REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 767: Spm. om, hvordan økonomien til sundhed i kriminalforsorgen er skruet sammen, herunder hvilke ydelser kriminalforsorgen skal betale for til regionerne, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

30. november 2020

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Patrick Kofod Holm

Sagsnr.: 2020-0030-3636

Dok.:

1651889

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 767 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. januar 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Mette Kjølby Miller-Harris

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 767: Spm. om, hvordan økonomien til sundhed i kriminalforsorgen er skruet sammen, herunder hvilke ydelser kriminalforsorgen skal betale for til regionerne, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 767 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, hvordan økonomien til sundhed i

kriminalforsorgen er skruet sammen, herunder hvilke ydelser

kriminalforsorgen skal betale for til regionerne. Vil ministeren

ligeledes redegøre for, hvorfor kriminalforsorgen betaler for

ydelser, der normalt er "gratis" for enhver borger, som har brug

for det?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”Det

kan indledningsvist oplyses, at indsatte efter straffuldbyr-

delseslovens § 45 og varetægtsbekendtgørelsens § 31 har ret til

lægebehandling og anden sundhedsmæssig bistand.

Formålet med bestemmelserne er at sikre samme kvalitet i den

sundhedsmæssige betjening, som tilkommer andre borgere. Det

betyder blandt andet, at hospitalsindlæggelse som udgangspunkt

sker på almindelige sygehuse i overensstemmelse med sund-

hedsloven.

Kriminalforsorgen beskæftiger, aflønner og tilkøber dog også

selv sundhedsfagligt personale, for eksempel læger og sygeple-

jersker, med henblik på at understøtte, at der kan løses en række

sundhedsfaglige opgaver relateret til de indsatte. Tilkøb af sund-

hedsfaglige ydelser omfatter blandt andet indkøb af sundheds-

fagligt personale hos private vikarbureauer.

I en del af fængslerne er der indrettet sygeafdelinger, hvor ind-

satte med lettere sygdomme, som ikke kræver sygehusbehand-

ling, kan placeres. Den sundhedsmæssige betjening af indsatte i

arresthusene varetages typisk af privatpraktiserende læger. End-

videre er der i Vestre Fængsel indrettet en sygeafdeling, som

dels er sygeafdeling for Københavns Fængsler og dels modtager

indsatte fra andre dele af kriminalforsorgen til behandling. Ud-

gifterne hertil afholdes af kriminalforsorgen.

Kriminalforsorgen betaler udgifterne for den sundhedsbehand-

ling, der finder sted i kriminalforsorgens institutioner. Kriminal-

forsorgen skal derimod ikke betale regionerne for levering af

sundhedsydelser.

Det er kriminalforsorgens vurdering, at det af både praktiske og

sikkerhedsmæssige årsager er hensigtsmæssigt, at det er muligt

at håndtere et minimum af sundhedsfaglige opgaver i fængsler

og arresthuse. Et ophør hermed må forventes at øge brugen af

det almindelige sundhedssystem og således enten øge behovet

for transport af de indsatte til og fra sundhedsbehandling eller

øge behovet for tilsyn fra vagtlæger mv. på kriminalforsorgens

institutioner.”

Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet en udtalelse fra Sundheds- og Ældreministeriet, der har oplyst føl-

gende:

”Alle personer, der er folkeregistrerede med bopæl i det Cen-

trale Personregister (CPR), har ret til sundhedslovens ydelser.

Personer, som ikke er folkeregistrerede med bopæl i CPR, har

adgang til akut sygehusbehandling, der ydes i tilfælde af ulykke,

pludseligt opstået sygdom og fødsel eller forværring af kronisk

sygdom m.v. Derudover ydes der sygehusbehandling, når det

under de foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at

henvise personen til behandling i hjemlandet, herunder Færø-

erne og Grønland, eller personen ikke tåler at blive flyttet til et

sygehus i hjemlandet. Bestemmelsen omfatter efter fast fortolk-

ning fortsat sygehusbehandling ud over det akutte stadie.

Personer, der er optaget i anstalter og arresthuse under Krimi-

nalforsorgen, og hvor opholdet skønnes at ville vare 3 måneder

eller mere, har ikke adgang til praksissektorens ydelser og til-

skud til lægemidler efter sundhedsloven, hvis der under ophol-

det i de nævnte institutioner er draget omsorg for de pågælden-

des ydelser.

Personer, der er sygesikrede i et EU/EØS-land eller Schweiz og

som har et EU-sygesikringskort, har adgang til sundhedslovens

ydelser, der bliver nødvendige under midlertidigt ophold i Dan-

mark.

Der opkræves betaling for akut og fortsat sygehusbehandling,

som personer uden bopæl i Danmark modtager under midlerti-

digt ophold her i landet, og behandlingen ydes kun i undtagel-

sestilfælde vederlagsfrit. Betalingen opkræves dog under forud-

sætning af, at ingen akut syge eller tilskadekomne personer skal

kunne nægtes behandling i det offentlige sundhedsvæsen med

henvisning til krav om betaling. Behandlingen kan ydes veder-

lagsfrit, når det under de foreliggende omstændigheder skønnes

rimeligt.”

Justitsministeriet skal meget beklage den sene besvarelse af spørgsmålet.