REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 770: MFU spm. om ministeren mener, at den aktuelle brug af straf mod personer, der besidder euforiserende stoffer til deres eget brug, er baseret på evidens, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

3. marts 2020

Strafferetskontoret

Rebekka Have Enevold-

sen

2020-0030-3644

1381534

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 770 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. januar 2020. Spørgs-

målet er stillet af ikkemedlem af udvalget (MFU) Peder Hvelplund (EL).

Nick Hækkerup

Mads Møller Langtved

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 770: MFU spm. om ministeren mener, at den aktuelle brug af straf mod personer, der besidder euforiserende stoffer til deres eget brug, er baseret på evidens, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 770 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, om ministeren mener, at den aktu-

elle brug af straf mod personer, der besidder euforiserende stof-

fer til deres eget brug, er baseret på evidens? I den nye betænk-

ning ”Fra straff til hjelp” fra det norske rusreformudvalg samt

FN-rapporten ”What we have learned over the last ten years –

A summary of knowledge acquired and produced by the UN sy-

stem on drug-related matters” fra marts 2019, fremgår det, at der

ikke er evidens for strafbaserede tilgange og at afkriminalisering

bør promoveres. Giver betænkningen og rapporten ministeren

anledning til revurdering af evidensgrundlaget for den danske

indsats eller til andre overvejelser af betydning for den danske

indsats?”

Svar:

Jeg er bekendt med, at der er forskellige opfattelser af, hvad der virker i

kampen mod narkotika, men helt grundlæggende går jeg ikke ind for en af-

kriminalisering af besiddelse af euforiserende stoffer til eget brug, som det

anbefales i den norske rusreformsudvalgs betænkning af 19. december 2019

og i den omtalte FN-rapport fra marts 2019.

Den strafferetlige sanktion afspejler samfundets afstandtagen fra en given

adfærd. Derudover kan en strafferetlig sanktion og en signalering af sam-

fundets afstandtagen til brug af euforiserende stoffer forhåbentlig medvirke

til at begrænse eksperimenterende brug af euforiserende stoffer – herunder

blandt unge mennesker – og dermed beskytte befolkningen mod stoffernes

skade- og følgevirkninger.

Samtidig er jeg selvfølgelig meget opmærksom på, at det er vigtigt, at per-

soner, der besidder euforiserende stoffer, har mulighed for at modtage hjælp

og behandling for et stofmisbrug – ligesom det bl.a. er foreslået af det norske

rusreformsudvalg – og at vi som samfund tager hånd om den gruppe af sær-

ligt udsatte misbrugere, som allerede er stærkt afhængige af euforiserende

stoffer.

Derfor har vi også i dag en lovgivning, som tager højde for dette.

Det følger af servicelovens § 101, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal til-

byde behandling til stofmisbrugere, ligesom det følger af lovens § 101, stk.

2, at et sådant tilbud skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til

kommunen.

For så vidt angår særligt udsatte misbrugere har politiet desuden efter § 3,

stk. 1, 3. pkt., i lov om euforiserende stoffer mulighed for at give en advarsel

i stedet for en bøde, hvis sociale forhold taler for det, og hvis besiddelsen af

stoffet til eget brug er et udslag af en stærk afhængighed som følge af et

længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer.

Hvis en person med et stofmisbrugsproblem bliver anbragt i en af kriminal-

forsorgens institutioner som led i varetægtsfængsling eller afsoning af en

dom, har den pågældende mulighed for at få både medicinsk og social mis-

brugsbehandling.

I den forbindelse kan jeg nævne, at Justitsministeriet den 29. januar 2020

har sendt et lovforslag i høring, der målrettet skal styrke og udvide det nu-

værende tilbud om social misbrugsbehandling i landets arresthuse. Den nye

ordning skal sikre, at indsatte i arresthusene fremover kan tilbydes en mere

intensiv social misbrugsbehandling, der bl.a. indeholder gruppeterapi, pæ-

dagogiske aktiviteter, kognitiv terapi og undervisning.

Derudover er formålet med lovforslaget at foretage en generel styrkelse af

koordineringen af det fortsatte sociale behandlingsforløb mod misbrug, uan-

set om behandlingen skal fortsætte i kommunalt regi ved løsladelse eller

fortsætte efter overførsel fra arresthus til fængsel.