REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 809: Spm. om ministeriets generelle regler og retningslinjer for, hvornår svar, redegørelser og orienteringer m.v. fra ministeriet skal kategoriseres som fortrolige, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

24. februar 2020

Forvaltningsretskontoret

Hanne Louise Jensen

2020-0030-3629

1380099

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 809 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. januar 2020.

Nick Hækkerup

William Lindsay-Poulsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 809: Spm. om ministeriets generelle regler og retningslinjer for, hvornår svar, redegørelser og orienteringer m.v. fra ministeriet skal kategoriseres som fortrolige, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 809 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for ministeriets generelle regler og ret-

ningslinjer for, hvornår svar, redegørelser og orienteringer m.v.

fra ministeriet skal kategoriseres som fortrolige?”

Svar:

Vurderingen af, om besvarelser og bilag mv. indeholder fortrolige elemen-

ter, sker efter regler i lovgivningen om tavshedspligt.

Efter straffelovens § 152, stk. 3, er en oplysning fortrolig, når den ved lov

eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt

er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til

offentlige eller private interesser.

Straffeloven indeholder ikke en nærmere angivelse af, hvilke offentlige el-

ler private interesser, der – i tilfælde hvor tavshedspligten ikke er gjort til

genstand for særregulering – kan medføre, at en oplysning må anses for at

være fortrolig, hvorfor den nærmere afgræsning i væsentlig grad beror på

regler uden for straffeloven.

Blandt disse regler er forvaltningslovens § 27, hvor der er foretaget en op-

regning af de fleste af de hensyn, der efter en konkret vurdering kan føre til,

at en oplysning er fortrolig og dermed undergivet tavshedspligt.

Det følger bl.a. af forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, at oplysninger om

enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold, er omfattet af tavs-

hedspligten. Det kan f.eks. dreje sig om oplysninger om bl.a. race, religion

og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold

samt oplysninger om helbredsforhold og misbrug af nydelsesmidler og lig-

nende. Oplysninger vedrørende skattemæssige forhold vil også kunne være

omfattet, hvis de har en sådan privat karakter, at de må anses for fortrolige.

Herudover vil hensynet til personers og virksomheders forretningsmæssige

forhold kunne medføre, at en oplysning må anses for fortrolig, når det vil

være af væsentlig økonomisk betydning for den pågældende, at oplysnin-

gen ikke videregives, jf. § 27, stk. 1, nr. 2.

Det følger endvidere bl.a. af § 27, stk. 2, at der gælder tavshedspligt, når det

er af væsentlig betydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar. Bestem-

melsen omfatter navnlig oplysninger vedrørende forsvarets beredskab, øvel-

ser, materiel og installationer mv., ligesom bestemmelsen omfatter oplys-

ninger, der kan bringe sikkerheden for f.eks. stats- eller udenrigsministeren

eller udsendte militære styrkers sikkerhed i fare.

Det følger derudover af bestemmelsen i § 27, stk. 3, at der gælder tavsheds-

pligt, når det er nødvendigt at hemmeligholde en oplysning til beskyttelse

af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser, herunder forhol-

det til andre lande eller internationale organisationer. Det indebærer bl.a., at

der gælder tavshedspligt om oplysninger, der vil skade Danmarks forhand-

lingsposition i forhold til fremmede magter eller i internationale organisa-

tioner eller tilfælde, hvor offentliggørelse af de pågældende oplysninger i

øvrigt vil skade forholdet mellem Danmark og et andet land.

Endelig følger det af § 27, stk. 4, at oplysninger, som det i øvrigt er nødven-

digt at hemmeligholde for at varetage væsentlige hensyn til bl.a. forebyg-

gelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt straffuldbyr-

delse og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig el-

ler disciplinær forfølgning. Bestemmelsen har navnlig til formål at sikre, at

oplysninger om efterforskning i straffesager hemmeligholdes i det omfang,

dette er nødvendigt af hensyn til retshåndhævelsens effektivitet, ligesom be-

stemmelsen også omfatter generelle oplysninger om f.eks. politiets eller an-

dre myndigheders efterforskningsmetoder.

Der kan i øvrigt generelt henvises til Niels Fenger, Forvaltningsloven med

kommentarer (1. udgave 2013), s. 673ff. og til besvarelsen af spørgsmål nr.

435 (Alm. del) af 4. november 2019, for så vidt angår brugen af fortrolige

besvarelser mv. samt reglerne om tavshedspligt.