Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2169493_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. januar 2020
Politikontoret
Ida Sofie Mahneke Jen-
sen
2019-0030-3312
1340333
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 505 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. december 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Jesper Hagen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 815: Spm. om, hvilke konsekvenser det kan have for et ungt menneske i forhold til at søge arbejde, uddannelse, udenlandsrejser, foreningsarbejde o.l., at en afgørelse fremgår af dennes børneattest i op til 20 år, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 505 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Agter ministeren at ændre lovgivningen, så unge mennesker,
der f.eks. har delt en video som i Umbrella-sagen, ikke vil være
belastet af en plettet straffe- og børneattest mange år ud i frem-
tiden, og vil ministeren samtidig redegøre for, hvor lang tid en
dom i Umbrella-sagen vil fremgå af de dømtes straffeattest?”
Svar:
Reglerne om, hvor lang tid en afgørelse fremgår af henholdsvis straffeatte-
sten og børneattesten, fremgår af bekendtgørelse nr. 881 af 4. juli 2017 om
behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminal-
registeret) med senere ændringer.
Der findes en privat og en offentlig straffeattest. Den private straffeattest an-
vendes ved f.eks. ansættelse hos en privat virksomhed. Den offentlige straf-
feattest anvendes ved f.eks. ansættelse hos nærmere bestemte offentlig myn-
digheder.
Børneattester anvendes i forbindelse med ansættelse eller beskæftigelse af
personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kon-
takt med børn under 15 år, eller der som led i udførelsen af deres opgaver
færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå di-
rekte kontakt med disse børn.
Slettefristerne på private og offentlige straffeattester er forskellige og af-
hænger bl.a. af sanktionstypen, herunder om der er tale om bødestraf eller
eksempelvis betinget eller ubetinget frihedsstraf. Der gælder desuden sær-
lige regler for gerningspersoner, der på gerningstidspunktet var mellem 15
og 18 år.
Slettefristerne på børneattester er ligeledes afhængige af sanktionstypen,
herunder om der er tale om bødestraf eller eksempelvis betinget eller ube-
tinget frihedsstraf. For børneattester er slettefristerne yderligere afhængige
af, hvilket forhold der er begået, herunder om der er tale om eksempelvis
voldtægt eller blufærdighedskrænkelse.
Som et eksempel kan nævnes, at hvis en tidligere ustraffet person på 16 år
f.eks. idømmes en betinget frihedsstraf for overtrædelse af straffelovens §
235 om udbredelse af børnepornografi, vil denne afgørelse fremgå af den
pågældendes private straffeattest i 3 år fra datoen for den endelige afgørelse
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 815: Spm. om, hvilke konsekvenser det kan have for et ungt menneske i forhold til at søge arbejde, uddannelse, udenlandsrejser, foreningsarbejde o.l., at en afgørelse fremgår af dennes børneattest i op til 20 år, til justitsministeren
og af den offentlige straffeattest i 10 år fra datoen for den endelige afgø-
relse.
Grundet de særlige regler for personer mellem 15 og 18 år vil afgørelsen
dog kun blive medtaget på straffeattesten, hvis den pågældende inden for en
periode på 3 år fra tidspunktet for afgørelsen begår et nyt strafbart forhold,
der skal medtages på en straffeattest efter reglerne herom.
Den samme afgørelse vil fremgå af den pågældendes børneattest i 20 år fra
datoen for den endelige afgørelse.
Jeg har forståelse for, at det kan have store konsekvenser for et ungt men-
neske at have en tilførsel på børneattesten. Det gælder både i forhold til
fremtidige jobmuligheder og i forhold til fritidsaktiviteter.
Vores forpligtigelse til at beskytte børn mod seksuelle krænkelser og over-
greb vejer imidlertid meget tungt.
Børneattestordningen er indført for at beskytte børn mod seksuelle krænkel-
ser og overgreb, og det er en særdeles vigtig samfundsopgave.
Ofrene i sager om digitale sexkrænkelser skal leve med, at der florerer per-
sonlige, intime og sårbare videoer af dem på internettet. Det kan således
have meget store personlige konsekvenser at være udsat for en digital se-
xkrænkelse.
Jeg mener, at vi skal gøre alt, hvad der står i vores magt, for at forhindre at
børn bliver udsat for seksuelle krænkelser og overgreb, herunder digitale se-
xkrænkelser, og jeg er derfor skeptisk over for at ændre på reglerne for, hvor
lang tid afgørelser fremgår af børneattesten.
3