Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2154496_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. februar 2020
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Patrick Kofod Holm
2020-0030-3630
1380663
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 808 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. januar 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Nick Hækkerup
/
Lars Solskov Lind
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 808: Spm. om, hvor lang tid en dømt person kan gå frit rundt, fordi myndighederne først skal foretages en undersøgelse af, om vedkommende er egnet til straf, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 808 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, i hvor lang tid en dømt person kan
gå frit rundt, fordi myndighederne først skal foretages en under-
søgelse af, om vedkommende er egnet til straf? Vil ministeren
samtidig redegøre for, hvilke muligheder og regler der skal
sikre, at myndighedernes undersøgelse ikke trækker ud, og den
dømte derfor kan chikanere og overtræde loven yderligere?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”1. Indledningsvis bemærkes, at mentalundersøgelse foretages
inden dom.
Anklagemyndigheden har indført et system, som skal gøre det
muligt at registrere anmodninger om mentalundersøgelse og
modtagelse af mentalerklæringer i Politiets sagsbehandlingssy-
stem (POLSAS). De foreløbige erfaringer viser imidlertid, at
data ikke er tilstrækkeligt valide. Det er derfor ikke på nuvæ-
rende tidspunkt muligt at give et landsdækkende billede af sags-
behandlingstiderne for udarbejdelse af mentalerklæringer.
Retspsykiatrisk Klinik, der udarbejder retspsykiatriske erklæ-
ringer for anklagemyndigheden i Østdanmark (med undtagelse
af Bornholm), laver imidlertid en opgørelse over klinikkens
sagsbehandlingstider. Retspsykiatrisk Klinik har til brug for be-
svarelsen oplyst, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for
klinikkens udarbejdelse af mentalerklæringer i 2019 var 64,3
dage, svarende til ca. 9 uger. Klinikkens opgørelse bygger på
data fra anklagemyndighedens sagsbehandlingssystem Platina.
Sagsbehandlingstiden hos Retspsykiatrisk Klinik beregnes fra
den dato, hvor alle akter er modtaget, til den dato, hvor erklæ-
ringen afsendes til anklagemyndigheden.
Det bemærkes, at det er Rigsadvokatens opfattelse, at sagsbe-
handlingstiden generelt er kortere i Østdanmark end i Vestdan-
mark.
2.
Det følger af retsplejelovens § 809, stk. 1, at sigtede skal un-
derkastes mentalundersøgelse, når dette findes at være af betyd-
ning for sagens afgørelse.
Rigsadvokaten har i Rigsadvokatmeddelelsen bl.a. fastsat ret-
ningslinjer for anklagemyndighedens behandling af sager ved-
rørende psykisk afvigende kriminelle, herunder hvornår menta-
lundersøgelse bør iværksættes. Det fremgår heraf, at behovet for
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 808: Spm. om, hvor lang tid en dømt person kan gå frit rundt, fordi myndighederne først skal foretages en undersøgelse af, om vedkommende er egnet til straf, til justitsministeren
mentalundersøgelse skal afklares så tidligt som muligt. Formå-
let hermed er at sikre, at undersøgelsen af den sigtede kan iværk-
sættes uden at forsinke straffesagen væsentligt. Som udgangs-
punkt skal mentalundersøgelse således iværksættes sideløbende
med efterforskningen. Det kan dog efter en konkret vurdering
være hensigtsmæssigt først at iværksætte undersøgelsen af sig-
tede efter, at hovedparten af efterforskningen er afsluttet.
Anklagemyndigheden afgør, om der skal fremsættes begæring
om mentalundersøgelse, og tager stilling til begæringer herom
fra anden side, herunder fra forsvareren. Retten afgør ved ken-
delse tvistigheder om begæringer fra forsvareren eller sigtede
om foretagelsen af mentalundersøgelse, jf. retsplejelovens §
746, stk. 1.
Hvis anklagemyndigheden først bliver bekendt med behovet for
mentalundersøgelse kort tid før – eller under – hovedforhand-
lingen, kan det være relevant, at der tages stilling til skylds-
spørgsmålet forud for, at mentalerklæringen indhentes. Det føl-
ger af retsplejelovens § 879, at retten kan bestemme, at
skyldspørgsmålet skal behandles og afgøres først.
Mentalundersøgelse sker som udgangspunkt ambulant, dvs.
uden indlæggelse på psykiatrisk afdeling eller ophold på insti-
tution. Både arrestanter og personer på fri fod kan undersøges
ambulant. Mentalundersøgelse under indlæggelse kan være in-
diceret, hvis den undersøgende læge anbefaler, at undersøgelsen
skal ske under indlæggelse, eller sigtede nægter at medvirke til
en ambulant mentalundersøgelse. Hvis der er et klart misforhold
til sagens betydning og den forventede straf, kan der ikke ske
mentalundersøgelse under indlæggelse.
3.
Anklagemyndigheden har sammen med relevante samar-
bejdspartnere de seneste år arbejdet på at nedbringe sagsbehand-
lingstiden ved udarbejdelse af mentalerklæringer. Rigsadvoka-
ten har bl.a. sammen med en arbejdsgruppe bestående af repræ-
sentanter fra anklagemyndigheden, Justitsministeriet, Retspsy-
kiatrisk Klinik, Retspsykiatrisk Afdeling, Risskov samt Retslæ-
gerådet set nærmere på processen for mentalundersøgelser, kon-
cepter for mentalerklæringer, samt på anklagemyndighedens in-
terne arbejdsgange og koncepter. Dette arbejde har resulteret i
en række initiativer, herunder nye koncepter, mere effektive
sagsgange samt fastlæggelse af bedste praksis i forhold til at
nedbringe antallet af udeblivelser fra mentalundersøgelser.
Herudover er der nedsat et samarbejdsforum med deltagelse af
relevante myndigheder med henblik på at styrke det fremtidige
samarbejde om sager, hvor der skal udarbejdes mentalundersø-
gelse, og blandt andet følge op på de iværksatte initiativer på
området.
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 808: Spm. om, hvor lang tid en dømt person kan gå frit rundt, fordi myndighederne først skal foretages en undersøgelse af, om vedkommende er egnet til straf, til justitsministeren
I forbindelse med arbejdet med at nedbringe sagsbehandlingsti-
den i sager, hvor der skal udarbejdes mentalundersøgelse, blev
der ved lov nr. 714 af 8. juni 2018 om ændring af retsplejeloven
(Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager) i retsplej-
elovens § 809, stk. 1, indsat mulighed for, at retten uden sigte-
des tilstedeværelse kan bestemme, at sigtede skal underkastes
ambulant mentalundersøgelse, såfremt sigtede trods lovlig ind-
kaldelse og uden oplyst lovligt forfald udebliver fra retsmødet.
Indkaldelsen til retsmødet skal forkyndes, og det skal fremgå af
indkaldelsen, at udeblivelse uden lovligt forfald kan medføre, at
retten træffer bestemmelse om ambulant mentalundersøgelse.”
4