REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 800: Spm. om kommentar til artiklen: Politiet fik ved en fejl fortrolige oplysninger fra et teleselskab,, Jyllands-Posten den 26. januar 2020, til justitsministeren og erhvervsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - Bilag 358

Offentligt

17. april 2020

J.nr.: 2020-033380

POLITIOMRÅDET

Redegørelse vedrørende politiets håndtering af sig-

naleringsdata fra Telenor mv.

Indhold

1. Indledning ............................................................................................................3

1.1. Justitsministeriets bestilling ..........................................................................3

1.2. Rigspolitiets og Rigsadvokatens konklusioner på baggrund af sagen ..........3

2. Lokaliseringsoplysninger og signaleringsdata .....................................................4

2.1. Politiets anvendelse af signaleringsdata ........................................................5

2.2. Politiets rekvisition af signaleringsdata ........................................................6

3. Det retlige grundlag .............................................................................................7

3.1. Oplysninger omfattet af indgreb i meddelelseshemmeligheden ...................7

3.2. Signaleringsdata mv. .....................................................................................7

3.3. Signaleringsdata mv., der fejlagtigt er fremsendt til politiet.........................9

3.3.1. Den retlige ramme for teleudbydernes udlevering .................................9

3.3.2. Regulering i forhold til straffesagen ....................................................12

4. Det tidsmæssige forløb og underretning af berørte registrerede ........................14

4.1. Det tidsmæssige forløb................................................................................14

4.1.1. september 2018

–

april 2019 ................................................................15

4.1.2. maj 2019

–

juli 2019 ............................................................................17

4.1.3. august 2019

–

december 2019 ..............................................................20

4.1.4. januar 2020

–

nu ...................................................................................23

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 800: Spm. om kommentar til artiklen: Politiet fik ved en fejl fortrolige oplysninger fra et teleselskab,, Jyllands-Posten den 26. januar 2020, til justitsministeren og erhvervsministeren

4.2. Underretning af de berørte ..........................................................................28

5. Andre tilfælde, hvor politiet har modtaget for mange eller forkerte oplysninger

mv...........................................................................................................................32

5.1. Modtagelse af oplysninger uden relevans for efterforskningen ..................32

5.2. Modtagelse af modpartsnumre ....................................................................33

5.3. Uberettiget udlevering af andre oplysninger fra teleudbyderne..................36

6. Vurdering og fremadrettede overvejelser ..........................................................37

6.1. Politiets og anklagemyndighedens håndtering af sagen .............................38

6.2. Særligt om redegørelsen om teledatasagen .................................................39

6.3. Retssikkerhedsmæssige overvejelser ..........................................................40

6.4. Fremadrettede initiativer .............................................................................41

Side 2

1. Indledning

1.1. Justitsministeriets bestilling

Justitsministeriet har den 30. januar 2020 anmodet Rigspolitiet

–

efter behov med

inddragelse af Rigsadvokaten

–

om at redegøre for politiets håndtering af en sag,

hvor et teleselskab (Telenor) i forbindelse med kendelser om levering af signale-

ringsdata til politiet ved en fejl har videregivet oplysninger om SMS-indhold og B-

numre.

Side 3

Justitsministeriet har i den forbindelse anmodet myndighederne om at redegøre for,

om politiet i andre tilfælde i forbindelse med kendelser om edition mere systematisk

har modtaget oplysninger fra teleselskaber, som må anses for omfattet af reglerne

om indgreb i meddelelseshemmeligheden.

1.2. Rigspolitiets og Rigsadvokatens konklusioner på baggrund af sagen

Sagen handler i sit udgangspunkt om, at en teleudbyder fejlagtigt har udleveret te-

leoplysninger til politiet, som ikke har været omfattet af de underliggende retsken-

delser. Oplysningerne har kun i begrænset omfang været læsbare for efterforskerne,

og de har i vidt omfang været uden efterforskningsmæssig betydning.

Det er ikke ualmindeligt, at politiet i forbindelse med en efterforskning kommer i

besiddelse af flere oplysninger, end der er relevant for den konkrete efterforskning,

eller at oplysninger kan indgå i en efterforskning ved en fejl eller tilfældighed. Det

kendes således fra en række andre områder. Politiet har dog omvendt et ansvar for

som myndighed at reagere, hvis politiet bliver opmærksom på, at der på mere sy-

stematisk vis fejlagtigt indgår oplysninger i politiets efterforskning. Dette ansvar

skærpes endvidere, når der er tale om oplysninger, som politiet almindeligvis kun

har adgang til med retskendelse.

I den konkrete sag reagerede politiet og anklagemyndigheden, da man blev op-

mærksom på problemet. I første omgang var fokus imidlertid primært på at udvikle

en operativ løsning, og der gik derfor for lang tid, før Rigspolitiet rettede henven-

delse til Telenor om problemet.

Side 4

Som led i arbejdet med denne redegørelse er det afdækket, at også andre teleudby-

dere har udleveret flere oplysninger, end hvad der var omfattet af de konkrete rets-

kendelser.

Det rejser en række spørgsmål i forhold til både teleloven og lovgivningen om da-

tabeskyttelse, at der fra teleudbydernes side er udleveret teleoplysninger til politiet,

som ikke har været omfattet af de indhentede retskendelser. Disse spørgsmål

–

de retssikkerhedsmæssige aspekter der kan være forbundet hermed

–

henhører

imidlertid under de relevante ressortmyndigheder. Derimod er der ikke grundlag for

at antage, at fejlagtigt udleverede oplysninger konkrete har været anvendt i straffe-

sager på en måde, der giver anledning til retssikkerhedsmæssige betænkeligheder.

Fremadrettet er det vigtigt i samarbejde med telebranchen at få sikret, at der ikke

videregives oplysninger fra teleudbyderne til politiet, som ikke må udleveres på en

kendelse om edition. Det er herudover vigtigt at være opmærksom på, at det uanset

iværksættelse af relevante tiltag til imødegåelse af uberettiget og/eller fejlagtige vi-

deregivelser er vanskeligt helt at gardere sig mod, at der kan opstå fejl i fremtiden.

Der er bl.a. i forlængelse af teledatasagen og denne sag dog iværksat en række tiltag,

som efter Rigspolitiets og Rigsadvokatens opfattelse vil medvirke til at minimere

denne risiko.

2. Lokaliseringsoplysninger og signaleringsdata

Allerede registrerede oplysninger om lokaliseringen af en tændt mobiltelefon er op-

lysninger om, hvilke telemaster en mobiltelefon er registreret på i et bestemt tids-

rum. Disse oplysninger omhandler:



lokaliseringsoplysninger hidrørende fra aktiv brug af telefonen til eksem-

pelvis tale, sms og mms, som skal logges af teleudbyderne.

lokaliseringsoplysninger hidrørende fra en tændt telefon, der ikke er i aktiv

brug, men som kommunikerer sin position til mobilnetværket. Disse

skal

ikke logges af teleudbyderne, men

må

godt opbevares

–

i en begrænset pe-

riode

–

med henblik på eksempelvis fejlretning.

Side 5

Allerede registrerede lokaliseringsoplysninger logges ikke i et ensartet format hos

de enkelte teleudbydere, ligesom indholdet og detaljeringsgraden af oplysningerne

er forskellig fra udbyder til udbyder.

Hvis politiet anmoder om udlevering af signaleringsdata, vil datasættene efter om-

stændighederne i praksis indeholde såvel oplysninger, der hidrører fra aktiv brug af

telefonen, som oplysninger, der er genereret ved, at en tændt telefon kommunikerer

sin position til mobilnetværket, jf. ovenfor. Det skyldes, at teleudbyderne ved deres

registrering af disse oplysninger ikke skelner mellem aktiv og passiv kommunika-

tion.

I det følgende anvendes betegnelsen ”signaleringsdata”

som en generel betegnelse

for de data, der er udleveret fra teleselskaberne på editionskendelse om udlevering

af signaleringsdata. Som redegjort for i det følgende må

”signaleringsdata”

dog ikke

indeholde modpartsnumre, når udlevering til politiet alene er hjemlet ved en ken-

delse om edition.

2.1. Politiets anvendelse af signaleringsdata

Signaleringsdata er et relativt nyt efterforskningsmiddel, som må forventes at få

stigende anvendelse fremadrettet, også fordi alle fire teleselskaber nu kan levere

disse data. Signaleringsdata vil ofte have væsentlig værdi for politiets efterforsk-

ning af alvorlige strafbare forhold såsom manddrab, voldtægt mv., herunder til hur-

tigt at målrette efterforskningen mod en afgrænset personkreds og udelukke andre

fra efterforskningen. Endvidere kan signaleringsdata anvendes til at følge en mis-

tænkts færden i et relevant tidsrum. Den efterforskningsmæssige merværdi af sig-

naleringsdata set i forhold til andre tilgængelige oplysninger ligger i, at disse data

(også) opsamles, selv om en person ikke anvender sin telefon til at foretage eller

modtage opkald.

Side 6

For nuværende er signaleringsdata fra nogle af teleselskaberne ikke umiddelbart

læsbart, når politiet modtager data, og brugen heraf forudsætter derfor i visse til-

fælde, at data bearbejdes af medarbejdere med særlige kompetencer.

2.2. Politiets rekvisition af signaleringsdata

Politikredsene indhenter typisk signaleringsdata via Rigspolitiets Telecenter ved

fremsendelse af en anmodning til telecenteret med afgrænsning af et område eller

med oplysning om et fokusnummer samt med oplysning om den relevante tidsperi-

ode for dataudtrækket. Telecentret bestiller herefter data fra teleoperatøren. Indhen-

telse af signaleringsdata er et straffeprocessuelt tvangsindgreb, der er omfattet af

retsplejelovens kapitel 74 om edition, og sker på baggrund af rettens kendelse eller

på øjemedet efterfulgt af rettens kendelse, hvis det af efterforskningsmæssige

grunde har været nødvendigt at iværksætte indgrebet straks.

Når telecentret modtager data fra teleoperatøren, videresender telecentret disse til

politikredsen.

Telecentret foretager ingen behandling af de modtagne data.

Politikredsene kan også bestille signaleringsdata direkte hos teleudbyderen. Leve-

rancen af signaleringsdata sker da typisk via telecentret, men det forekommer også,

at data sendes direkte fra udbyderen til den rekvirerende politikreds.

Politikredsene afregner særskilt over for teleoperatørerne for hver rekvisition.

Teleudbyderne leverer signaleringsdata i forskellige formater. Data kan være opdelt

i flere forskellige filer, ligesom der er forskel på det data, der leveres fra de forskel-

lige teleudbydere. Politikredsene vil derfor som nævnt have behov for at oversætte

og/eller strukturere data, før de kan anvendes i efterforskningen.

Side 7

3. Det retlige grundlag

3.1. Oplysninger omfattet af indgreb i meddelelseshemmeligheden

Indgreb i meddelelseshemmeligheden er reguleret i retsplejelovens kapitel 71. Te-

lefonaflytning er i § 780, stk. 1, nr. 1, defineret som at politiet kan aflytte telefon-

samtaler eller anden tilsvarende telekommunikation. Endvidere er teleoplysning i §

780, stk. 1, nr. 3, defineret som oplysning om, hvilke telefoner eller andre tilsva-

rende kommunikationsapparater der sættes i forbindelse med en bestemt telefon el-

ler andet kommunikationsapparat. Telefonaflytning omhandler indholdet af kom-

munikationen, mens teleoplysning omhandler oplysninger om, hvilke telefoner der

sættes i forbindelse med andre bestemte telefoner.

Endelig er udvidet teleoplysning

–

også kaldet mastesug

–

i § 780, stk. 1, nr. 4,

defineret som oplysning om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende kommunikati-

onsapparater inden for et nærmere angivet område, der sættes i forbindelse med

andre telefoner eller kommunikationsapparater.

Fælles for disse indgreb i meddelelseshemmeligheden er, at der som udgangspunkt

gælder et kriminalitetskrav på fængsel i 6 år eller derover, ligesom der er skærpede

krav til indhentelse af udvidede teleoplysninger. Oplysningerne kan således ikke

indhentes på en editionskendelse, jf. nedenfor.

3.2. Signaleringsdata mv.

Retsplejeloven indeholder ikke bestemmelser, der definerer allerede registrerede

lokaliseringsoplysninger (herunder signaleringsdata), eller bestemmelser, der sær-

ligt regulerer politiets adgang til at indhente allerede registrerede lokaliseringsop-

lysninger. Den retlige ramme for indhentelse af disse oplysninger er derfor udviklet

gennem retspraksis.

Side 8

Det følger af Højesterets kendelse gengivet i UfR 2009.2610 H, at allerede registre-

rede lokaliseringsoplysninger fra en tændt mobiltelefon kan indhentes med hjem-

mel i retsplejelovens regler om edition, jf. § 806, stk. 2, jf. § 804, stk. 1. Det er i

den forbindelse uden betydning, om lokaliseringsoplysningerne er blevet registreret

i forbindelse med aktiv brug af en telefon, eller om de er genereret ved, at en tændt

telefon (automatisk) har kommunikeret sin position til mobilnetværket. Herudover

fremgår det af Østre Landsrets kendelse gengivet i UfR 2017.1934 Ø, at allerede

registrerede lokaliseringsoplysninger tillige kan indhentes for masteceller, der dæk-

ker en bestemt adresse, dvs. alle de telefoner, som har kommunikeret med en be-

stemt mast.

Indhentelse af allerede registrerede lokaliseringsoplysninger kan på baggrund af

retspraksis ske som led i efterforskningen af en lovovertrædelse, der er undergivet

offentlig påtale, jf. retsplejelovens § 806, stk. 2, jf. § 804, stk. 1. Derfor kan allerede

registrerede lokaliseringsoplysninger også indhentes til brug for sager, hvor straf-

ferammen er under 6 års fængsel.

Allerede registrerede lokaliseringsoplysninger og signaleringsdata omfatter for-

skelligt indhold på tværs af teleselskaberne. Begreberne allerede registrerede loka-

liseringsoplysninger og signaleringsdata kan derfor næppe forstås helt entydigt. Da

indhentning af disse typer af oplysninger begge er omfattet af samme hjemmel, fin-

des en indbyrdes afgrænsning også at være af mindre betydning ud fra et straffe-

processuelt perspektiv.

Derimod giver en kendelse om udlevering af allerede registrerede lokaliseringsop-

lysninger, herunder signaleringsdata, alene politiet adgang til at få udleveret oplys-

ninger om en telefons placering, men ikke til oplysninger om, hvilke telefoner mv.

der har været sat i forbindelse med telefonen

–

dvs. modpartsnumre

–

eller indhold

af kommunikationen. Sådanne oplysninger er omfattet af meddelelseshemmelighe-

den og kræver derfor kendelse efter retsplejelovens kapitel 71, jf. også retsplejelo-

vens § 801, stk. 3.

Side 9

3.3. Signaleringsdata mv., der fejlagtigt er fremsendt til politiet

3.3.1. Den retlige ramme for teleudbydernes udlevering

Det følger af telelovens § 7, stk. 1, at ejere af elektroniske kommunikationsnet og

udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og deres ansatte og

tidligere ansatte ikke uberettiget må videregive eller udnytte oplysninger om andres

brug af nettet eller tjenesten eller indholdet heraf, som de får kendskab til i forbin-

delse med det pågældende udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -tjene-

ster.

Bestemmelsen er strafbelagt, jf. telelovens § 81, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til den daværende telekonkurrencelovs §

, der efterfølgende er videreført i den gældende telelovs § 7, at telekonkurren-

celovens § 13, stk. 1

og 2, rettede sig mod opretholdelsen af ”fortroligheden

med

hensyn til den trafik, der foregår via de pågældende telenet og teletjenester”

. Her-

udover indeholder bemærkningerne ikke bidrag til fortolkningen af, hvad der er

Forslag til lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet som fremsat den 30. marts

2000 af forskningsministeren, Folketingstidende 1999-00, Tillæg A, 6896ff, hvor det bl.a. anføres,

at ”af

den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, nr. 5, i lov om visse forhold på telekommunikations-

området fremgår, at forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler for udbud af telenet eller

teletjenester, med sigte på at sikre hemmeligholdelse af telekommunikation. Med hjemmel heri er

det i den gældende bekendtgørelse om udbud af telenet og teletjenester fastsat, at udbyderen af et

telenet eller en teletjeneste og dennes ansatte ikke uberettiget må videregive eller udnytte oplysnin-

ger om andres brug af nettet eller tjenesten eller om indholdet heraf, som de får kendskab til i for-

bindelse med det pågældende udbud af telenet eller teletjenester.

[……].

Den foreslåede bestem-

melse er en lovfæstet videreførelse af den ovenfor beskrevne regulering med enkelte justeringer.

Telekonkurrencelovens § 13, stk. 3, retter sig mod forpligtelsen til at træffe de nødvendige foran-

staltninger med henblik på at sikre, at oplysninger om andres brug af nettet eller tjenesten eller ind-

holdet heraf ikke er tilgængelige for uvedkommende. Denne forpligtelse ses videreført i telelovens

§ 7, stk. 1, sidste pkt.

omfattet af betegnelsen ”oplysninger

om andres brug af nettet eller tjenesten eller

indholdet heraf”.

Side 10

Ud fra bestemmelsens ordlyd må den dog anses for at omfatte oplysninger, der af-

dækker om f.eks. en tjeneste har været ”brugt” af en slutbruger og dermed også den

umiddelbare oplysning om, hvorvidt andre (i praksis en slutbruger) har etableret

adgang til et

net eller tjeneste. For så vidt angår fortolkningen af begrebet ”oplys-

ninger om indholdet heraf” må bestemmelsen anses for at beskytte oplysninger, der

afdækker det egentlige indhold, der har været kommunikeret som led i en slutbru-

gers anvendelse af et net eller en tjeneste.

Bestemmelsen i telelovens § 7 implementerer artikel 5 om kommunikationshem-

melighed i direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation

Efter denne bestemmelse kan medlemsstaterne tillade indskrænkninger i kommu-

nikationshemmeligheden i overensstemmelse med direktivets artikel 15, stk. 1. Ar-

tikel 15, stk. 1, tillader bl.a. indskrænkninger, der er nødvendige, passende og for-

holdsmæssige i et demokratisk samfund af hensyn til forebyggelse, efterforskning,

afsløring og retsforfølgning i straffesager. Retsplejelovens bestemmelser om ind-

greb i meddelelseshemmeligheden og edition udgør sådanne indskrænkninger. En-

hver behandling

–

og hermed også videregivelse

–

af personoplysninger skal dog

finde sted i overensstemmelse med de generelle databeskyttelsesretlige principper

fastsat i databeskyttelsesforordningens artikel 5.

Oplysninger, der må anses for omfattet af begreberne

”andres

brug af elektroniske

kommunikationsnet og

–tjenester eller indholdet heraf”,

er således som udgangs-

punkt tavshedsbelagte, hvilket skal ses i sammenhæng med retten til kommunikati-

onshemmelighed.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personop-

lysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor.

Afgørende for, om en videregivelse af oplysninger omfattet af telelovens § 7, stk.

1, sker i overensstemmelse med bestemmelsen, er, om videregivelsen i den kon-

krete situation må betragtes som

berettiget.

En videregivelse må eksempelvis be-

tragtes som berettiget, når den sker på baggrund af en kendelse efter retsplejelovens

regler

, f.eks. en kendelse om indgreb i meddelelseshemmeligheden eller edition.

Kendelsen

–

og det regelgrundlag, den er afsagt efter

–

udgør derved en konkret

angivelse af, hvad der efter telelovens § 7, stk. 1, kan anses som en berettiget vide-

regivelse af oplysninger om andres brug af elektroniske kommunikationsnet- og

tjenester eller indholdet heraf. Modsætningsvist følger det, at en videregivelse af

oplysninger, der omfatter andre oplysninger end fastsat i den givne kendelse, vil

være uberettiget

–

medmindre, der kan peges på et andet retligt grundlag, som gør

videregivelsen berettiget.

Side 11

Er grundlaget for en konkret videregivelse et pålæg om edition, så medfører dette–

foruden at gøre den konkrete videregivelse berettiget

–

at adressaten undergives en

aktiv og domstolsbestemt

handlepligt til at fremkomme med de oplysninger, som

pålægget omhandler.

Som nævnt skal den dataansvarlige teleudbyder altid iagttage de almindelige prin-

cipper for behandling af personoplysninger i databeskyttelsesordningens

artikel 5,

stk. 1, litra a

–

f. Ét af disse er dataminimeringsprincippet, jf. artikel 5, stk. 1, litra

hvorefter personoplysninger skal begrænses til, hvad der er nødvendigt i forhold

til de formål, hvortil de behandles.

Se i den forbindelse Lasse Lund Madsen, Edition som efterforskningsmiddel, U.2017B.205, afsnit

4, for så vidt angår kendelser om edition.

Herved adskiller pålæg om edition sig fra reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden, hvor

teleudbyderne er undergivet en lovgiverbestemt forpligtelse til at bistå politiet ved gennemførelsen

af indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. retsplejelovens § 786, stk. 1.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fy-

siske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse).

Jf. bl.a. Datatilsynets afgørelse offentliggjort 11. februar 2019 om en teleudbyders efterlevelse af

databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c (j.nr. 2018-31-0070).

Side 12

3.3.1.1. Underretning om brud på persondatasikkerheden

Teleudbyderes underretning ved brud på persondatasikkerheden er reguleret i Kom-

missionens forordning (EU) nr. 611/2013 af 24. juni 2013 om de foranstaltninger,

der skal anvendes ved underretningen om brud på persondatasikkerheden, jf. Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF vedrørende databeskyttelse inden

for elektronisk kommunikation.

