Folketingets Retsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
1. juli 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 799 alm. del stillet af udvalget den 28. januar
2020 efter ønske fra Karina Lorentzen (SF).
Spørgsmål 799:
Vil ministeren angive, hvorfor denne for befolkningen relevante fejl med
teledata ikke er blevet meldt ud til offentligheden? Vil ministeren ligeledes
angive, om de berørte borgere er informeret om, at deres sms-korrespon-
dancer fejlagtigt er udleveret til politiet, og vil ministeren redegøre for, om
fremtidige fejl er forebygget, idet det er afgørende, at borgernes telekom-
munikation er privat og hemmelig? Der henvises til artiklen ”Private sms-
beskeder delt ved en fejl”, Jyllandsposten den 26. januar 2020.
Svar:
Jeg vil indledningsvis gerne slå fast, at jeg finder det dybt beklageligt, at
indholdet af SMS’er er blevet udleveret af teleselskabet, når Rigspolitiet
ikke har anmodet herom i de retskendelser, der ligger til grund for telesel-
skabets udlevering af oplysninger til Rigspolitiet.
Jeg kan oplyse, at det er Erhvervsstyrelsen, der som uafhængig tilsynsmyn-
dighed påser, at teleselskaberne overholder krav i telelovgivningen, der
skal sikre både kundernes og andres persondatasikkerhed i forbindelse med
udbuddet af elektroniske kommunikationstjenester.
For en besvarelse af spørgsmålene skal jeg henvise til Erhvervsstyrelsens
redegørelse for sagen. Redegørelsen er oversendt til Retsudvalget den 24.
april 2020.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup