................................................................... 17

4.2.1. Excel-projektmappe

–

overblik over alle kaldsdata (bilag 3

–

3b) ................................................. 18

4.2.2. Mastekort vedrørende kaldsdata (bilag 4

–

4b) ............................................................................ 18

4.3. Dialog med forsvareren og retten ........................................................................................................ 18

5. Hovedforhandlingen ......................................................................................................................... 19

5.1. Dokumentation af teledata under hovedforhandlingen ...................................................................... 19

5.2. Supplerende bevisførelse ..................................................................................................................... 19

5.3. Anvendelse af PowerPoint mv.............................................................................................................. 20

6. Straf og andre retsfølger

.................................................................................................................. 20

7. Efter dom

......................................................................................................................................... 20

8. Love og forarbejder

.......................................................................................................................... 21

Bilag .................................................................................................................................................... 21

Bilag 1 - Deloittes notat om de særlige opmærksomhedspunkter der er, når historiske teledata anvendes

til efterforskning og som strafferetligt bevis. .............................................................................................. 21

Bilag 2

–

Rigspolitiets terminologiskemaer ................................................................................................. 21

Bilag 2a - .................................................................................................................................................. 21

Bilag 2b - .................................................................................................................................................. 21

Bilag 2c -................................................................................................................................................... 21

Bilag 2d - .................................................................................................................................................. 21

Bilag 2e - .................................................................................................................................................. 21

Bilag 3 - Kaldsdata ....................................................................................................................................... 21

Bilag 3a

–

Telefontavle/telefonbog ......................................................................................................... 21

Bilag 3b - Dataoversigt............................................................................................................................. 21

Bilag 4

–

Mastekort - Geografisk visualisering af masternes placering sammenholdt med øvrige relevante

lokationer .................................................................................................................................................... 21

Bilag 4a

–

Datagrundlag ........................................................................................................................... 21

Bilag 4b

–

Forklarende rapport ................................................................................................................ 21

Bilag 5 - Østre Landsrets kendelse af 19. september 2011 ......................................................................... 21

Bilag 6 - Retten i Glostrups kendelse af 18. april 2012 ................................................................................ 21

Bilag 7 - Rigspolitiets retningslinjer for politiets brug af teledata under efterforskningen af 30. august og

18. september 2019 .................................................................................................................................... 22

Bilag 7a .................................................................................................................................................... 22

Bilag 7b .................................................................................................................................................... 22

Bilag 8 - Deloittes eksterne undersøgelse af politiets brug og behandling af historiske teledata i

straffesager.................................................................................................................................................. 22

Anvendelse af teledata i straffesager

Revideret d. 16. oktober 2019

1. Overblik og tjekliste



Indgår der teledata i sagen?

Ved behandlingen af en straffesag skal anklageren være opmærksom på, om politiet som led i

efterforskningen af sagen har indhentet teledata.

Skal teledata fremlægges?

Hvis der indgår teledata i sagen, skal anklageren vurdere, om det er nødvendigt, at den indhentede

teledata fremlægges som bevis under sagen. Det kan i den forbindelse være relevant at afklare

med forsvareren, hvad der bestrides i sagen, jf.

pkt. 4.3.

Er alle relevante dokumenter til stede?

I straffesager, hvor teledata fremlægges som bevis, skal sagen som det altovervejende

udgangspunkt indeholde rådata, eventuelle konverterede data, kvalitetsrapport, eventuelle

krydshenvisninger til rådata, det uvildige notat vedrørende anvendelse af teledata i straffesager

samt eventuelt Rigspolitiets terminologiskemaer, jf.

pkt. 3.4.

I sager, hvor teledata er indhentet i

perioden fra 3. januar 2011 til 27. august 2019, skal datapakkerne fra Deloittes undersøgelse så vidt

muligt indgå i sagen, jf.

pkt. 2.4.1.

Er kvaliteten af teledata efterprøvet?

Anklageren skal efterse, at politiet har foretaget de nødvendige kvalitetskontroller, og bør selv

kontrollere de centrale teledata i rådata. I den forbindelse kan anklageren anvende de af politiet

udarbejdede krydshenvisninger mellem konverteret data og rådata, jf.

pkt. 3.4.

Anklageren skal endvidere overveje, om der er behov for yderligere efterforskningsskridt end dem,

der allerede er iværksat af politiet, for at imødegå potentielle fejlkilder eller usikkerheder i

teledata, jf.

pkt. 4.1.

Bør anvendelsen af teledata drøftes med forsvareren eller retten?

I sager, hvor teledata udgør et centralt bevis, bør anklageren forud for hovedforhandlingen

overveje skriftligt at høre forsvareren, om eventuelle indsigelser mod den påtænkte

dokumentationen af teledata, jf.

pkt. 4.3.

I sager med omfattende teledata og flere forsvarere bør det alternativt overvejes at anmode retten

om et forberedende retsmøde, jf. også

pkt. 4.3.

Er der behov for supplerende bevisførelse?

I sager, hvor der skal fremlægges komplicerede analyser af teledata, eller hvor det på baggrund af

dialogen med forsvareren forventes, at der vil blive rejst begrundede indsigelser vedrørende

anvendelsen af teledata, bør anklageren overveje, om der skal ske indkaldelse af efterforskeren, en

teleanalytiker eller et sagkyndigt vidne fra den relevante teleudbyder, jf.

pkt. 4.3

5.2.



2. Generelt om teledata

2.1. Definitioner

Teledata er oplysninger, som teleudbyderne indsamler, registrerer og opbevarer (logger) samt bearbejder i

forretningsøjemed, bl.a. til brug for taksering af ydelser, fakturering af kunder og fejlretning på netværket.

Teledata indeholder oplysninger om kommunikation på telenetværket

–

f.eks. om hvilke telefoner der har

været i kontakt med hinanden, og hvilke sendemaster de har været registreret på. Teledata indeholder

–

modsætning til f.eks. telefonaflytning

–

ikke oplysninger om indholdet af kommunikationen.

Teledata kan i straffesager bl.a. underbygge, hvilke telefoner der har været i forbindelse med hinanden, og

til at underbygge en telefons placering og bevægelse inden for et geografisk område.

Efter retsplejelovens § 786, stk. 4, påhviler det udbydere af telenet eller teletjenester at foretage

registrering og opbevaring (logning) i 1 år af oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og

retsforfølgning af strafbare forhold. De nærmere regler, for hvilke teledata teleudbyderne skal registrere og

opbevare, er fastlagt i logningsbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen pålægger udbyderne at registrere en

række nærmere angivne oplysninger om fastnet- og mobiltelefoni, SMS-, EMS- og MMS-kommunikation

samt visse nærmere angivne oplysninger om en brugers adgang til internettet.

Betingelserne for at indhente teledata fra teleudbyderne er reguleret i reglerne om indgreb i

meddelelseshemmeligheden i retsplejelovens kapitel 71 og reglerne om edition i retsplejelovens kapitel 74.

”Telefo ” a ve des i det følge de so sa le egreb

for de enheder

–

mobiltelefoner og andre lignende

kommunikationsapparater, som f.eks. tablets

–

der kommunikerer via telekommunikation på

teleudbydernes netværk.

2.2. Tekniske begreber og fagudtryk

Rådata

De oplysninger, som teleudbyderne indhenter i deres netværk og leverer til politiet, betegnes som

”rådata”. É aktivitet i rådata er udtryk for é aktivitet på e telefo eller e tele ast, dvs. ét opkald, é

sms mv. Der er ikke fastsat regler om, at teleudbyderne skal levere teledata til politiet i standardiserede

formater, og i praksis kommer data i mange forskellige formater.

Konverteret data

Rigspolitiet konverterer teleudbydernes rådata til et standardiseret format inden levering til politikredse

mv. Konverteringen indebærer en ensretning af beskrivelsen af de datatyper, der er indeholdt i

rådatasættet, således at hver enkelt datatype bliver benævnt på samme måde, uafhængigt af hvilken

teleudbyder data kommer fra. Formålet med konverteringen er, at oplysningerne fremstår ensartede og

genkendelige under efterforskningen og ved fremlæggelse i retten.

Sendemast

En tændt telefon eller andet tilsvarende kommunikationsapparat vil konstant knytte sig til en konkret

”se de ast”

(Base Transciever Station, BTS). Sendemasterne er fysisk placeret rundt om i landet, således at

aster e er tættere pla eret i y æssig e yggelse. Master e er i d yrdes for u det til e ” asestatio ”

(Base Station Controller, BSC

. E se de ast har typisk tre ”tra s issio s eller”, der dækker et

retningsområde på 120 grader hver, jf. nedenfor. Oplysninger om master og celler fremgår typisk i rådata

med en adresse, en hovedretning og en angivelse af koordinater.

Transmissionsceller

Kommunikationen mellem en tændt telefon og den konkrete sendemast sker via en specifik

transmissionscelle på sendemasten (en antenne). På hver sendemast kan der sidde en eller flere celler.

Transmissioncellen kan give en indikation af, hvor en tændt telefon har befundet sig på et givent tidspunkt.

En mast har typisk tre celler, som hver især dækker ca. 120 grader rundt om sendemasten. Der findes dog

også omni-direktionelle antenner, der dækker 360 grader rundt om telemasten, men på et geografisk

mindre afmålt område (f.eks. i en lufthavn eller på en station).

Det præcise dækningsområde for en celle afhænger af en lang række faktorer, blandt andet antennens

justering, frekvensbånd og sendestyrke.

A-, B- og C-numre

A-nummeret er en betegnelse for det telefonnummer, der har foretaget et opkald, sendt en besked eller

tilgået internettet. B-nummeret er en betegnelse for det telefonnummer, der har modtaget et opkald eller

en besked. C-nummeret er en betegnelse for det telefonnummer, der eventuelt er viderestillet til. I de

tilfælde, hvor der fremgår et C-nummer, er kommunikationen således viderestillet fra B-nummeret til C-

nummeret, sådan at kommunikationen foregår mellem A-nummeret og C-nummeret.

IMEI-nummer

IMEI står for International Mobile Equipment Identity. Mobiltelefonen er fra fabrikken forsynet med et

"IMEI-nummer". Nummeret består af 15-17 cifre og er unikt. IMEI-nummeret identificerer den enkelte

o iltelefo ”ka i ettet” på sa

e åde, so f.eks. et stel u

er på e ykel.

Man kan ud fra IMEI-

nummeret blandt andet aflæse mobiltelefonens fabrikat og type.

SIM-kort og eSIM-kort

SIM står for Subscriber Identity Module. SIM-kortet er et lille plastikkort, som isættes en mobiltelefon. Ved

isætning af kortet etableres forbindelse mellem mobiltelefonen og telefonnettet. Det er således SIM-kortet,

der er mobiltelefonens "bindeled" til telefonnettet. Oplysninger af forskellig karakter kan lagres på et SIM-

kort, herunder telefonnumre, sms beskeder, fotos mv. Disse oplysninger kan således følge SIM-kortet ved

flytning fra en mobiltelefon til en anden. Visse nyere apparater (mobiltelefoner og telenetforbundne ure

o.l.) indeholder ikke et fysisk SIM-kort, men anvender derimod eSIM-teknologi. eSIM er fællesbetegnelsen

for en række digitale tjenester, der erstatter det fysiske SIM-kort. eSIM giver også mulighed for, at der kan

knyttes flere numre til samme telefon, fordi man kan anvende et fysisk SIM-kort til det første nummer og et

eSIM til det andet nummer.

SIM-kort nummer

SIM-kortet kan af teleselskabet tilknyttes et nummer. Ved isætning af SIM-kortet i en mobiltelefon vil dette

nummer udgøre mobiltelefonens telefonnummer. Det til SIM-kortet tilknyttede telefonnummer kan

ændres, således at der skiftes telefonnummer.

IMSI nummer

IMSI står for International Mobile Subscriber Identity. Dette nummer anvendes til identifikation af et SIM-

kort. IMSI nummeret "ligger bagved" SIM-kort nummeret og kan i modsætning til SIM kort nummeret ikke

ændres. Såfremt en mobiltelefon roamer i udlandet, dvs. er aktiv på et udenlandsk netværk, vil det være

IMSI nummeret, der registreres på det netværk, som telefonen anvender.

2.3. Forskellige typer teledata

2.3.1. Teleoplysning (§ 780, stk. 1, nr. 3)

Teleoplysninger er oplysninger om, hvilke telefoner der i et bestemt tidsrum har været sat eller sættes i

forbindelse med en bestemt telefon.

Fremadrettede teleoplysninger kan indhentes med hjemmel i retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 3. Historiske

teleoplysninger er loggede oplysninger, som kan indhentes med hjemmel i retsplejelovens § 780, stk. 1, nr.

3, jf. § 804.

2.3.2. Udvidet teleoplysning (mastesug) (§ 780, stk. 1, nr. 4)

Udvidet teleoplysning (mastesug) omfatter oplysninger om, hvilke telefoner der inden for et nærmere

angivet område har været sat eller sættes i forbindelse med andre telefoner. Telefonerne skal have været i

aktiv brug til f.eks. tale, SMS og MMS for at fremgå af et mastesug.

Udvidet teleoplysning indhentes med hjemmel i retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 4.

2.3.3. Teleobservation (§ 791 a, stk. 5)

Teleobservation omfatter løbende indhentelse af de teledata, der opdateres på teleudbyderens netværk

(nr. 1), eller at politiet ved hjælp af en GPS eller et andet lignende apparat registrerer en persons færden

(nr. 2). Teleobservation gør det muligt løbende at lokalisere en telefon eller følge en persons færden via

GPS eller et andet lignende apparat.

Kendelse om teleobservation kan indhentes med hjemmel i retsplejelovens § 791 a, stk. 5.

Teleobservation foretaget af politiet ved brug af GPS-enheder (nr. 2) er ikke baseret på teledata og derfor

ikke reguleret af denne meddelelse.

2.3.4. Historiske masteoplysning (§ 804, stk. 1)

Historiske masteoplysninger retter sig mod én bestemt telefon og viser, hvilke sendemaster telefonen har

været registreret på i en given periode. Historiske masteoplysninger kan dermed vise et

bevægelsesmønster for den pågældende telefon.

Masteoplysninger indeholder ikke oplysninger om, hvilke andre telefoner der eventuelt har været sat i

forbindelse med den specifikke telefon.

Masteoplysninger kan indhentes med hjemmel i retsplejelovens regler om edition, jf. § 804, stk. 1.

2.3.5. Signaleringsdata (§ 804, stk. 1)

Signaleringsdata adskiller sig bl.a. fra almindelige masteoplysninger ved, at signaleringsdata viser, når en

telefon kommunikerer/signalerer til mobilnetværket, selv om telefonen ikke aktivt anvendes på det

pågældende tidspunkt. Signaleringsdata kan indhentes for en telefon eller for en sendemast.

Signaleringsdata er ikke er omfattet af logningsbekendtgørelsen. Signaleringsdata registreres dog af nogle

teleudbydere med henblik på at fejlrette og optimere teleudbyderens ydelser og kan derfor indhentes i

medfør af retsplejelovens regler om edition, jf. § 804, stk. 1, i det omfang de er tilgængelige hos

teleudbyderne.

2.4. Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af teledata i straffesager

Ved anvendelse af teledata i straffesager er der en række potentielle fejlkilder og usikkerheder, som

straffesagens aktører bør være opmærksom på.

Allerede i den rådata, der leveres fra teleudbyderne, er der en række iboende usikkerheder og fejlkilder.

Derudover kan der i forbindelse med politiet konvertering og behandling af teledata opstå fejl.

2.4.1. Deloitte-undersøgelsen

Revisions- og konsulenthuset Deloitte gennemførte i efteråret 2019 en ekstern undersøgelse af politiets

brug og behandling af historiske teledata i straffesager

(bilag 8).

Undersøgelsen belyste potentielle fejlkilder og usikkerheder ved anvendelse af historiske teledata.

Formålet var at etablere et helhedsbillede over de opmærksomhedspunkter, som skal iagttages ved

anvendelse af teledata i forbindelse med straffesager.

Undersøgelsen påpegede bl.a., at det ved anvendelse af teledata i straffesager er centralt at være

opmærksom på, at teledata er oplysninger, som teleudbyderne indsamler i forretningsøjemed, bl.a. med

henblik på taksering af ydelser og fakturering af kunder samt optimering af deres netværk. Teleudbydernes

netværk opgraderes og vedligeholdes løbende med henblik på at levere så god netværksdækning som

muligt. Opdateringer af mastelister, herunder adresser, koordinater og retning på celler, kan indebære en

risiko for registreringsfejl.

Behandling af teledata hos den enkelte teleudbyder er kompleks, og data trækkes fra et stort antal

platforme og systemer. Det sker både gennem manuelle og automatiserede processer, som kan være kilde

til både fejl og usikkerheder.

Undersøgelsen påpegede bl.a. også, at en telefons forbindelse til master påvirkes af en række tekniske og

fysiske forhold som bl.a. antennens justering, højdemæssige placering og den anvendte

transmissionsteknologi og

–frekvens

samt vejrlig, landskab og bygningsmasse. Disse forhold kan betyde, at

en enhed kan koble på andre master end den, der er nærmest.

Undersøgelsen afdækkede endvidere, at der i forbindelse med Rigspolitiets konvertering af rådata kan

opstå forskellige fejl. Disse fejl kan i nogle tilfælde medføre indholdsmæssige ændringer. I andre tilfælde

kan de medføre, at aktiviteter, der var indholdt i rådata, ikke kommer med i den konverterede data.

I forbindelse med undersøgelsen har Deloitte efterprøvet konverteret data i sager, hvor teledata er

indhentet i perioden fra 3. januar 2011 til 27. august 2019. Deloitte har på baggrund heraf udarbejdet

såkaldte ”datapakker”,

som belyser identificerede fejl i de konkrete sager.

2.4.2. Notat om anvendelse af historiske teledata i straffesager

Deloitte har på baggrund af undersøgelsen i efteråret 2019, jf.

pkt. 2.4.1,

udarbejdet et notat om

anvendelsen af historiske teledata (bilag

1),

der redegør for de særlige opmærksomhedspunkter, der er, når

historiske teledata anvendes til efterforskning og som strafferetligt bevis, som politi, anklagere, forsvarere

og dommere bør være opmærksomme på.

