REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om, hvordan man i dag afgør, hvordan ressourcerne skal prioriteres i forhold til, hvilke lovovertrædelser politiet og anklagemyndigheden fokuserer på, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. februar 2020

Koncernstyringskontoret

Louise Krabdrup Fil-

holm

2020-0030-3641

1381362

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 813 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. januar 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Inger Støjberg (V).

Nick Hækkerup

Morten Eidner

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om, hvordan man i dag afgør, hvordan ressourcerne skal prioriteres i forhold til, hvilke lovovertrædelser politiet og anklagemyndigheden fokuserer på, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 813 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan man i dag afgør, hvordan

ressourcerne skal prioriteres i forhold til, hvilke lovovertrædel-

ser politiet og anklagemyndigheden fokuserer på?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet udta-

lelser fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten.

Rigspolitiet har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan indledningsvist oplyse, at politiet i overens-

stemmelse med intentionerne i politireformen har fastlagt en sty-

ringsmodel, der både understøtter, at Rigspolitiet opfylder refor-

mens krav om en stærk indholdsmæssig koncernstyring og at po-

litikredsenes prioriteringer – inden for rammerne af den nationale

prioritering – kan tage udgangspunkt i det lokale kriminalitetsbil-

lede og den måde, den enkelte politikreds er indrettet på, herun-

der geografisk og organisatorisk.

Politiets styringsmodel er tilrettelagt med henblik på at sikre sam-

menhæng mellem Justitsministeriets mission og vision, politiets

flerårige virksomhedsstrategi og politiets årlige mål- og resultat-

planer. Disse tre styringsdokumenter udgør sammen med politiets

og anklagemyndighedens flerårsaftale politiets overordnede ret-

ningssættende styringsgrundlag.

Styringsmodellen understøtter henholdsvis en sammenhængende

virksomhedsstyring i politiet, et stærkt fokus på kerneopgaverne

og at de strategisk vigtige mål gennemføres, herunder at der er

særligt fokus på politiske mål og krav, som fastlægges i bl.a. po-

litiets og anklagemyndighedens flerårsaftaler, mål- og resultatpla-

ner og politiske udspil.

I flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi for

2016-2019 er der eksempelvis prioriteret en styrkelse af indsat-

sen mod terror, en styrkelse af indsatsen i de grænsenære områ-

der, bekæmpelse af indbrud samt indsatser mod bandekriminali-

tet, grænseoverskridende kriminalitet, social dumping, ulovlig ca-

botagekørsel samt indsatser i særligt udsatte boligområder.

I politiets mål- og resultatplan for 2019 indgik ligeledes fokus på

en række indsatser – eksempelvis økonomisk kriminalitet, bande-

kriminalitet og indbrud.

Som eksempel på et politisk udspil, der er retningssættende for

politiets prioritering, kan nævnes den handlingsplan for nedbrin-

gelse af sagsbehandlingstiderne i sager om personfarlig krimina-

litet, som politiet og anklagemyndigheden på bestilling fra justits-

ministeren igangsatte i sommeren 2019. Personfarlig kriminalitet

omfatter bl.a. vold, voldtægt, drab, brandstiftelse, blufærdigheds-

krænkelse, røveri og trusler.

Politiets styringsmodel understøttes af systematisk opfølgning på

implementering af de politiske aftaler og initiativer, som har be-

tydning for politiet. Hertil kommer den løbende opfølgning på ny

lovgivning mv., der indebærer konkretisering i fælles retnings-

linjer for hele politiet og ofte ledsagende tværgående udviklings-

projekter. Formålet er at understøtte, at de politisk fastsatte prio-

riteringer også bliver til virkelighed.”

Rigsadvokaten har oplyst følgende:

”Ressourcerne til anklagemyndigheden fastlægges i finansloven

på hovedkonti 11.23.01 ”Politiet og den lokale anklagemyndig-

hed mv.” og 11.23.04 ”Den Centrale Anklagemyndighed”.

Lønsumsmidlerne til den lokale anklagemyndighed indgår i ho-

vedkonto 11.23.01, men allokeres til hver kreds af Rigsadvoka-

ten på baggrund af kredsenes individuelle produktion. Lønsums-

midlerne administreres derefter af politidirektøren i hver politik-

reds. For den centrale anklagemyndighed varetages allokeringen

og administrationen af midlerne på hovedkonto 11.23.04 alene af

Rigsadvokaten.

Prioriteringen af ressourcerne i anklagemyndigheden foregår på

to niveauer: Den overordnede styring og den daglige styring.

Den overordnede styring har til formål at medvirke til, at ankla-

gemyndigheden i fællesskab kan sikre, at Danmark er et trygt og

sikkert samfund, at straffesager altid bliver behandlet på en ret-

færdig måde, ligesom styringen løbende understøtter de af rege-

ringen fastsatte mål på området. Den overordnet styring vareta-

ges på landsplan, hvor der bl.a. fastsættes særlige prioriterings-

områder, fx sager vedrørende personfarlig kriminalitet, VVV-sa-

ger eller sager til ungdomskriminalitetsnævnet. For de særlige

prioriteringsområder er der fastlagt mål for fx sagsbehandlingsti-

der og sagsbeholdning, hvor kredsene må prioritere disse sager

for at sikre, at disse mål opfyldes. Herudover fastsætter Justitsmi-

nisteriet og Rigsadvokaten i samarbejde årlige mål i mål- og re-

sultatplanen for anklagemyndigheden. Mål- og resultatplanen for

anklagemyndigheden indeholder blandt andet mål om kvalitet i

sagsbehandlingen og effektivitet i straffesagsbehandling.

Den daglige styring varetages af den lokale ledelse, som dagligt

prioriterer ressourcerne lokalt blandt anklagerne. Denne priorite-

ring afhænger af tilgængelige ressourcer, den enkelte sag og den

lokale sagsbeholdning. Prioriteringen varierer derfor mellem

kredsene og skifter løbende i takt med udviklingen i sagsbehold-

ningen og ressourcer. Til understøttelse af denne prioritering har

Rigsadvokaten udviklet et elektronisk værktøj (en såkaldt digital

sagsstyringsreol), som skal sikre et dagligt overblik over antallet

af sager, deres respektive alder samt aktuelle status og placering.

Dette gør, at politiet og anklagemyndigheden altid har et aktuelt

overblik, der understøtter den konsekvente prioritering af sager.”

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 382, 288 og 637 (Alm.

del) fra Folketingets Retsudvalg.