Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2097450_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
31. oktober 2019
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Patrick Kofod Holm
2019-0030-2762
1251687
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 8 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. oktober 2019. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Lars Solskov Lind
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, i hvilket omfang det aktuelt er muligt at justere og omfordele på en måde, så aktiviteter kan opretholdes, og i hvilket omfang der sker aflysninger, så de indsatte forbliver uvirksomme på stuerne/cellerne, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 8 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”I svaret på REU alm. del - spørgsmål nr. 174 (2018-19, 2. sam-
ling) vedr. kriminalforsorgens institutioner, oplyses det, at
manglende personaleressourcer som følge af f.eks. sygefravær
og ubesatte stillinger på f.eks. lærer- og værkmesterområdet ofte
vil medføre, at det kan være nødvendigt at justere og omfordele
uddannelses- og værkstedsaktiviteter. Vil ministeren på den
baggrund oplyse, i hvilket omfang det aktuelt er muligt at ju-
stere og omfordele på en måde, så aktiviteter kan opretholdes,
og i hvilket omfang der sker aflysninger, så de indsatte forbliver
uvirksomme på stuerne/cellerne?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Som det også fremgår af besvarelsen af 20. september 2019 af
spørgsmål nr. 174 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, kan
det i forbindelse med manglende personaleressourcer og syge-
fravær være nødvendigt at justere og omfordele indsatte i for-
hold til de beskæftigelsesaktiviteter, der er i de enkelte fængsler
og arresthuse. Denne justering og omfordeling bliver foretaget
løbende.
Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at det konkrete
behov for at justere og omfordele uddannelses- og værkstedsfa-
ciliteter i kriminalforsorgens institutioner varierer meget og lø-
bende ændrer sig, idet behovet bl.a. er afhængigt af uforudset
sygdom blandt personalet på den enkelte institution, ændringer
i belæg og sikkerhedssituation mv.
Det vil altid bero på en konkret vurdering, om der er mulighed
for, at de pågældende uddannelses- eller værkstedsaktiviteter
fortsat kan tilbydes, om der eventuelt kan iværksættes en alter-
nativ beskæftigelsesaktivitet, eller om det er nødvendigt med en
omfordeling eller justering.
I den forbindelse kan det oplyses, at værkmestrene skal beskæf-
tige flere indsatte, hvis en af deres kollegaer er sygemeldt.
Kriminalforsorgen forsøger i videst muligt omfang at opret-
holde beskæftigelsesaktiviteterne, men der kan være konkrete
tilfælde, hvor det ikke kan lade sig gøre. I nogle tilfælde vil det
således af sikkerhedsmæssige eller faglige hensyn ikke være
muligt at sikre beskæftigelse til alle indsatte. I de tilfælde, hvor
det ikke er muligt at tilbyde beskæftigelse, f.eks. på et værksted
eller i skolen, kan det forekomme, at den indsatte må opholde
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, i hvilket omfang det aktuelt er muligt at justere og omfordele på en måde, så aktiviteter kan opretholdes, og i hvilket omfang der sker aflysninger, så de indsatte forbliver uvirksomme på stuerne/cellerne, til justitsministeren
sig i sin celle i beskæftigelsestiden.
Det kan generelt oplyses, at mulighederne for at tilbyde en al-
ternativ beskæftigelsesaktivitet ved sygefravær m.v. er større i
fængslerne, hvor variationen af aktiviteter er større end i arrest-
husene.
Der føres ikke opgørelser over, hvor ofte det forekommer, at
indsatte ikke kan tilbydes beskæftigelse på grund af f.eks. ube-
satte stillinger eller sygefravær, og direktoratet kan derfor ikke
besvare den del af spørgsmålet, der angår, i hvilket omfang det
er muligt at justere og omfordele på en måde, så aktiviteterne
kan opretholdes, eller der må foretages aflysninger.
Det kan i øvrigt oplyses, at Kriminalforsorgen som led i flerårs-
aftalen 2018-2021 har igangsat projektet ’Effektivisering af be-
skæftigelsestilbud’, hvori udfordringerne med at opretholde be-
skæftigelsestilbuddene adresseres. Projektet er pt. i gang med at
gennemføre en konsolidering af fængslernes arbejdstilbud i seks
overordnede spor.
Formålet med konsolideringen er at skabe større og mere bære-
dygtige faglige enheder, der ikke i samme grad som hidtil påvir-
kes af sygdom og andet fravær blandt medarbejderne. Inden for
hvert spor skal der kunne udbydes beskæftigelse med fokus på
drift, produktion og erhvervsuddannelsesmuligheder, hvorigen-
nem de indsatte udvikler uformelle og formelle kompetencer,
der retter sig mod beskæftigelse og uddannelse efter afsoning.”
3