I medfør af forordningens artikel 2, stk. 1, skal udbyderen således underrette den

kompetente nationale myndighed om samtlige brud på persondatasikkerheden. Den

kompetente nationale myndighed er i denne sammenhæng Erhvervsstyrelsen. Hvis

bruddet på persondatasikkerheden kan forventes at krænke personoplysninger eller

privatlivets fred for en abonnent eller en fysisk person, skal udbyderen foruden den

underretning, der er nævnt i artikel 2, også underrette abonnenten eller den fysiske

person om bruddet, jf. artikel 3, stk. 1.

Ved brud på persondatasikkerheden forstås

”et

sikkerhedsbrud, der fører til hænde-

lig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring, ubeføjet videregivelse af eller adgang

til persondata, der sendes, lagres eller på anden måde behandles i forbindelse med

udbuddet af offentligt tilgængelige kommunikationstjenester i Fællesskabet.”,

jf.

artikel 2, litra i, i direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunika-

tion.

3.3.2. Regulering i forhold til straffesagen

Som nævnt i afsnit 3.2. giver en kendelse om udlevering af allerede registrerede

lokaliseringsoplysninger (herunder signaleringsdata) alene politiet adgang til at få

udleveret oplysninger om en telefons placering, men ikke til oplysninger om, hvilke

telefoner mv. der har været sat i forbindelse med telefonen

–

dvs. modpartsnumre,

eller indhold af kommunikationen. Sådanne oplysninger er omfattet af meddelel-

seshemmeligheden og kræver derfor kendelse efter retsplejelovens kapitel 71.

Retsplejelovens regler om tvangsindgreb indeholder ikke bestemmelser, der særligt

regulerer det tilfælde, hvor en teleudbyder videregiver flere oplysninger til politiet,

end en kendelse om edition omfatter. Spørgsmålet er herefter, hvilken praksis der

gælder i relation til straffesagen, hvis en teleudbyder alligevel videregiver oplys-

ningerne til politiet.

Side 13

Retsplejeloven indeholder ikke en generel regel om bevisførelsen inden for straffe-

retsplejen, men den materielle sandheds princip og princippet om den fri bevisbe-

dømmelse, jf. retsplejelovens § 880, 2. pkt., spiller en central rolle ved behandlin-

gen af straffesager. Herudover regulerer retsplejelovens § 789 såkaldte tilfældig-

hedsfund ved indgreb i meddelelseshemmeligheden og § 800 tilfældighedsfund i

forbindelse med politiets ransagning, ligesom § 791, stk. 3, regulerer destruktion af

materiale fra indgreb i meddelelseshemmeligheden hidrørende fra den mistænktes

forbindelse med personer, som efter reglerne i retsplejelovens § 170 er udelukket

fra at afgive forklaring som vidne. Endelig er der i retspraksis taget konkret stilling

til anvendelse af beviser, som er ulovligt tilvejebragt.

Det er ikke ualmindeligt, at politiet i forbindelse med en efterforskning kommer i

besiddelse af flere oplysninger, end der er relevant for den konkrete efterforskning,

eller at sådanne oplysninger kan indgå i en efterforskning ved en fejl eller tilfældig-

hed. I nogle tilfælde får politiet f.eks. i forbindelse med et tvangsindgreb kendskab

til oplysninger om lovovertrædelser, der ikke dannede eller kunne danne baggrund

for indgrebet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis politiet under en aflytning får kend-

skab til en lovovertrædelse, som ikke lever op til strafferammekravet i § 781. Disse

såkaldte tilfældighedsfund er reguleret i retsplejelovens § 789 og § 800.

Tilfældighedsfund kan anvendes som led i politiets videre efterforskning af den på-

gældende lovovertrædelse, jf. retsplejelovens § 789, stk. 1. De kan imidlertid ikke

anvendes som bevis i retten, medmindre retten tillader det, jf. retsplejelovens § 789,

stk. 3, og § 800, stk. 2.

Ønsker anklagemyndigheden at anvende et tilfældighedsfund som bevis, medtages

det i bevisfortegnelsen under udtrykkelig angivelse af, at der er tale om et tilfældig-

hedsfund. Herefter har forsvareren mulighed for at begære spørgsmålet forelagt for

retten til afgørelse efter princippet i § 841, stk. 1, inden hovedforhandlingen.

Side 14

Er der udover tilfældighedsfundet tillige tilvejebragt beviser for den oprindeligt an-

givne kriminalitet, der dannede grundlag for indgrebet, vil det normalt være ube-

tænkeligt at tillade anvendelsen af tilfældighedsfund som bevis. Se f.eks. Michael

Kistrup m.fl., Straffeprocessen, 3. udgave.

Selvom reglerne om tilfældighedsfund ikke finder direkte anvendelse på den fore-

liggende situation, hvor en teleudbyder udleverer flere oplysninger til politiet, end

der er omfattet af de kendelser, anklagemyndigheden har indhentet på vegne af po-

litiet, bør samme fremgangsmåde som udgangspunkt følges, herunder for at sikre

fuld transparens for rettens aktører.

Anklagemyndigheden bør derfor

–

i det omfang oplysningerne er læsbare og ind-

gået i sagen

–

sikre, at oplysningernes tilvejebringelse tydeligt fremgår af sagen. På

den måde sikres det, at forsvareren har adgang til alt materiale af relevans for sagen,

jf. retsplejelovens § 729 a, stk. 3, og at retten

–

ud fra principperne om den materi-

elle sandhed og den fri bevisbedømmelse

–

har mulighed for at tage stilling til op-

lysningernes eventuelle bevismæssige betydning.

I det omfang oplysningerne indgår i sagen, er de omfattet af de almindelige regler

for straffesagers behandling, herunder reglerne for arkivering, destruktion mv.

4. Det tidsmæssige forløb og underretning af berørte registrerede

4.1. Det tidsmæssige forløb

Sagen, der gav anledning til nærværende redegørelse, vedrører signaleringsdata, der

er videregivet til politiet fra Telenor.

4.1.1. september 2018

–

april 2019

Politiet har haft mulighed for at rekvirere signaleringsdata fra Telenor siden sep-

tember 2018, hvor Københavns Politi første gang modtog signaleringsdata fra Te-

lenor. Signaleringsdata blev leveret i binære PCAP datafiler. Det vil sige, at data

var i binær kode, som ikke kunne læses, medmindre data blev oversat maskinelt, da

binær kode alene består af 1-taller

og 0’ er

Ifølge de foreliggende oplysninger modtog Københavns Politi, Afdelingen for ef-

terforskningsstøtte

–

i en anden sag end den ovennævnte

–

signaleringsdata fra Te-

lenor medio november 2018. For at læse data blev disse gjort læsbare med hjælp af

et open source værktøj. Dermed kunne data læses, men det var delt på mange for-

skellige filer, og det var ikke muligt at få et systematisk overblik over data i et

samlet billede. I forbindelse med arbejdet med at udfinde de relevante data som

målpersonens telefonnummer, tid og sted blev man i december 2018 opmærksom

på, at der i datafilerne fandtes såkaldte modpartsnumre (hvilket omfatter

–

men ikke

er tilsvarende med

–

såkaldte B-numre), som er telefonnumre, som de omhandlede

telefoner har haft kontakt med, ligesom der i enkelte tilfælde også var SMS-indhold.

Såvel Rigspolitiet som den lokale anklagemyndighed blev informeret om dette af

medarbejdere i Afdelingen for efterforskningsstøtte i december 2018, og anklage-

myndigheden i Københavns Politi gjorde opmærksom på, at politiet ikke måtte

hverken tilgå eller anvende disse oplysninger i sagsbehandlingen.

Side 15

Da data, selv om det blev gjort læsbart, var meget vanskelig at få overblik over og

anvende i praksis, besluttede Københavns Politi at udvikle et værktøj, der kunne

oversætte og strukturere data fra Telenor til et format, som kunne anvendes i efter-

forskningen. I løbet af de første måneder af 2019 arbejdede politikredsen på udvik-

lingen af dette værktøj. Til brug for dette modtog Københavns Politi signalerings-

datasæt, som andre politikredse havde indhentet fra Telenor. Københavns Politi

konstaterede i den forbindelse, at der ikke var SMS-indhold i alle de datasæt, som

blev modtaget fra andre politikredse, idet SMS-indhold øjensynligt var isoleret til

en bestemt protokol, som ikke altid blev udleveret som en del af datasættet.

Side 16

Rigspolitiet kontaktede primo marts 2019 Rigsadvokaten om problemstillingen.

Det blev i den forbindelse aftalt, at Rigspolitiet skulle rette henvendelse til Telenor

og underrette dem om, at selskabet i nogle tilfælde havde fremsendt indholdsdata

på baggrund af en editionskendelse, og samtidig anmode Telenor om, at dette ikke

skete fremover.

I lyset af de oplysninger, som Rigspolitiet modtog fra Københavns Politi i forbin-

delse med deres arbejde med signaleringsdata fra Telenor, kontaktede Rigspolitiet

den 27. marts 2019 Telenors politigruppe

. Telenor blev gjort bekendt med, at det

leverede signaleringsdata indeholdt mere data end omfattet af editionskendelserne,

herunder at der var konstateret indholdsdata i det modtagne materiale. Idet Køben-

havns Politi havde konstateret, at der var forskelligt indhold i datasættene fra Tele-

nor, blev det ved henvendelsen endvidere drøftet, hvordan disse datasæt blev gene-

reret af Telenor.

Ud fra de oplysninger Telenor har afgivet, undersøgte selskabet i den forbindelse

deres systemer, men fandt ingen tegn på, at disse indeholdt mere information, end

politiet havde anmodet om. Telenor har efterfølgende oplyst, at selskabet meddelte

dette til Rigspolitiet, ligesom selskabet anmodede om at modtage den information,

som selskabet fejlagtigt skulle have sendt, men at selskabet ikke på daværende tids-

punkt hørte mere fra politiet.

Rigspolitiet har ikke kunnet identificere nogen henvendelser fra Telenor, men kan

ikke udelukke, at dette har fundet sted.

Oversættelsesværktøjet var færdigudviklet primo april 2019 og blev gjort tilgænge-

ligt for alle politikredsene i den første version den 3. april 2019. I denne version

”Politigruppe” anvendes som betegnelse for de medarbejdere, der forestår kontakten til politiet i

forbindelse med indgreb i meddelelseshemmeligheden.

blev eventuel SMS-indhold i datasættet fra Telenor ikke vist i de læsbare data. I en

senere version af oversættelsesværktøjet, som blev udsendt den 3. juli 2019, blev

også oplysninger om modpartsnumre frasorteret i de læsbare data.

Side 17

Det bemærkes, at Rigspolitiet den 5. februar 2020 afholdt et ITV-møde med lederne

af kredsenes it-efterforskere og NC3 forposter

med henblik på at afdække, hvordan

kredsene har behandlet signaleringsdata fra Telenor. Politikredsene og efterforsk-

ningsfællesskaberne oplyste, at de, siden oversættelsesværktøjet udviklet af Køben-

havns Politi blev gjort tilgængeligt for kredsene, har anvendt dette værktøj til over-

sættelse af signaleringsdata fra Telenor. Enkelte politikredse havde i tiden forud

herfor i enkelte sager anvendt andre værktøjer til læsning af data, men ved anven-

delse af disse værktøjer var det ikke muligt at få et systematisk overblik over data.

4.1.2. maj 2019

–

juli 2019

Rigspolitiet konstaterede ultimo maj 2019, at signaleringsdata fra Telenor fortsat

indeholdt modpartsnumre og i visse tilfælde endvidere SMS-indhold, hvorfor det

på et møde den 28. maj 2019 mellem Rigspolitiet og Rigsadvokaten blev aftalt, i)

at Telenor på direktionsniveau skulle orienteres om problemstillingen og med hen-

blik på, at fejlen blev rettet, ii) at det skulle sikres, at værktøjet, som Københavns

Politi havde,

udviklet effektivt ”spærrede” for de oplysninger,

som ikke var omfat-

tet af kendelsen, og iii) at indhentning af signaleringsdata fortsat burde ske i form

af editionskendelse.

Samme dag rettede Rigspolitiet telefonisk henvendelse til Telenors juridiske direk-

tør og oplyste, at signaleringsdata i visse tilfælde indeholdt oplysninger om b-numre

og egentlig indholdsdata (SMS-indhold). Det blev i den forbindelse oplyst, at Rigs-

politiet den 27. marts 2019 orienterede Telenors politigruppe om ovenstående og

drøftede de mulige årsager hertil. Det blev ved henvendelsen understreget over for

IT-ingeniører, der organisatorisk er tilknyttet National Cybercrime Center, men som er stationeret

i hver politikreds

Telenor, at Rigspolitiet så med stor alvor på sagen, og at Rigspolitiet ønskede pro-

blemstillingen adresseret fra Telenors side. Det blev samtidig bemærket, at det var

vigtigt for politiet, at Telenor vedblev med at kunne udlevere de oplysninger, som

politiet i overensstemmelse med gældende ret anmoder om at modtage.

Side 18

Rigspolitiet orienterede den 29. maj 2019 telefonisk Telenors politigruppe om hen-

vendelsen til selskabets juridiske direktør. Repræsentanten fra Telenors politi-

gruppe oplyste i den forbindelse, at man både i forbindelse med Rigspolitiets hen-

vendelse den 27. marts 2019 og i forbindelse med Rigspolitiets henvendelse af 28.

maj 2019 havde undersøgt signaleringsdata, som Telenor havde sendt til politiet.

Man havde ved de undersøgelser ikke kunnet konstatere tilfælde, hvor indholdsdata

(SMS-indhold) var fremsendt til politiet, hvorfor Telenor gerne modtog eksempler

på dette.

Det blev endvidere oplyst, at Telenor efter fast praksis slettede de datasæt, der blev

udleveret til politiet efter afsendelsen, og at Telenor derfor ikke efterfølgende var i

stand til at fastlægge hvilke oplysninger, der var blevet udleveret.

Telenor anførte samme forhold i en e-mail af 29. maj 2019 til Rigspolitiet og an-

modede om at modtage et eksempel på signaleringsdata, som Telenor havde frem-

sendt til politiet. Telenor oplyste endvidere, at selskabet

–

både ved Rigspolitiets

henvendelse i marts 2019 og henvendelse den 28. maj

–

havde undersøgt deres sy-

stemer. Selskabet fandt dog ikke tegn på, at der i de fremsendte datasæt var oplys-

ninger om indhold af kommunikation, ligesom Telenor ved forskellige test ikke

kunne konstatere, at der fremgik indholdsoplysninger i deres system.

Rigspolitiet iværksatte på den baggrund fremsøgningen af et sæt signaleringsdata

modtaget fra Telenor med henblik på at kunne fremsende det til selskabet. Den 6.

juni 2019 fremsendte Rigspolitiet herefter et eksempel på SMS-indhold, som var

leveret i signaleringsdata til Københavns Politi i maj 2019. Ved fremsendelsen be-

mærkede Rigspolitiet over for Telenor, at Københavns Politi havde oplyst, at mod-

partens nummer altid er synligt for kald og SMS uafhængigt af den benyttede pro-

tokol.

Side 19

Rigspolitiet anmodede i den forbindelse ved e-mail af samme dato om at blive ori-

enteret, såfremt Telenor måtte konkludere, at der forelå et eller flere brud på per-

sondatasikkerheden, som Telenor efter gældende ret havde pligt til at indberette til

den relevante tilsynsmyndighed.

Telenor svarede ved e-mail af 7. juni 2019, at selskabet måtte konstatere, at eksem-

plet indeholdt SMS-indhold, og at man nu havde fundet fejlen i systemet. Telenor

anførte i den forbindelse, at man havde iværksat udbedring af fejlen hurtigst muligt,

og at man ville indberette forholdet til Erhvervsstyrelsen som et brud på personda-

tasikkerheden.

Rigspolitiet lagde på denne baggrund til grund, at forholdet knyttet til såvel udle-

vering af SMS-indhold som modpartsnumre ville blive løst af Telenor. Som beskre-

vet nedenfor blev Rigspolitiet først efterfølgende bekendt med, at Telenor ikke på

dette tidspunkt havde fundet grundlag for at adressere problemstillingen knyttet til

udlevering af modpartsnumre.

Det bemærkes, at Rigspolitiet som led i den e-mail korrespondance, der beskrives

nedenfor under afsnit 4.2, ved e-mail af 30. januar 2020 anførte, at Rigspolitiet

havde konstateret, at Telenor på dette tidspunkt regelmæssigt fortsat fremsendte

signaleringsdata til politiet, der indeholdt oplysninger om B-numre. Rigspolitiet op-

fordrede derfor på ny Telenor til at søge dette forhold afhjulpet snarest muligt.

I perioden ultimo maj til medio juni 2019 var der løbende dialog mellem Rigspoli-

tiet og Rigsadvokaten for at få afklaret, om SMS-indhold og modpartsnumrene var

tilgængelige for politikredsene og indgik i straffesagerne, og om der var behov for

udfærdigelse af retningslinjer i den anledning.

Side 20

Som led i disse drøftelser fremsendte Rigspolitiet den 12. juni 2019 et notat til Rigs-

advokaten, der beskrev Rigspolitiets kommunikation med flere politikredse og ef-

terforskningsfællesskaberne Særlig Efterforskning Vest og Særlig Efterforskning

Øst. Af notatet fremgik det bl.a., at der den 3. april 2019 blev uploadet et konverte-

ringsprogram på teledata ERFA netværket

, hvorefter samtlige teledataanalytikere

havde adgang til at konvertere signaleringsdata fra Telenor til et læsbart excel-for-

mat. Det uploadede konverteringsprogram eksponerede imidlertid ikke eventuelt

SMS-indhold.

Den 17. juni 2019 oplyste Rigspolitiet over for Rigsadvokaten, at Telenor havde

rettet deres procedurer/software til, så der fremadrettet ikke ville indgå indhold eller

modpartsnumre i materiale, som er rekvireret på baggrund af editionskendelser om

signaleringsdata. Da problemstillingen var historisk, og da man på daværende tids-

punkt vurderede, at der var tale om relativt få sager, vurderede Rigsadvokaten, at

der ikke var grundlag for at udstede generelle retningslinjer, men at legalitetssikrin-

gen burde foretages af de lokale anklagemyndigheder i de enkelte sager.

Fejlen vedrørende SMS-indhold blev ud fra de foreliggende oplysninger først en-

deligt udbedret fra Telenors side den 20. juni 2019, således at politiet ikke længere

modtog oplysninger herom.

4.1.3. august 2019

–

december 2019

Den 2. august 2019 konstaterede Rigspolitiet, at signaleringsdata fra Telenor fortsat

indeholdt oplysninger om modpartsnumre. Telenors politigruppe blev orienteret

herom den 6. august 2019, og der blev på ny taget telefonisk kontakt herom til Te-

lenors juridiske direktør, der blev anmodet om at søge forholdet løst. Telenor be-

mærkede i den forbindelse, at man gerne så, at politiet præciserede editionskendel-

serne, så det var mere entydigt, hvilke oplysninger de omfattede. Hertil bemærkede

En fælles informationsplatform for teledataeksperter og sagsbehandlere i politiet.

Rigspolitiet, at det ikke virkede som en egnet løsning, idet dette bl.a. forudsatte, at

Rigspolitiet udtømmende skulle opregne hvilke datafelter en given teleudbyder

skulle udtrække fra netop dennes system. Endvidere tilkendegav Rigspolitiet, at

spørgsmålet om, hvilke oplysninger der er omfattet af en editionskendelse, skulle

søges afklaret på baggrund af retsplejelovens bestemmelser.

Side 21

Ved e-mail af 8. august 2019 forespurgte Telenor, om man fra politiets side kunne

præcisere, hvilken information, politiet har brug for, når politiet anmoder om ”sig-

naleringsdata”. Telenor anførte

bl.a. følgende i e-mailen:

”Desuden

vil

[Telenor]

bede politiet sørge for en præcisering i de

kendelser, som Telenor modtager fremover, således at kendelserne

lyder på netop den data, som I har behov for (og grundlag for at ind-

hente).”

Således har vi fra Telenors side ikke lige nu en holdbar løsning og ej

heller en hurtig løsning på at udlevere den fulde mængde signale-

ringsdata uden oplysninger om den modtagende eller afsendende part

–

og ud fra et juridisk synspunkt mener vi også at vi udleverer det,

som vi får kendelser på

–

nemlig (al vores) signaleringsdata.”

Ved samme e-mail tilkendegav Telenor, at selskabet forstod problemstillingen med

hensyn til oplysninger om den part, som havde været sat i forbindelse med perso-

nens telefon (dvs. den modtagende eller afsendende part, som ikke selv nødvendig-

vis har befundet sig i det pågældende område). Telenor anførte i den forbindelse

følgende:

”Vi

er enige i, at udlevering af denne information alene kan udleveres

efter reglerne i Retsplejelovens kapitel 71 om indgreb i meddelelses-

hemmeligheden, hvilket også forudsætter en kendelse, om end kra-

vene til at få en sådan kendelse er anderledes.”

Side 22

I forlængelse heraf anførte Telenor, at denne information om modtagende/afsen-

dende part er en dybt integreret del af signaleringsdata, som Telenor anvender til

fejlretning i netværket, og at en anonymisering eller sletning af disse oplysninger

vil være en meget omfattende opgave, som enten vil kræve systemudvikling for at

lave en teknisk løsning eller et stort antal mandetimer for at lave en manuel anony-

misering/sletning.

Rigspolitiet orienterede den 16. august 2019 Rigsadvokaten om Telenors anmod-

ning og gjorde i den forbindelse opmærksom på, at håndteringen af problemstillin-

gen burde afklares sammen med Rigsadvokaten. Samme dag bekræftede Rigspoli-

tiet over for Telenor modtagelsen af anmodningen og anførte i den forbindelse, at

Rigspolitiet i samarbejde med Rigsadvokaten ville afklare, hvordan problemstillin-

gen mest hensigtsmæssigt håndteres og vende tilbage, så snart det var muligt.

Rigspolitiet lagde på baggrund af korrespondancen med Telenor umiddelbart til

grund, at Telenor havde vurderet spørgsmålet nærmere og fundet, at selskabets

ud-

levering

af oplysninger om modpartsnumre kunne finde sted efter de retlige ram-

mer, som Telenor er underlagt, uanset om politiet havde adgang til at

indhente

disse,

jf. også afsnit 4.1.4. nedenfor.

I perioden fra primo til ultimo august 2019 var der løbende dialog mellem Rigspo-

litiet og Rigsadvokaten, idet politikredsene fortsat modtog oplysninger om mod-

partsnumre ved indhentelse af signaleringsdata fra Telenor.

Som led i heri rettede Rigspolitiet den 27. august 2019 henvendelse til Rigsadvo-

katen med henblik på fornyede drøftelser af behovet for udfærdigelse af de påtænkte

retningslinjer.

Rigsadvokaten og Rigspolitiet drøftede i dagene herefter håndteringen af Telenors

henvendelse. Der var både politiets og anklagemyndighedens opfattelse, at Telenor

var forpligtet til at sikre korrekt efterlevelse af en retskendelse om

”signalerings-

data” uden en nærmere specificering af dataindholdet i kendelsen,

ligesom udbyde-

ren var forpligtet til at sikre, at den udleverede signaleringsdata ikke indeholdt te-

leoplysninger, hvis indhentning kræver kendelse om indgreb i meddelelseshemme-

ligheden, jf. retsplejelovens kapitel 71. Endelig var der enighed om, at der allerede

i den eksisterende ordning er indbygget en proportionalitetsvurdering, som påses af

domstolene.

Rigspolitiet

oplyste samtidig, at da spørgsmålet om, hvad der udgør ”signalerings-

data”,

bør ses som et spørgsmål, der berører alle de teleudbydere, der indsamler

disse data, bør spørgsmålet med fordel drøftes med alle de relevante teleudbyderene

i fællesskab. Rigspolitiet fandt på den baggrund

–

og da der var etableret en teknisk

løsning, der udeholdt modpartsnumre fra sagsbehandlingen

–

at emnet burde sættes

på dagsordenen for et kommende møde med repræsentanter fra telebranchen.

Spørgsmålet om fortolkning af begrebet ”signaleringsdata” har efterfølgende været

genstand for såvel korrespondance og telefoniske drøftelser mellem Rigspolitiet,

Rigsadvokaten og enkelte teleudbydere, jf. for Telenors vedkommende det under

afsnit 4.1.4. nævnte brev af 7. februar 2020 Emnet blev endvidere drøftet på mødet

i den juridiske arbejdsgruppe under Rigspolitiets Telebrancheforum den 9. marts

2020.

4.1.4. januar 2020

–

På baggrund af medieomtale af sagen i januar måned 2020 rettede Erhvervsstyrel-

sen som kompetent tilsynsmyndighed på teleområdet henvendelse til Telenor og

anmodede om en redegørelse om forholdene knyttet til Telenors videregivelse af b-

numre

til politiet.

Side 23

”B-numre”-ses

i denne sammenhæng at blive benyttet som en alternativ betegnelse for modparts-

numre, som er oplysninger, om hvilke telefoner eller andre tilsvarende kommunikationsapparater,

som en bestemt telefon eller andet kommunikationsapparat har været sat i forbindelse med.

Side 24

Til brug for Erhvervsstyrelsens oplysning af sagen anførte Telenor ved e-mail af

29. januar 2020, at selskabet ikke mente, at der var tale om brud på persondatasik-

kerheden, når Telenor havde overført information om B-nummer som del af signa-

leringsdata, og at Telenor således ikke mente uretmæssigt at have oversendt per-

sonoplysninger til Rigspolitiet.

Telenor anførte endvidere, at da man havde udleveret det, som kendelserne har lydt

på indtil videre, har man ikke betragtet forholdet som et brud, og af denne årsag

havde man ikke underrettet Erhvervsstyrelsen.

Telenor afgav den 4. februar 2020 en supplerende redegørelse til Erhvervsstyrelsen.

Telenor har i den forbindelse anført, at der i den konkrete sag ikke var tale om et

sikkerhedsbrud, idet det ikke var en utilsigtet hændelse, der havde ført til videregi-

velse af oplysninger. Endvidere har Telenor anført, at baggrunden for Telenors ud-

levering af data har været, at Telenor var blevet forelagt dommerkendelser om ud-

levering af signaleringsdata, og at Telenor derfor havde vurderet at være retligt for-

pligtet til at udlevere de pågældende oplysninger til politiet i overensstemmelse med

ordlyden af kendelserne.

I den supplerende redegørelse har Telenor nærmere anført følgende:

”Efter

en fornyet vurdering er Telenor imidlertid blevet opmærksom

på, at der muligvis har været tale om en overfortolkning af forpligtel-

sen til at udlevere data fra vores side.”

Hvis det på dækningsområdet for en telemast bliver registreret, at en bestemt telefon har påbegyndt

et opkald, vil denne telefon i forhold til den konkrete kommunikation være A-nummeret, mens den

modtagende telefon vil være B-nummeret. B-nummeret vil i den konkrete kommunikation således

være modpartsnummeret.

I forlængelse heraf har Telenor anført, at det er selskabets klare opfattelse, at Tele-

nor har været i god tro omkring udleveringen af oplysningerne, som Telenor be-

gyndte at udlevere i form af signaleringsdata i september 2018.

Side 25

Samtidig har Telenor anført følgende:

”Henset

til sagens udvikling og Telenors fornyede vurdering har vi

imidlertid nu set os nødsaget til at begrænse de datasæt, som vi leve-

rer til politiet efter editionskendelse.”

Ved e-mails af 31. januar 2020 og 6. februar 2020 anmodede Erhvervsstyrelsen om

Rigspolitiets bemærkninger til de ovenfor omtalte redegørelser fra Telenor til Er-

hvervsstyrelsen omkring videregivelsen af modpartsnumre.

Telenor anmodede ved brev af 7. februar 2020 om, at politi og anklagemyndighed

fremover undgik at benytte både begrebet ”signaleringsdata” og begrebet ”ikke-

logningspligtige lokaliseringsdata”, men i stedet benyttede

begreberne

–

både ved

hastesikring og edition

–

”oplysning

om registrerede lokaliseringsdata for [fo-

kusnummer] i [tidsrum]” og b) ”registrerede

lokaliseringsdata om, hvilke mobilte-

lefoner eller andre tilsvarende mobile kommunikationsapparater, der er registreret

anvendt på mobilmaster, der

dækker [fokusområde] i [tidsrum]”.

Telenor angav i den forbindelse, at hvis andre begreber end ovennævnte a) og b)

anvendtes, og disse begreber ikke var entydige, tog man forbehold for, at begærin-

gen om udlevering af data måtte afvises. Disse forhold har efterfølgende indgået i

den samlede dialog med telebranchen om afklaring af terminologien vedrørende

signaleringsdata mv., jf. afsnit 6.4. nedenfor.

Som baggrund for anmodningen henviste Telenor til, at selskabet kun havde mu-

lighed for at levere udtræk, som omfatter alle typer lokaliseringsdata, eller udtræk,

som kun omfatter logningspligtige lokaliseringsdata. Endvidere henvistes der til, at

ingen af de hidtidige anvendte begreber efter Telenors opfattelse var entydige, hvor-

for det for Telenor var uklart, hvad selskabet ved kendelsen eller anmodningen

skulle hastesikre og/eller udlevere til politiet, og at selskabet derfor ikke var sikker

på at have den nødvendige behandlingshjemmel til at hastesikre og/eller udlevere

data til politiet.

Rigspolitiet afgav den 26. februar 2020

–

efter høring af Rigsadvokaten

–

sine be-

mærkninger til Erhvervsstyrelsen.

Side 26

Rigspolitiet anførte bl.a., at efter Rigspolitiets opfattelse skal spørgsmålet om hvilke

oplysninger en teleudbyder er forpligtet til at

–

og dermed entydigt må

–

udlevere

på baggrund af en kendelse, afgøres ud fra en fortolkning af ordlyden af den be-

stemmelse i retsplejeloven, der hjemler kendelsen og relevant retspraksis mv., og

ikke ud fra overvejelser knyttet til, hvordan én eller flere teleudbydere vælger at

definere begrebet signaleringsdata som led i udbyderens virksomhed.

På denne baggrund og på baggrund af den retspraksis, der også er gengivet ovenfor

under afsnit 3.2., kunne Rigspolitiet tilslutte sig Telenors supplerende redegørelse

af 4. februar 2020, hvor Telenor bl.a. anfører, at man i den foreliggende sag mulig-

vis har overfortolket forpligtelsen til at udlevere data til politiet.

Endvidere anførte Rigspolitiet, at den enkelte teleudbyder må anses for at have en

selvstændig forpligtelse til at sikre, at alene de oplysninger, der er omfattet af edi-

tionskendelse udleveres på baggrund af en sådan kendelse, men at det på den anden

side påhviler anklagemyndigheden i relevant og passende omfang at vejlede tele-

udbyderen om indholdet af retsplejeloven og den pågældende kendelse.

Erhvervsstyrelsen har på nuværende tidspunkt endnu ikke truffet afgørelse om sty-

relsens vurdering af de forhold, der behandles i de ovennævnte redegørelser fra Te-

lenor.

4.1.4.1. Status i forhold til modtagelse af signaleringsdata

Telenor begyndte i primo februar 2020 at fremsende signaleringsdata i et nyt for-

mat, som ikke indeholder oplysninger om modpartsnumre, og som ikke kræver an-

vendelse af oversættelsesværktøjet for at gøre data læsbart.

Side 27

Rigspolitiet har indledt dialog med Telenor om det nærmere indhold af oplysninger

i det nye format. Rigspolitiets vil endvidere indlede drøftelser med de øvrige tele-

udbydere om det fremtidige indhold og format for signaleringsoplysninger, der sik-

rer en korrekt overholdelse af editionspålæg vedrørende signaleringsdata.

Rigspolitiets Telecenter har i perioden fra den 24. september 2018 til den 28. januar

2020 registreret 262 bestillinger på signaleringsdata fra Telenor. Rekvisitionerne

vedrører 96 unikke journalnumre. Telenor har i et brev af 4. februar 2020 til Er-

hvervsstyrelsen oplyst, at selskabet i perioden fra september 2018 til den 4. februar

2020 har udleveret 224 datasæt til signaleringsdata efter editionskendelse. Af disse

224 datasæt har der i 61% af tilfældene også foreligget en kendelse på indgreb i

meddelelseshemmeligheden, hvorfor der har været udleveret 87 datasæt alene på

baggrund af edition.

Det fremgår af de journalnumre, som er angivet ved bestillingerne af signalerings-

data fra Telenor, at data overvejende har været rekvireret til brug for efterforskning

af meget alvorlig kriminalitet som sprængninger, drab, drabsforsøg, brandstiftelse,

kvalificeret vold, trusler på livet, besiddelse af skydevåben på offentligt sted, røveri

og narkotikaforbrydelser. Det indebærer, at der i mange af sagerne ud over signa-

leringsdata også vil have været mulighed for at foretage indgreb i meddelelseshem-

meligheden. Telenor har som nævnt oplyst, at der i 61% af tilfældene også har fo-

religget en kendelse på indgreb i meddelelseshemmeligheden. Det fremgår også af

Forskellen i antallet af bestillinger og antallet af udleveringer kan bl.a. skyldes, at politikredsen

anmoder om sikring af data, der ikke længere er tilgængeligt i Telenors system, eller at politikredsen,

efter at have fremsendt en anmodning om hastesikring, alligevel ikke har brug for de sikrede data.

journalnumrene, at der har været indhentet signaleringsdata i sager vedrørende ind-

brud, tyveri og hærværk, men i et betydeligt mindre omfang.

Side 28

Rigspolitiet er ikke bekendt med det præcise antal datasæt, hvori der er indgået

oplysninger om SMS-indhold, idet det udarbejdede oversættelsesværktøj netop

havde til formål at frasortere sådanne oplysninger. Det ville kræve, at politiet frem-

fandt alle rådatasæt modtaget fra Telenor før d. 20. juni 2019 og oversatte disse på

en sådan måde, at oplysninger om SMS-indhold

ikke

blev frasorteret. Politiet ville

derved gøre sig bekendt med oplysninger, som politiet ikke har hjemmel til at be-

handle på baggrund af en editionskendelse.

4.2. Underretning af de berørte

Som nævnt ovenfor anførte Telenor i e-mail af 7. juni 2019, at man ville indberette

forholdet til Erhvervsstyrelsen som et brud på persondatasikkerheden.

Det fremgår af Telenors indberetning af 7. juni 2019 til Erhvervsstyrelsen, at der

ikke ville ske underretning af de berørte personer, idet man ikke længere havde

datasættene og ikke kunne identificere personerne. Telenor ses at have tilkendegi-

vet i indberetningen, at det ville være umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at

underrette de berørte personer.

De berørte personer forstås i denne sammenhæng som de abonnenter eller fysiske

personer, hvis oplysninger har været omfattet af et brud på persondatasikkerheden,

f.eks. de personer,

hvis SMS’er uberettiget er blevet videregivet.

Det kan i den forbindelse oplyses, at Telenor i starten af juli 2019 rettede telefonisk

henvendelse til Rigspolitiet vedrørende Erhvervsstyrelsens håndtering af den an-

meldelse om et brud på persondatasikkerheden, som Telenor havde indgivet til sty-

relsen. Telenor forespurgte i den forbindelse om en underretning af de berørte regi-

strerede måtte antages at have konsekvenser for politiets efterforskning. Rigspoliti

et oplyste, at dette ikke er et forhold, der kan afklares generelt, men altid vil bero

på en konkret vurdering af, bl.a. hvor fremskreden en given efterforskning er og

hvilken rolle den enkelte person, som Telenor ønsker at underrette, har i sagen. Det

blev i den forbindelse bemærket, at denne afklaring alene kan foretages ved, at der

rettes en anmodning herom til den enkelte politikreds, der forestår efterforskningen.

Side 29

Efter de for Rigspolitiet foreliggende oplysninger har Telenor ikke rettet henven-

delse til politikredsene.

Erhvervsstyrelsen har i et brev af 6. februar 2020 til bl.a. Telenor og Rigspolitiet

oplyst, at Erhvervsstyrelsen, omkring tidspunktet for indberetningen, ikke mente,

at der var grundlag for at pålægge Telenor at underrette de berørte abonnenter eller

personer om bruddet. Samtidig anbefalede Erhvervsstyrelsen, at Telenor kontak-

tede Rigspolitiet for at drøfte spørgsmålet om underretning.

Telenor har i e-mail af 28. januar 2020 til Rigspolitiet anført, at Telenor ved tele-

fonsamtalen i juli 2019 omtalt ovenfor havde fået forståelsen af, at en underretning

af de berørte individer generelt ville kunne obstruere politiets efterforskning. Tele-

nor anførte endvidere, at selskabet ikke havde modtaget dette på skrift fra Rigspo-

litiet, og Telenor forstod efter en telefonsamtale med Rigspolitiet den 27. januar

2020, at dette skyldes en manglende formel anmodning fra Telenors side.

Telenor fremsatte den 28. januar 2020 en formel anmodning om Rigspolitiets stil-

lingtagen til, hvorvidt der kunne ske underretning af de berørte under hensyn til

politiets efterforskning, og om politiets bistand med at identificere de berørte, i det

omfang underretning kunne finde sted.

Rigspolitiet besvarede henvendelsen ved den e-mail af 30. januar 2020, der er om-

talt ovenfor under afsnit 4.1.2. ovenfor, og anførte, at man gerne bistod med at iden-

tificere de berørte personer i det omfang, det var muligt, og at Rigspolitiet havde

iværksat undersøgelser med henblik på afdække om, og i givet fald, hvordan man

kunne bistå.

Side 30

Samtidig anførte Rigspolitiet, at det

–

uanset udfaldet af undersøgelsen

–

altid ville

bero på en konkret vurdering, om hensynet til efterforskning tilsiger, at underret-

ning ikke finder sted, herunder at der skulle iværksættes en høring af den enkelte

politikreds for at afdække dette i forhold til hver enkelt sag.

Rigspolitiet anførte endvidere, at i det omfang, Rigspolitiet kunne tilvejebringe de

relevante oplysninger, ville Rigspolitiet dog ikke kunne foretage en gennemgang af

oplysningerne med henblik på at identificere de berørte personer, idet dette ville

indebære en behandling af oplysninger, der ikke tilkom Rigspolitiet at forestå. I

stedet ville Rigspolitiet kunne tilbagesende det fulde datasæt til Telenor med hen-

blik på, at Telenor selv foretog den fornødne fremsøgning, underretning mv.

4.2.1. Erhvervsstyrelsens vurdering af Telenors pligt til at underrette berørte per-

soner

Ved det ovennævnte brev af 6. februar 2020 orienterede Erhvervsstyrelsen om, at

styrelsen som uafhængig teletilsynsmyndighed havde foretaget en fornyet vurde-

ring af spørgsmålet om underretning. Det bemærkes, at Erhvervsstyrelsens vurde-

ring kun relaterer sig til eventuelt SMS-indhold i signaleringsdata.

Erhvervsstyrelsen fastholdt på baggrund af en konkret vurdering af de forhold, der

er angivet i artikel 3 i Kommissionens forordning (EU) nr. 611/2013 af 24. juni

2013 sin opfattelse af, at styrelsen i henhold til forordningen ikke havde belæg for

at meddele Telenor en pligt til at underrette de berørte. Samtidig fastholdt styrelsen

sin opfordring til, at Telenor drøftede spørgsmålet om underretning med Rigspoli-

tiet, herunder om efterforskningsmæssige hensyn talte mod underretning, såfremt

Telenor ønskede at underrette de pågældende personer.

Erhvervsstyrelsen lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at videregivelsen er sket til

det danske politi, som er den rette modtager, og som myndighed er vant til at hånd-

tere private, fortrolige og følsomme oplysninger, og at der absolut ikke foreligger

risiko for, at bruddet kan medføre identitetstyveri eller svig, fysisk skade, psykolo-

gisk forstyrrelse, tort eller skade af omdømme.

Side 31

Rigspolitiet bemærker, at det er Erhvervsstyrelsen, der som uafhængig teletilsyns-

myndighed foretager den endelige vurdering af, hvorvidt en teleudbyder har en un-

derretningspligt, og at denne pligt alene påhviler teleudbyderen, der har videregivet

oplysningerne.

Som nævnt anmodede Erhvervsstyrelsen om Rigspolitiets bemærkninger til de

ovenfor omtalte redegørelser fra Telenor om videregivelsen af modpartsnumre. Te-

lenor gentog ved sin supplerende redegørelse af 4. februar 2020, at man ikke be-

tragter videregivelsen af modpartsnumre som et brud på persondatasikkerheden ef-

ter Kommissionens forordning (EU) nr. 611/2013 af 24. juni 2013.

I sine bemærkninger den 26. februar 2020 til Erhvervsstyrelsen, jf. ovenfor under

afsnit 4.1.4., anførte Rigspolitiet bl.a., at man ikke finder anledning til at afgive

bemærkninger til Telenors redegørelse vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der

konkret foreligger et brud på persondatasikkerheden, der udløser indberetnings-

pligt, da afgørelsen af dette forhold ses at henhøre under Erhvervsstyrelsens an-

svarsområde.

Erhvervsstyrelsen ses som nævnt endnu ikke at have truffet afgørelse om, hvorvidt

videregivelsen af modpartsnumre er at betragte som et indberetningspligtig brud på

persondatasikkerheden, og i givet fald om der skal ske underretning af de berørte.

Det bemærkes afslutningsvis, at Rigspolitiet ikke har pålagt eller på anden måde

instrueret Telenor om at undlade at orientere de berørte registrerede om, at deres

oplysninger har indgået i et brud på persondatasikkerheden hos Telenor. Rigspoli-

tiet har imidlertid efter telefonisk forespørgsel fra Telenor oplyst, at Rigspolitiet på

daværende tidspunkt (sommeren 2019) ville undtage oplysninger om, hvilken tele-

udbyder, der var omfattet af sagen, idet det på det tidspunkt ikke var alle udbydere,

der indsamlede signaleringsdata. Identifikationen af, hvilke teleudbydere der på

tidspunktet konkret indsamlede signaleringsdata

–

og dermed også kunne pålægges

at udlevere disse oplysninger til politiet

–

kunne således afsløre konkrete forhold

om politiets efterforskningsteknikker, jf. offentlighedslovens § 33, nr. 1. Dette hen-

syn til politiets efterforskning er ikke længere aktuelt.

Side 32

5. Andre tilfælde, hvor politiet har modtaget for mange eller forkerte oplys-

ninger mv.

5.1. Modtagelse af oplysninger uden relevans for efterforskningen

Politiets efterforskning

–

særligt i de indledende stadier af efterforskningen

–

ofte kendetegnet ved en meget bred indsamling af oplysninger, herunder oplysnin-

ger der umiddelbart eller over tid viser sig ikke at have betydning for sagen.

Det gør sig blandt andet gældende ved ransagning af telefoner og computere, hvor

politiet indledningsvist sikrer al data på enheden for efterfølgende at analysere og

sortere i data, således at det alene er de for sagen relevante oplysninger, der inddra-

ges. Det resterende

–

og i den forstand irrelevante

–

data, bliver ikke inddraget i

sagen.

Et andet eksempel er politiets ransagninger i sager vedrørende grov økonomisk kri-

minalitet, hvor politiet ofte beslaglægger et stort antal dokumenter og andre effek-

ter, der umiddelbart kan være relevante for sagen, idet det ikke er praktisk muligt

at gennemgå alle dokumenter mv. på lokationen for en given ransagning.

Endvidere kan politiet i forbindelse med en anmeldelse fra en borger eller virksom-

hed modtage store mængder oplysninger fra anmelderen, der ved en nærmere gen-

nemgang viser sig ikke at være relevante for en strafferetlig vurdering.

Endelig kan politiet i forbindelse med indhentning af videoovervågning fra eksem-

pelvis en dagligvarebutik i forbindelse med et anmeldelse om røveri

–

på grund af

systemets tekniske opbygning

–

modtage en større mængde videomateriale end det,

der tidsmæssigt er relevant i forhold til røveriet. Det vil i det tilfælde alene være en

del af videoovervågningen, der inddrages i sagen.

Side 33

Det er således almindeligt, at politiet med eller uden kendelse kommer i besiddelse

af flere oplysninger, end der er relevant for den konkrete efterforskning. For visse

data

–

herunder data fra teleudbyderne

–

gør der sig imidlertid det særlige forhold

gældende, at teleudbyderne muligt bryder persondatasikkerheden, når der udleveres

flere data, end der er omfattet af rettens kendelse.

5.2. Modtagelse af modpartsnumre

Rigspolitiet har ikke tidligere været bekendt med andre systematiske fejl i de mod-

tagne signaleringsdata end de for mange udleverede oplysninger i signaleringsdata

fra Telenor. I forlængelse af det ITV-møde, som Rigspolitiet afholdt den 5. februar

2020 med lederne af kredsens it-efterforskere og NC3 forposter, jf. afsnit 4.1.1,

rettede en af NC3 forposterne imidlertid henvendelse til Rigspolitiet og henledte

opmærksomheden på, at den pågældende ved anden lejlighed havde konstateret, at

der også fandtes modpartsnumre i signaleringsdata modtaget fra Telia. En efterføl-

gende analyse af tre tilfældigt udvalgte datasæt fra Telia, indhentet på baggrund af

editionskendelser, viste, at der i 2 ud af de 3 datasæt forekom modpartsnumre.

5.2.1. Rigspolitiets stikprøve

På den baggrund har Rigspolitiet iværksat en stikprøvevis analyse af såvel

signale-

ringsdata

som

logningspligtige lokaliseringsdata

fra alle teleselskaberne. Denne

stikprøve omfattede dog ikke modtaget signaleringsdata fra TDC, idet der på tids-

punktet for analysen ikke var modtaget signaleringsdata fra TDC.

Rigspolitiet har dog efterfølgende undersøgt det signaleringsdata, der er modtaget

fra TDC, og har ikke fundet indholdsdata i form af SMS og modpartsnumre i de i

alt 3 leverede datasæt.

Stikprøven vedrørende signaleringsdata omfatter 29 datasæt fra Hi3G og Telia fra

2018-2019. Analysen viser, at der fandtes modpartsoplysninger i 10 datasæt fra Te-

lia i perioden efter den 29. januar 2019. Der er således konstateret, at Telia i en

kortere periode systematisk har udleveret modpartsoplysninger. Der blev ikke fun-

det modpartsoplysninger i data fra Telia fra 2018 eller i datasæt fra Hi3G. Der blev

ikke fundet SMS-indhold i nogen af stikprøverne. I stikprøven for Telia blev der

dog fundet information om, hvor mange tegn, der er blevet sendt i de enkelte SMS-

beskeder.

Side 34

På baggrund af stikprøverne rettede Rigspolitiet den 8. februar 2020 henvendelse

til Telia og oplyste, at politiet havde konstateret, at der i signaleringsdata modtaget

fra Telia var fundet oplysninger om modpartsnumre. Oplysningerne var del af et

større ustruktureret datasæt og vanskelige at udfinde uden en særlig indsats. Rigs-

politiet opfordrede Telia til hurtigst muligt at analysere de signaleringsdatasæt, Te-

lia havde leveret til politiet med henblik på at afhjælpe ovenstående gennem en

frasortering af de data, der ikke måtte udleveres.

Telia oplyste den 10. februar 2020, at selskabet allerede havde et funktionelt filter,

som frasorterede modpartsnumre i data inden fremsendelse af signaleringsdata til

politiet. Da Telia sletter filerne efter afsendelse til politiet, anmodede Telia politiet

om at fremsende nogle yderligere oplysninger, så Telia kunne identificere de to

nævnte sager og dernæst gennemgå datasættet med henblik på at afdække, om der

var sket fejl i udleveringen.

Telia har den 18. februar 2020 over for Rigspolitiet oplyst, at de siden den 8. februar

2020 ikke har leveret oplysninger om modpartsnumre i deres signaleringsdata.

I februar 2020 gjorde en politikreds Rigspolitiet opmærksom på, at Hi3G i flere

tilfælde havde afvist at udlevere signaleringsdata, hvis der i kendelsen var angivet

et andet tidsinterval end hele klokketimer.

Rigspolitiet iværksatte på den baggrund yderligere undersøgelser af signalerings-

data fra Hi3G. Disse indledende undersøgelser viste, at Hi3G formentlig udleverede

signaleringsdata for hele klokketimer, selv om rekvisitionen alene vedrørte en kor-

tere tidsperiode. Dette skyldes formentlig, at Hi3G ikke havde teknisk mulighed for

at levere signaleringsdata inden for en kortere og mere præcis angivelse end én

klokketime. Der var endvidere indikation på, at Hi3G i den forbindelse havde ud-

leveret for meget data i forhold til det i kendelsen anførte tidsinterval. Dette er dog

ikke muligt at konkludere med sikkerhed, da Hi3G alene registrerer aktiviteterne i

blokke af en times varighed.

Rigsadvokaten er orienteret om denne tekniske indretning i Hi3G’s system, og

Rigsadvokaten udsendte den 9. marts 2020 en instruks til politikredsene i forhold

til fremtidige anmodninger om udlevering af signaleringsdata fra Hi3G. Heraf frem-

går bl.a., at der ved indhentning af kendelser om udlevering af signaliseringsdata

fra Hi3G i medfør af retsplejelovens § 804, stk. 1, både skal fremgå, hvilken periode

der er relevant for efterforskningen, og hvilken periode Hi3G vurderes i stand til at

levere. Dermed kan begge oplysninger indgå i rettens vurdering af, om editionsbe-

tingelserne er opfyldt. Samtidig henledte Rigsadvokaten opmærksomheden på, at

fejlagtigt modtagne oplysninger som udgangspunkt skal håndteres efter princip-

perne om tilfældighedsfund for at sikre fuld transparens for straffesagens aktører.

Side 35

5.2.1.1. Stikprøve i logningspligtige lokaliseringsdata

For så vidt angår stikprøven i

logningspligtige lokaliseringsdata

(dvs. eksklusiv

signaleringsdata)

–

i daglig tale omtalt som historiske masteoplysninger

–

omfat-

tede denne i alt 131 datasæt fra alle teleudbyderne i perioden 2013-2020. Analysen

viste, at der fandtes modpartsoplysninger i 11 datasæt fra HiG3. Stikprøven vedrø-

rende Hi3G omfattede 42 datasæt fordelt på perioden 2013-2020. De 11 datasæt

med modpartsoplysninger fordelte sig med 1-2 datasæt på alle årene undtagen 2013

og 2016.

Det er på baggrund af stikprøven ikke muligt at konkludere, at der skulle være tale

om en systematisk fejl hos Hi3G. Rigspolitiet har underrettet Hi3G om resultatet af

undersøgelsen.

Rigspolitiets har endvidere på anmodning fra Hi3G

–

og efter aftale med Rigsad-

vokaten

–

den 2. marts 2020 præciseret over for Hi3G, at indholdsoplysninger og

modpartsoplysninger ikke må indgå i historiske masteoplysninger.

Side 36

Der fandtes ikke modpartsoplysninger i stikprøverne vedrørende logningspligtige

lokaliseringsdata fra de øvrige udbydere.

5.3. Uberettiget udlevering af andre oplysninger fra teleudbyderne

Som illustreret af de ovenstående eksempler vedrørende lokaliseringsdata, herunder

signaleringsdata, forekommer der ved udlevering og modtagelse af data fra teleud-

byderne såvel systematiske og mere enkeltstående fejl.

Som yderligere eksempel på mere enkeltstående fejl

–

der ikke vedrører allerede

registrerede lokaliseringsdata

–

kan nævnes fire indberetninger fra TDC til Er-

hvervsstyrelsen. De tre indberetninger omfatter udlevering af data for længere tids-

rum end, hvad der er anmodet om. Kendelserne lyder på bestemte tidspunkter, mens

data udleveres for 2 minutters intervaller. Den fjerde indberetning omfatter udleve-

ring af data for et forkert tidspunkt i forhold til det tidspunkt, som er angivet i ken-

delsen.

Det fremgår af de foreliggende oplysninger fra TDC, at der er tale om enkeltstående

fejl.

Hvis sådanne fejl bliver opdaget umiddelbart

–

primært af teleudbyderen

–

bliver

det efter politiets erfaring rettet ved fremsendelse af nye data. Teleudbyderen har i

sådanne situationer anmodet om, at filerne med de forkerte data slettes med det

samme, samt at fremsendelsen af data til rekvirenten stoppes. I de tilfælde, hvor

data allerede er fremsendt til rekvirenten, er det normal fremgangsmåde, at telecen-

teret kontakter rekvirenten og oplyser, at der er afsendt forkerte data, hvorfor data-

sættet skal slettes. Nyt data med korrekt indhold bliver eftersendt umiddelbart, og

dermed inden sletning finder sted hos teleudbyderen.

Side 37

6. Vurdering og fremadrettede overvejelser

Som redegørelsen viser, har teleudbydere i en række tilfælde fejlagtigt udleveret

teleoplysninger til politiet, som politiet ikke har anmodet om, og som ikke har været

omfattet af de retskendelser, der har været indhentet i sagen. Oplysningerne har kun

i begrænset omfang været læsbare for efterforskerne, og de har i vidt omfang været

uden efterforskningsmæssig betydning. Der kan dog i det fejlagtigt udleverede ma-

teriale have været oplysninger, som politiet har kunnet anvende i efterforskningen.

Der har hovedsageligt været tale om ikke-logningspligtige data, som teleudbyderne

logger med henblik på fejlretning, og dialogen med teleudbyderne peger på, at det

kan have spillet ind, at der blandt teleudbyderne har været usikkerhed om, hvilke

oplysninger der er omfattet af begrebet

”signaleringsdata”, jf. afsnit

4.1.3. og 4.1.4.

ovenfor.

Som beskrevet i afsnit 5.1. er det ikke usædvanligt, at politiet i forbindelse med en

efterforskning kommer i besiddelse af

”for mange”

oplysninger. Det er heller ikke

ukendt, at oplysninger kan indgå i en efterforskning ved en fejl eller tilfældighed.

Blandt andet er bestemmelserne i retsplejeloven, som er beskrevet i afsnit 3.3.2., og

fremgangsmåderne, herunder i telecentret, som beskrevet i afsnit 5.3., et udtryk for,

at sådanne situationer jævnligt vil opstå og herefter skulle håndteres i forbindelse

med sagens videre behandling.