Notatet skal altid bilageres ind i sager med teledata, så det sikres, at både forsvareren og retten er bekendt

med de potentielle fejlkilder og usikkerheder, der kan være ved anvendelsen af de pågældende data.

I sager, hvor der fremlægges teledata i retten, skal notatet endvidere i fornødent omfang dokumenteres, se

pkt. 5.1.

2.5. Fejlkilder og usikkerheder

Som belyst i Deloittes undersøgelse og uvildige notat er der en række potentielle fejlkilder og usikkerheder

ved anvendelse af teledata, som man bør være opmærksom på, jf.

pkt. 2.4.1

2.4.2.

Det vil bero på en

konkret vurdering, hvilken betydning fejlkilderne og usikkerhederne skal tillægges i den enkelte sag.

Åbenlyse fejl i teledata vil ofte være uden betydning, da det i disse tilfælde står tydeligt for enhver, at

oplysningen er forkert. Det gælder f.eks. tilfælde, hvor en dansk sendemast i rådata er registreret med

mastekoordinater i Afrika.

En del fejlkilder og usikkerheder kan imødegås gennem kvalitetskontrol og supplerende efterforskning. Det

gælder især fejl i konverteringen af rådata, der generelt kan afdækkes ved at validere konverteret data op

imod rådata.

Andre fejlkilder og usikkerheder er iboende i teledata og kan være vanskelige at identificere.

Når teledata anvendes til lokalisering og belysning af tilstedeværelse og bevægelsesmønstre, kan flere

datapunkter, der understøtter det samme billede (f.eks. et bevægelsesmønster), opveje betydningen af

usikkerheder i data.

Teledata vil altid indgå som ét blandt flere beviser i en sag, og betydningen af et bevis i form af teledata vil

altid bero på en konkret vurdering af dels det enkelte bevis, dels sagens samlede omstændigheder i øvrigt.

Det vil i sidste ende være retten som afgør, hvilken bevismæssig vægt et bevis i form af teledata skal

tillægges i den enkelte sag, jf. princippet om den fri bevisbedømmelse.

Nedenfor gennemgås de væsentligste fejlkilder og usikkerheder.

2.5.1. Geografisk lokalisering af en telefon

En telefons forbindelse til master påvirkes af en række tekniske og fysiske forhold som f.eks. antennens

justering, højdemæssige placering og den anvendte transmissionsteknologi og

–frekvens

samt vejrlig,

landskab og bygningsmasse. Disse forhold betyder bl.a., at en telefon kan koble på andre master end den,

der er nærmest. Tilsvarende gælder, hvis den nærmeste mast er overbelastet af trafik eller ramt af

driftsforstyrrelser.

Det er derfor heller ikke muligt ud fra masteoplysninger at stedfæste en telefon med samme præcision,

som f.eks. en GPS. Præcisionen ved lokalitetsdata fra teledata spænder fra ned til få hundrede

kvadratmeter i tættere bymæssig bebyggelse til adskillige kvadratkilometer i landområder.

Registreringsfejl og fejl i politiets konvertering af rådata kan herudover føre til, at en masts placering og

celleretning ikke er korrekt angivet i teledata.

Betydningen af de usikkerheder, der gør sig gældende i forhold til at lokalisere en telefon eller til at

kortlægge bevægelsesmønstre på baggrund af masteoplysninger, mindskes, hvis der er flere datapunkter,

som understøtter samme billede (f.eks. et bevægelsesmønster). Der henvises desuden til det uvildige notat

(bilag

1).

Hvis teledata f.eks. viser, at en telefon succesivt er registreret på telemaster langs motorvejen fra

København til Århus og derefter fra Århus til København, vil det alt andet lige være en stærk indikation på,

at telefonen har bevæget sig fra København og til Århus og retur. Det gælder uanset de ovenfor omtalte

usikkerheder.

2.5.2. Manglende oplysninger om telekommunikation i rådata

Det er et generelt opmærksomhedspunkt, at der kan mangle oplysninger om telekommunikation i rådata.

Det kan bl.a. skyldes forskelligartet praksis hos teleudbyderne vedrørende registrering af ikke-

logningspligtig data. Anvendelse af nye internetbaserede samtaletjenester mv. kan desuden indebære, at

kommunikation mellem enheder ikke registreres fuldstændigt, ligesom der kan være forskel på, hvilke

oplysninger teleudbyderne logger.

Det vil som udgangspunkt ikke være muligt at afdække, om der har været telekommunikation på en

telefon, som ikke fremgår af rådata, idet de pågældende aktiviteter i givet fald ikke er lagret hos

teleudbyderen.

Der bør derfor generelt udvises forsigtighed med at tillægge manglende data om aktiviteter den betydning,

at der ikke har været telekommunikation på en telefon, navnlig når der er tale om ikke-logningspligtige

data.

2.5.3. Rækketab ved konvertering

I forbindelse med politiets

ko verteri g af rådata ka der foreko

e såkaldte ”rækketa ”,

hvorved hele

rækker med aktiviteter fra rådata ikke kommer med i den konverterede data.

Rækketab imødegås gennem kvalitetskontrol, se

pkt. 3.4.

2.5.4. Manipulation af teledata

I forbindelse med opkald og SMS-beskeder er det ved brug af hjemmesider eller apps bl.a. muligt at ændre

visningen af det anvendte telefonnummer (A-nummeret) til et andet telefonnummer, således at det for

modtageren (B-nummeret) fremstår som et andet telefonnummer, der står bag opkaldet eller SMS-

beskeden.

Denne type af manipulation kan afdækkes ved at indhente teledata vedrørende A-nummeret, idet det heraf

vil fremgå, at nummeret ikke har været anvendt til den pågældende aktivitet.

2.5.5. Signaleringsdata

Signaleringsdata er forbundet med større usikkerhed end logningspligtige teledata, da logningen ikke sker

kontinuerligt. Der kan derfor mangle data. Derudover indebærer signaleringsdata den yderligere

usikkerhed, at de pågældende teledata ikke registreres på samme måde, som når den mobile enhed er i

aktiv brug. Endelig konverteres signaleringsdata fra to teleudbydere med anden software end de øvrige

teledata, ligesom det ikke er muligt at kontrollere data modtaget fra disse udbydere ved at sammenholde

rådata og konverteret data, da rådata ikke er tilgængelig uden særlige forudsætninger. Det indebærer, at

signaleringsdata ikke har samme bevisværdi som øvrige teledata, og at oplysninger fra signaleringsdata

generelt bør søges underbygget ved foretagelse af øvrige efterforskningsskridt.

2.5.6. Teleobservation

Teleobservation gennem løbende indhentning af teledata har nogle af de samme usikkerheder som

signaleringsdata. Bl.a. er det ikke muligt at kontrollere teledata fra flere teleudbydere ved at sammenholde

rådata og konverteret data. Det indebærer, at teleobservation ikke har samme bevisværdi som øvrige

teledata, og at oplysninger fra teleobservation generelt bør søges underbygget ved foretagelse af øvrige

efterforskningsskridt.

2.5.7. Udenlandsk teledata

Ved anvendelse af teledata indhentet i udlandet bør det ud fra et forsigtighedsprincip som udgangspunkt

lægges til grund, at der kan være tilsvarende potentielle usikkerheder og fejlkilder.

3. Politiets efterforskning og sagsbehandling

3.1. Anvendelse af teledata under efterforskningen

Teledata anvendes af politiet som efterforskningsredskab. Det gælder navnlig i sager om alvorlig og

organiseret kriminalitet samt i terrorsager.

I de indledende efterforskningsfaser anvendes teledata typisk til at målrette politiets efterforskning.

Teledata vil eksempelvis kunne lede politiet på sporet af personer og adresser, som er af interesse for

efterforskningen, og teleobservation vil kunne anvendes til løbende at følge en persons færden.

I senere efterforskningsfaser kan teledata eksempelvis bruges til at kortlægge mistænktes færden og

kontakten til andre personer i sagen. Det kan f.eks. være relevant at belyse, om en mistænkts telefon har

været i nærheden af gerningsstedet på gerningstidspunktet.

Brugen af teledata under efterforskningen kan både være med til styrke og svække (eller helt udelukke)

politiets mistanke mod en bestemt person, og politiet skal påse, at alle relevante oplysninger bliver

tilvejebragt.

3.2. Indhentning af teledata

Politiets indhentning af teledata i forbindelse med efterforskning af kriminalitet reguleres af reglerne om

indgreb i meddelelseshemmeligheden i retsplejelovens kapitel 71 samt reglerne i kapitel 74 om edition.

Indgreb i meddelelseshemmeligheden og pålæg om edition kan alene ske efter indhentelse af en

retskendelse, medmindre indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes. I så fald skal

indgrebet forelægges for retten senest 24 timer fra indgrebets iværksættelse.

Ved retsmøder under efterforskningen møder anklagemyndigheden, og der skal ved indhentelse af

kendelse om indgreb i meddelelseshemmeligheden beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører,

og advokaten skal have lejlighed til at udtale sig.

Forud for indhentning af teledata skal politiet vurdere, om retsplejelovens betingelser er opfyldt.

Hvis politiet vurderer, at retsplejelovens betingelser er opfyldt for det pågældende indgreb, udfærdiger

politiet en efterforskningsrapport, der nærmere redegør for sagen, og for at betingelserne for indhentning

af den ønskede kendelse er opfyldt. Politiet afleverer herefter sagen til anklagemyndigheden, der foretager

en selvstændig vurdering af, om betingelserne for indhentning af kendelsen er opfyldt. Hvis

anklagemyndigheden ikke finder, at betingelserne for indhentning af kendelsen er opfyldt, tilbageleveres

sagen til politiet med anmodning om uddybning af materialet, hvis dette er muligt.

Hvis anklagemyndigheden er enig i, at betingelserne for indhentning af den pågældende kendelse er

opfyldt, fremsættes anmodningen om kendelse for en dommer, der herefter afsiger en kendelse.

3.3. Bestilling og levering af teledata

Teledata bestilles hos Rigspolitiets Telecenter. I praksis er det sagsbehandleren i politikredsen mv., der

håndterer bestillingen.

Bestillingen indeholder bl.a. angivelse af, hvilke udbydere teledata skal indhentes hos, og hvilken periode

bestillingen vedrører. Telecentret formidler herefter bestillingen til de relevante teleudbydere med

anmodning om levering af teledata.

Når en teleudbyder har modtaget bestillingen fra Rigspolitiet, indhenter teleudbyderen de bestilte teledata

i sit netværk og leverer herefter teledata som rådata til telecentret.

Rådata leveres af teleudbyderen i form af et eller flere regneark. Hvert regneark indeholder et antal

rækker, hvor hver række som udgangspunkt repræsenterer én aktivitet i form af en bestemt datatype. Én

aktivitet i rådata er udtryk for én aktivitet på en telefon eller en telemast, dvs. ét opkald, én sms mv.

Når telecentret efterfølgende leverer teledata videre til rekvirenten, består telecentrets leverance af en

vejledning og to datasæt. Ét datasæt med rådata og ét datasæt med konverteret teledata.

Konverteringen indebærer en ensretning af beskrivelsen af de datatyper, der er indeholdt i rådatasættet,

således at hver enkelt datatype bliver benævnt på samme måde, uafhængigt af hvilken teleudbyder data

kommer fra. Formålet med konverteringen er at sikre, at oplysningerne fremstår ensartede og

genkendelige under efterforskningen og ved fremlæggelse i retten.

3.4. Kvalitetskontrol mv.

Politiet skal udvise særlig opmærksomhed ved gennemgangen, kontrollen og brugen af teledata, herunder i

forhold til de potentielle fejlkilder og usikkerheder, der kan være i teledata, jf. Rigspolitiets retningslinjer for

politiets brug af teledata under efterforskningen af 30. august og 18. september 2019

(bilag 7a-7b).

