REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 818: Spm. om kommentar til artiklen Justitsmord mod Noer? fra kenddinby.dk den 28. januar 2020, herunder redegøre for, om man kan være sikker på, at der ikke sker justitsmord i Danmark, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

24. februar 2020

Strafferetskontoret

Louise Degn Brammer

2020-0030-3654

1382916

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 818 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. januar 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 818: Spm. om kommentar til artiklen Justitsmord mod Noer? fra kenddinby.dk den 28. januar 2020, herunder redegøre for, om man kan være sikker på, at der ikke sker justitsmord i Danmark, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 818 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklen ”Justitsmord mod Noer?”

fra kenddinby.dk den 28. januar 2020, herunder redegøre for,

om man kan være sikker på, at der ikke sker justitsmord i Dan-

mark?”

Svar:

Den konkrete sag vedrører en dybt tragisk familiesituation for alle implice-

rede. Som justitsminister er jeg af principielle årsager tilbageholdende med

at udtale mig om konkrete sager, der er eller har været under behandling ved

domstolene.

Mere generelt kan jeg dog oplyse, at retsplejeloven indeholder en række

retssikkerhedsmæssige garantier for behandlingen af straffesager.

Det følger af retsplejelovens § 96, stk. 2, at anklagemyndigheden skal påse,

at strafskyldige drages til ansvar, men også at forfølgning af uskyldige ikke

finder sted. Bestemmelsen er udtryk for et objektivitetsprincip, der er et

grundlæggende princip i strafferetsplejen, og som anses for en af de vigtig-

ste retssikkerhedsgarantier.

Under hovedforhandlingen af en straffesag indebærer objektivitetsprincip-

pet bl.a., at anklageren skal fremlægge beviserne på en saglig og objektiv

måde og sikre, at også oplysninger, der kan tale imod tiltaltes skyld, kom-

mer frem.

Endvidere gælder der i straffeprocessen et princip om fri bevisbedømmelse,

jf. retsplejelovens § 880, 2. pkt. Princippet indebærer, at retten ved afgørel-

sen af, om det er bevist, at tiltalte er skyldig, skal forholde sig til alt, der er

kommet frem under bevisførelsen. Det er således op til retten at forholde sig

til betydningen af de enkelte beviser ved afgørelsen af, om det er bevist, at

tiltalte er skyldig, eller om der er begrundet tvivl.

Desuden følger det af grundsætningen om ”in dubio pro reo”, at domstolene

i straffesager skal lade enhver rimelig tvivl komme den tiltalte til gode. Her-

til kommer, at der efter det almindelige to-instansprincip er mulighed for at

anke sagen til en højere retsinstans, som kan vurdere beviserne på ny.

Det er på denne baggrund min opfattelse, at vores retssystem generelt på be-

tryggende vis værner om borgernes retssikkerhed.