Uanset at det ikke er usædvanligt, at politiet i forbindelse med efterforskning kan

kommer i besiddelse af

”for mange” oplysninger,

har politiet et ansvar for som

myndighed at reagere, hvis man bliver opmærksom på, at der på mere systematisk

vis fejlagtigt indgår oplysninger i politiets efterforskning. Dette ansvar skærpes

endvidere, når der er tale om oplysninger, som politiet almindeligvis kun har ad-

gang til med retskendelse.

Side 38

6.1. Politiets og anklagemyndighedens håndtering af sagen

Som beskrevet i afsnit 4.1.1. blev Københavns Politi Afdelingen for efterforsk-

ningsstøtte, i første omgang opmærksom på problemstillingen vedrørende SMS-

data og modpartsnumre indeholdt i binære PCAP datafiler med signaleringsdata fra

Telenor ultimo 2018.

Anklagemyndigheden i Københavns Politi gjorde i den forbindelse opmærksom på,

at politiet ikke måtte tilgå eller anvende disse oplysninger i sagsbehandlingen.

Københavns Politi iværksatte herefter et arbejde med at udvikle et oversættelses-

værktøj, der kunne oversætte og strukturere data fra Telenor til et format, som

kunne anvendes i efterforskningen. Rigspolitiet havde via National Efterforsk-

ningsafdeling indsigt i udviklingen af oversættelsesværktøjet og den bagvedlig-

gende problemstilling, og søgte i samarbejde med Københavns Politi at afdække,

hvorvidt der var tale om en systematisk fejl.

Selv om politiet og anklagemyndigheden reagerede med det samme

–

og fra starten

var opmærksom på, at der var tale om oplysninger, som politiet ikke burde have

modtaget

–

peger forløbet på, at fokus i den indledende fase i høj grad var på at

udvikle en operativ løsning i form af et oversættelsesværktøj, som kunne gøre sig-

naleringsdata fra Telenor egnet til brug for efterforskerne og samtidig fjerne SMS-

indhold.

Det var først den 27. marts 2019, at Rigspolitiet tog kontakt til Telenors politigruppe

og henledte opmærksomheden på, at signaleringsdata fra Telenor indeholdt oplys-

ninger, som ikke var omfattet af de bagvedliggende retskendelser.

Rigspolitiet har ikke kunne fastslå, om der fra politiets side blev fulgt op på denne

orientering før i slutningen af maj, hvor Rigspolitiet

–

efter dialog med Rigsadvo-

katen

–

tog kontakt til Telenors juridiske direktør og påpegede, at politiet fortsat

modtog for meget data. Det førte til, at Telenor iværksatte en fejlretning af systemet.

Side 39

Det må i lyset af ovenstående konstateres, at der samlet set gik for lang tid, før

Rigspolitiet rettede henvendelse til Telenor og fejlretning blev iværksat, og at der

fra Rigspolitiets side mere aktivt burde have været fulgt op i forhold til teleudbyde-

ren for at sikre, at fejlen rent faktisk var rettet.

Tilsvarende burde der

–

uanset at det i den indledende fase ikke stod klart for poli-

tiet, at der var tale om et mere systematisk problem

–

på et tidligere tidspunkt være

tilvejebragt et samlet overblik over problemstillingens omfang og karakter.

Det manglende overblik fik bl.a. betydning for anklagemyndighedens håndtering af

sagen, idet Rigsadvokaten i sommeren 2019 fik indtryk af, at problemstillingen var

løst og derfor ikke fandt behov for at udstede generelle retningslinjer på området,

hvilket ellers havde været ønskeligt.

6.2. Særligt om redegørelsen om teledatasagen

Rigspolitiet og Rigsadvokaten afgav den 28. september 2019 en redegørelse om den

såkaldte ”teledatasag”. Sagen handlede om systematiske fejl i telecentrets behand-

ling af teledata, samt konstateringen af fejl i (ubearbejdet) teledata, med en deraf

følgende frygt for, at teledata gennem en længere årrække havde været ufuldstæn-

dige, forvanskede, fejlbehæftede eller vildledende. Formålet med redegørelsen var

at beskrive disse fejl og deres mulige konsekvenser for verserende og afsluttede

straffesager.

Da problemstillingen om SMS-indhold og modpartsoplysninger i Telenors data

ikke omhandlede fejl i teledata

–

og ikke rejste spørgsmål om mulige fejlagtige

afgørelser i straffesager

–

var der ikke overvejelser om at omtale problemstillingen

nærmere i redegørelsen. Det fremgik dog af redegørelsen, at signaleringsdata kunne

være ufuldstændige i lighed med fejlkonverteret data, jf. bl.a. punkt 2.3.1 og 6.2.4.4

i redegørelsen.

Side 40

6.3. Retssikkerhedsmæssige overvejelser

Spørgsmålet om, hvorvidt teleudbyderne

–

ved at udlevere oplysninger til politiet

som ikke har været omfattet af retskendelsen

–

har overtrådt teleloven og lovgiv-

ningen om databeskyttelse, og de retssikkerhedsmæssige aspekter, det i givet fald

rejser, falder uden for denne redegørelse.

Som anført i afsnit 6.1. ovenfor burde der efter Rigspolitiets opfattelse tidligere

have været rettet henvendelse fra Rigspolitiet til Telenor og være skabt overblik

over problemstillingens omfang og karakter.

Uanset at forløbet således burde have være håndteret bedre, er der efter Rigspolitiet

og Rigsadvokatens vurdering ikke grundlag for at antage, at fejlagtigt udleverede

oplysninger konkret har været anvendt i straffesager på en måde, der giver anled-

ning til retssikkerhedsmæssige betænkeligheder.

Som beskrevet i afsnit 6 har der været tale om oplysninger, som politiet ikke selv

har anmodet om, og som i vidt omfang har været uden nogen efterforskningsmæssig

relevans. Af samme grund vurderes sandsynligheden for, at oplysningerne senere

er blevet anvendt som bevis i forbindelse med en straffesag ikke at være særlig stor.

Skulle der være forekommet tilfælde, hvor fejlagtigt udleveret oplysninger er ind-

gået som et blandt flere beviser i en straffesag, vil der ikke tale om forkerte eller

fejlbehæftede oplysninger. Der er vil derfor ikke være risiko for, at nogen er dømt

eller frifundet på et forkert grundlag.

Det vil i givet fald være fremgået af sagen, hvorfra oplysningerne stammede, lige-

som den relevante retskendelse vil være del af sagens materiale. Sagens aktører

–

herunder forsvareren

–

vil derfor have haft mulighed for at rejse indsigelse mod, at

oplysningerne blev anvendt i sagen. Det vil i sidst ende altid være rettens vurdering,

i hvilket omfang oplysningerne ville kunne indgå og tillægges bevismæssig betyd-

ning i den konkrete sag, jf. afsnit 3.3.2. ovenfor om den frie bevisbedømmelse.

Side 41

6.4. Fremadrettede initiativer

Fremadrettet er det først og fremmest vigtigt, at teleudbyderne sikrer, at der ikke

videregives oplysninger fra teleudbyderne til politiet, som ikke må udleveres på en

kendelse om edition.

I den forbindelse bemærkes, at der er indledt et samarbejde mellem Rigspolitiet,

Rigsadvokaten og teleudbyderne med henblik på at understøtte dialogen om de

praktiske, tekniske og juridiske aspekter af den daglige drift mv. samt informati-

onsudveksling om fremtidige praktiske og tekniske tiltag.

Det er herudover vigtigt at være opmærksom på, at det uanset iværksættelse af re-

levante tiltag til imødegåelse af uberettigede og/eller fejlagtige videregivelser er

vanskeligt helt at gardere sig mod, at tilsvarende situationer kan opstå i fremtiden,

og at det således også fremover vil kunne forekomme, at politiet modtager oplys-

ninger utilsigtet.

Der er i forlængelse af teledatasagen og denne sag dog iværksat en række tiltag,

som efter Rigspolitiets og Rigsadvokatens opfattelse vil medvirke til at minimere

denne risiko. Det drejer sig om:



Et nyt uafhængigt tilsyn med brugen af tekniske efterforskningsmidler og

beviser.



Certificering og akkreditering af telecentrets kvalitetskontroller.

Telecentret styrkes med flere og specialiserede kompetencer.

Side 42



Et nyt samarbejdsforum mellem politiet og telebranchen skal sikre en syste-

matisk dialog såvel på direktørniveau som operationelt (juridisk og teknisk).



Målrettet uddannelse og kompetenceudvikling for brugere af teledata, dvs.

efterforskere, analytikere og anklagere.



Nye retningslinjer for sletning og kontrol med at reglerne overholdes.

Rigspolitiet og Rigsadvokaten har derudover i forlængelse af teledatasagen udar-

bejdet nye retningslinjer og vejledninger om anvendelse og præsentation af teledata,

så de afspejler de usikkerheder, der er nævnt i det uvildige notat, ligesom de inde-

holder nationale retningslinjer for politikredsenes håndtering og kvalitetssikring af

teledata.

En forudsætning for, at lokaliseringsdata, herunder signaleringsdata også kan blive

fuldt omfattet af de mange nye initiativer på området, er, at ansvaret for disse data

bliver forankret i Telecentret. Hidtil har Telecentret ikke haft anden rolle i forhold

til signaleringsdata end bestilling, modtagelse og videreformidling, og dette har

ikke nødvendigvis omfattet alle leveringer. Der foregår ingen behandling af signa-

leringsdata i Telecentret, men centret skal fremadrettet have en mere retningssæt-

tende rolle i udvikling, brug, kvalitetskontrol og godkendelse af værktøjer, som po-

litikredsene anvender til oversættelse, analyse og systematisering af data, ligesom

indhentning af signaleringsdata bliver integreret i Telecentrets rekvisitionssystem.

Telecentret kan i den sammenhæng have behov for at trække på kompetencer fra

andre enheder i Rigspolitiet, herunder særligt Nationalt Cybercrime Center, men

bør på sigt, i takt med at styrkelsen af Telecentret bliver udmøntet, selv opbygge de

nødvendige kompetencer til opgaven.

Herudover er det i forbindelse med regeringens udspil om tryghed og sikkerhed den

10. oktober 2019 besluttet at lave et grundigt og omfattende arbejde med moderni-

sering af retsplejelovens regler om tvangsindgreb. Arbejdet forankres i Strafferets-

plejeudvalget, der skal komme med et bud på ny lovgivning. Det er Rigsadvokatens

forventning, at resultatet af dette arbejde vil kunne lede til klarere regler og dermed

mindre usikkerhed om indholdet af afsagte kendelser.

Side 43

Det kan tilføjes, at der allerede nu i arbejdsforummet mellem politiet og telebran-

chen er iværksat et arbejde med afklare af terminologien vedrørende signalerings-

data mv. og på den baggrund opdatere Deloittes notat vedrørende anvendelse af

historiske teledata i straffesager (den

såkaldte ”varedeklaration” som anvendes

straffesager).