Inden sagen overdrages til anklagemyndigheden

–

herunder i forbindelse med retsmøder under

efterforskningen

–

skal politiet udarbejde en rapport om hvilke teledata, der er indhentet i sagen, og om

hvordan kvaliteten af teledata er kontrolleret.

Kvalitetsrapporten bør bl.a. beskrive:



hvilke teledata der er rekvireret og leveret, herunder hvordan de eventuelt er blevet behandlet,

hvilken kvalitetskontrol, der er foretaget af konverteret data (undersøgelse for rækketab, validering

op i mod rådata mv.),

om der er usikkerheder og fejlkilder i teledata, som vurderes at være særligt relevante i sagen, og

hvilke efterforskningsmæssige tiltag mv. der eventuelt er foretaget for at imødegå mulige

usikkerheder og fejlkilder i teledata.

De nødvendige krydshenvisninger til rådata skal endvidere fremgå af sagen.

I de sager, hvor de konverterede data har været efterprøvet i forbindelse med Deloittes undersøgelse, jf.

pkt. 2.4.1,

skal politiet rekvirere datapakkerne gennem Rigspolitiets Telecenter, og datapakkerne skal så

vidt muligt indgå i sagen.

Rådata, eventuelle konverterede data, kvalitetsrapporten, de nødvendige krydshenvisninger til rådata, det

uvildige notat, samt Rigspolitiets terminologiskemaer (bilag

2a-2e)

skal som altovervejende udgangspunkt

bilageres ind i sagen.

3.4.1. Særligt om behandling af sager i en overgangsperiode

I sager, som er afleveret til anklagemyndigheden før udarbejdelsen af disse retningslinjer, skal anklageren

sikre, at dokumenterne omtalt under

pkt. 3.4

hurtigst muligt

–

og senest inden hovedforhandlingen

–

tilvejebringes og bilageres ind i sagen.

Hvis det undtagelsesvist ikke er muligt for politiet at udarbejde en kvalitetsrapport eller de nødvendige

krydshenvisninger, før hovedforhandlingen påbegyndes, kan anklageren overveje at indkalde en

efterforsker med indblik i sagen til at deltage i retsmødet og om nødvendigt at redegøre for den

kvalitetskontrol, der er udført, samt for sammenhængen mellem konverteret data og rådata i sagen.

Alternativt kan anklageren overveje at drøfte fremgangsmåden for dokumentation af teledata med

forsvareren og retten.

3.5. Retsmøder under efterforskning

Anklageren skal forud for retsmødet sikre sig, at kvalitetsrapporten indeholder de nødvendige oplysninger,

pkt. 3.4.

Dokumentation af teledata skal i vidt omfang basere sig på rådata. Det betyder, at der kan dokumenteres

direkte fra rådata eller på baggrund af konverteret data som hjælpebilag via de nødvendige

krydshenvisninger til rådata.

Hvis der helt undtagelsesvist på grund af uopsættelige efterforskningsskridt, der skal indbringes for retten,

ikke kan indsættes krydshenvisninger til rådata, skal en efterforsker med indblik i sagen, i stedet som

udgangspunkt deltage i retsmødet sammen med anklageren med henblik på om nødvendigt at redegøre for

sammenhængen mellem konverteret data og rådata.

Rigspolitiets terminologiskemaer (bilag

2a-2e)

kan i fornødent omfang

a ve des til at ”oversætte” rådata.

I de sager, hvor de konverterede data har været efterprøvet i forbindelse med Deloittes undersøgelse, vil

anklageren kunne anvende Deloittes datapakke til dokumentation af teledata. De identificerede fejl skal i

den forbindelse dokumenteres i relevant omfang, så straffesagens aktører har mulighed for at forholde sig

til fejlene og den eventuelle betydning heraf.

4. Tiltalerejsning og forberedelse af hovedforhandlingen

4.1. Anvendelse af teledata som grundlag for tiltalerejsning

Inden anklageren tager stilling til tiltalespørgsmålet, skal anklageren kontrollere, om politiet har udfærdiget

kvalitetsrapporten med de nødvendige oplysninger.

Herefter kan anklageren tage stilling til tiltalespørgsmålet. I den forbindelse skal anklageren forholde sig til

de relevante teledata og de opmærksomhedspunkter, der er forbundet med anvendelse af teledata i

straffesager. Se nærmere herom under

pkt. 2.4

2.5.

Hvis teledata udgør en væsentlig del af tiltalegrundlaget, skal anklageren efterse, at politiet har foretaget

de nødvendige kvalitetskontroller, og bør selv kontrollere de centrale teledata i rådata. I den forbindelse

kan anklageren anvende de af politiet udarbejdede krydshenvisninger mellem konverteret data og rådata.

I forbindelse med sin stillingtagen til tiltalespørgsmålet skal anklageren også vurdere, om der er foretaget

de nødvendige efterforskningsskridt for at imødegå de usikkerheder, der er ved anvendelse af teledata i

den konkrete sag, eller om der skal iværksættes yderligere efterforskningsskridt.

Som omtalt under

pkt. 2.5.1

vil den bevismæssige værdi af teledata til geofrafisk lokalisering af en telefon

alt andet lige være højere, hvis der er flere datapunkter, der understøtter samme billede. Behovet for at

foretage efterforskningsskridt vil i givet fald være tilsvarende mindre.

Hvis der alene er ét eller enkelte datapunkter, som understøtter samme billede, vil der omvendt være et

større behov for at foretage yderligere efterforskningsmæssige skridt. Det kan f.eks. ske ved at efterprøve

den fysiske placering af én eller flere konkrete sendemaster, hvis masternes placering er af væsentlig

bevismæssig betydning. Det kan bl.a. ske ved indhentning af supplerende oplysninger om masters placering

fra offentlige myndigheders hjemmesider eller fra teleudbyderen eller gennem fysisk besigtigelse.

I de tilfælde, hvor teledata er et helt centralt bevis, kan det bl.a. være relevant at indkalde vidner, der kan

belyse, hvordan og med hvilken usikkerhed de centrale teledata kan tolkes i den konkrete sag.

Anklageren skal ved sin vurdering af tiltalespørgsmålet generelt være opmærksom på, at teledata kan være

mangelfulde. Hvis forklaringer eller andet giver anledning til det, bør der i relevant omfang iværksættes

yderligere efterforskning for at afdække, om teledata er mangelfulde.

Særligt i sager, hvor teledata udgør et centralt bevis, skal anklageren i forbindelse med udfærdigelse af

bevisfortegnelsen og eventuel tidsplan overveje

–

eventuelt efter forudgående drøftelse med forsvareren,

jf.

pkt. 4.3

–

om der skal afsættes yderligere tid til dokumentation af teledata og behandling af indsigelser

mv. i den forbindelse.

4.2. Analyseprodukter og visualiserende produkter

Anklageren skal som led i forberedelsen af hovedforhandlingen gøre sig overvejelser om, hvorvidt der er

behov for yderligere analyseprodukter, og hvordan teledata bedst præsenteres for retten.

I de fleste sager vil det være tilstrækkeligt at fremlægge de analyser og andet materiale, der er udfærdiget

på baggrund af teledata i sagen, i den form, de foreligger.

I navnlig de større sager vil der kunne være behov for udarbejdelse af yderligere analyser, herunder med

inddragelse af teleanalytikere og medarbejdere i EAE mv. Analyserne vil bl.a. kunne bestå i konsolidering af

datafiler fra forskellige teleudbydere samt supplering af data i en Excel-projektmappe, eller i analyser af

bevægelsesmønstre eller en enheds placering, der kan visualiseres på et mastekort, jf.

pkt. 4.2.2.

Det vil

typisk også være nødvendigt med vidneførsel af efterforskere eller teleanalytikere vedrørende

bearbejdningen af teledata i sagen, og i nogle sager vil der være behov for at indhente sagkyndige

udtalelser om komplicerede tekniske forhold vedrørende teledata f.eks. fra en teletekniker fra en

teleudbyder.

Det kan også være relevant at visualisere analyser og kort ved hjælp af PowerPoint på storskærm for

retten. Hvis præsentationen fremstiller oplysningerne på anden måde end bilagsmaterialet, bør anklageren

sende præsentationen til forsvarerne forud for hovedforhandlingen.

I meget store sager vil teknisk support i forbindelse med præsentationen af teledata typisk være

nødvendig.

4.2.1. Excel-projektmappe

–

overblik over alle kaldsdata (bilag 3

–

3b)

Alle kaldsdata, der er rekvireret vedrørende et bestemt fokusnummer eller for en hel sags fokusnumre, kan

samles i en Excel-projektmappe. Projektmappen udgør datagrundlaget for alle efterfølgende analyser og

består af følgende:



Pivot/Polta/Pol-tele (kaldenavn) (bilag

viser kaldsdata opstillet på en brugervenlig måde, hvor

det ved hjælp af fu ktio e ”autofilter” er uligt at filtrere sig fre til de ø skede data.

Telefontavle/telefonbog (bilag

3a)

viser, hvem der anvender et bestemt telefonnummer i det

samlede kaldsmateriale. I telefontavlen angives, hvordan brugeren af et bestemt telefonnummer er

identificeret, f.eks. ved hjælp af 118, efterforskningsskridt eller andet.

Dataoversigt (bilag

3b)

viser fokusnummeret, rekvisitionsperioden, journalnummer, teleudbyder

samt på hvilken måde oplysningerne om fokusnummeret er tilvejebragt (aflytning, historiske

teleoplysninger, samtykke).

Kopi af kaldsdata indeholder de samlede kaldsdata for sagen, som politikredsen har modtaget fra

Rigspolitiets Telecenter, før der er foretaget bearbejdning af data til pivot/Polta/Pol-tele.



4.2.2. Mastekort vedrørende kaldsdata (bilag 4

–

4b)

Et mastekort vedrørende kaldsdata kan f.eks. bruges til at vise, om en telefon har befundet sig i nærheden

af et gerningssted på gerningstidspunktet.

Ved brug af mastekortet i forbindelse med præsentation af teledata i retten udfærdiges som regel tre bilag:



Kortet

(bilag 4)

er selve den geografiske visualisering af masternes placering sammenholdt med

øvrige relevante lokationer som f.eks. gerningssted, bopæl mv. Over kortet anføres typen af data

(f.eks. kaldsdata), fokusnummer og tidsrum.

Øverst i højre side af kortet anføres det eller de pågældende fokusnumre med hver deres

farvebaggrund. Teledata og øvrige informationer f.eks. vejnavne, gerningssted mv. angives på

kortet. Tidspunkter for teledata anføres med samme farve som relevante fokusnumre.

Der bør anføres en målestok på kortet og oplysninger om, hvilken politikreds eller enhed der har

udfærdiget kortet.

Datagrundlaget (bilag

4a)

indeholder data fra pivot/Polta/Pol-tele i bilag 3. Disse data udgør selve

grundlaget for visualiseringen på kortet (bilag

4).

Gerningstidspunktet kan med fordel markeres,

sådan at brugeren nemt kan forholde sig til data i forhold til et gerningstidspunkt.

Den forklarende rapport (bilag

4b)

beskriver objektivt de resultater, som kortet visualiserer, og som

data danner grundlag for. Rapporten er som udgangspunkt struktureret med følgende indhold:

dato for udfærdigelse af rapporten, sagens journalnummer, overskrift, beskrivelse af opgaven,

oplysninger om datagrundlaget for kortets udfærdigelse, vejledning om, hvordan kortet skal læses

og en konklusion.



4.3. Dialog med forsvareren og retten

I sager, hvor teledata udgør et centralt bevis, bør anklageren overveje

–

forud for sagens hovedforhandling

–

skriftligt at høre forsvareren om eventuelle indsigelser mod den påtænkte anvendelse af teledata. Et

sådan brev vil bl.a. være med til at afklare behovet for bevisførelse om teledatas validitet og bidrage til

udfærdigelsen tidsplanen.

I sager med omfattende teledata og flere forsvarere bør anklageren overveje, om det vil være mere

hensigtsmæssigt at anmode retten om et forberedende retsmøde, med henblik på at få afklaret om der er

indsigelser mod den påtænkte anvendelse af teledata, ligesom sagens nærmere tilrettelæggelse vil kunne

drøftes mellem alle aktører.

Anklageren vil herefter på den baggrund kunne tage stilling til, om der er behov for yderligere bevisførelse i

sagen, herunder eksempelvis indkaldelse af efterforskeren, en teleanalytiker eller et sagkyndigt vidne fra

den relevante teleudbyder.

5. Hovedforhandlingen

5.1. Dokumentation af teledata under hovedforhandlingen

I alle straffesager, hvor teledata fremlægges som bevis under sagen, vil de relevante dele af det uvildige

notat

(bilag 1)

i fornødent omfang skulle dokumenteres.

Dokumentation af teledata under hovedforhandlingen skal i vidt omfang basere sig på rådata. Det betyder,

at der

–

i det omfang det er muligt

–

bør dokumenteres direkte fra rådata, eller på baggrund af konverteret

data som hjælpebilag, når sagen samtidig indeholder de nødvendige krydshenvisninger til rådata.

Rigspolitiets terminologiskemaer

(bilag 2a-2e)

kan i fornødent omfang anvendes af anklageren til at

”oversætte” rådata.

I de sager, hvor de konverterede data har været efterprøvet i forbindelse med Deloittes undersøgelse, vil

anklageren kunne anvende Deloittes datapakke til dokumentation af teledata. De identificerede fejl skal i

den forbindelse dokumenteres i relevant omfang, så straffesagens aktører har mulighed for at forholde sig

til fejlene og den eventuelle betydning heraf.

5.2. Supplerende bevisførelse

Hvor der er tale om komplicerede analyser af bevægelsesmønstre e.l., vil anklageren typisk afhøre den

efterforsker eller teleanalytiker, der har udarbejdet analysen, som vidne under hovedforhandlingen.

Anklageren skal endvidere

–

hvor det er relevant

–

afhøre andre relevante vidner og præsentere den

yderligere efterforskning, der kan understøtte eller supplere den foreliggende teledata i sagen. Se i øvrigt

pkt. 4.3.

Hvis der under hovedforhandlingen rejses begrundede spørgsmål vedrørende validiteten af teledata, som

ikke tidligere har været fremme, må anklageren overveje, om der undtagelsesvist er behov for at begære

sagen udsat med henblik på yderligere efterforskning eller indkaldelse af yderligere vidner, der nærmere

kan belyse de rejste spørgsmål.

5.3. Anvendelse af PowerPoint mv.

Ved anvendelse af PowerPoint i forbindelse med præsentationen vil anklageren kunne indlede med en

dokumentation af de underliggende pivottabeller til den pågældende PowerPoint. I pivottabellen vil det

–

udover hvor telefonen geografisk har befundet sig

–

tillige kunne ses, hvilke telefoner den har været i

kontakt med i et bestemt tidsrum. Dermed foreligger de relevante oplysninger i en enkel form med henblik

på en efterfølgende afhøring af den tiltalte om dennes færden. Det er vigtigt, at det samtidig

dokumenteres, hvor oplysningerne om brugerne af de øvrige telefoner stammer fra, herunder om

oplysningerne er hentet fra 118, efterforskning eller på anden vis. Dette kan gøres ved hjælp af

telefontavlen i

bilag 3a.

Yderligere teledata, som skal dokumenteres, herunder eventuelt i forbindelse med afhøringen, kan ske fra

den samlede pivottabel eller eventuelt udskilles i særskilte bilag på samme måde som datagrundlaget til

mastekort i

bilag 4a.

PowerPoint-præsentationen kan herefter vises på en storskærm. I sager med mange PowerPoint-slides er

det hensigtsmæssigt at udfærdige og udlevere en mappe med hele PowerPoint-præsentationen til rettens

medlemmer. I sager med færre PowerPoint-slides kan disse bilageres ind i sagen, så rettens medlemmer

ligeledes har et eksemplar, som de kan genopfriske oplysningerne ud fra eller notere på.

I større sager vil anklageren typisk som illustration dokumentere udvalgte oplysninger fra pivottabellen,

hvorefter det i almindelighed vil være tilstrækkeligt at vise PowerPoint-præsentationen og blot fremhæve

de nødvendige oplysninger i de underliggende pivottabeller, som eventuel skal bruges i forbindelse med

den efterfølgende afhøring af den/de tiltalte.

I sager, hvor der præsenteres teledata som led i bevisførelsen, må anklageren være forberedt på, at der vil

kunne blive rejst spørgsmål af straffeprocessuel karakter. Det kan f.eks. være spørgsmål om, hvorvidt der

under bevisførelsen kan henvises til politiets kaldenavne for de anvendte telefoner, eller om navne og

benævnelser fra f.eks. ransagning af andre telefoner i sagen kan anvendes i forbindelse med bevisførelsen,

herunder i pivottabeller og PowerPoint-præsentationer. Der kan i den forbindelse henvises til Østre

Landsrets kendelse af 19. september 2011

(bilag 5)

og Retten i Glostrups kendelse af 18. april 2012 (bilag

6).

6. Straf og andre retsfølger

7. Efter dom

8. Love og forarbejder

Bilag

Bilag 1 - Deloittes notat om de særlige opmærksomhedspunkter der er, når

historiske teledata anvendes til efterforskning og som strafferetligt bevis.

Bilag 2

–

Rigspolitiets terminologiskemaer

Bilag 2a -

Bilag 2b -

Bilag 2c -

Bilag 2d -

Bilag 2e -

Bilag 3 - Kaldsdata

Bilag 3a

–

Telefontavle/telefonbog

Bilag 3b - Dataoversigt

Bilag 4

–

Mastekort - Geografisk visualisering af masternes placering sammenholdt

med øvrige relevante lokationer

Bilag 4a

–

Datagrundlag

Bilag 4b

–

Forklarende rapport

Bilag 5 - Østre Landsrets kendelse af 19. september 2011

Bilag 6 - Retten i Glostrups kendelse af 18. april 2012

Bilag 7 - Rigspolitiets retningslinjer for politiets brug af teledata under

efterforskningen af 30. august og 18. september 2019

Bilag 7a

Bilag 7b

Bilag 8 - Deloittes eksterne undersøgelse af politiets brug og behandling af

historiske teledata i straffesager.