Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2154028_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. februar 2020
Politikontoret
Mie Funder
2020-0030-3622
1398481
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 766 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. januar 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Marie Krarup
(DF).
Nick Hækkerup
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 766: MFU spm. om politiet har håndhævet maskeringsforbuddet ifm. et nyligt arrangement på Christiansborg, hvor demonstranter optrådte truende og intimiderende samt for nogens vedkommende maskerede, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 766 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren oplyse, om politiet har håndhævet maskerings-
forbuddet ifm. et nyligt arrangement på Christiansborg, hvor de-
monstranter optrådte truende og intimiderende samt for nogens
vedkommende maskerede, jf. https://m.youtube.com/watch? fe-
ature=youtu.be&v=gQCJ6mTU-AY?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Københavns Politi, der har oplyst, at Tommy Robinson be-
fandt sig i Danmark den 18. januar 2020. Københavns Politi
modtog forud herfor oplysninger om, at Tommy Robinson ville
deltage i et privat arrangement arrangeret af Trykkefrihedssel-
skabet i Landstingssalen på Christiansborg. Arrangementet var
efter det oplyste programsat fra kl. 14.00 til kl. 17.00 med an-
komst af Tommy Robinson til Christiansborg kl. 13.00. Politik-
redsen modtog endvidere en anmeldelse om en demonstration i
opposition til Tommy Robinson, som ville finde sted uden for
Christiansborg.
Københavns Politi har supplerende oplyst, at politiet var til stede
i forbindelse med demonstrationen, der skønnedes at have del-
tagelse af ca. 50 personer. Demonstrationen startede ca. kl.
13.00 som planlagt. Demonstrationslederen oplyste til politiet,
at demonstrationen ville slutte kl. 14.30.
Københavns Politi var i forbindelse med Tommy Robinsons be-
søg opmærksomme på at sikre, at besøget kunne gennemføres i
henhold til det fastlagte program i god ro og orden, uden at der
blev lagt hindringer i vejen for besøgets gennemførelse, og uden
at gæsterne og deres følge blev udsat for angreb. Endvidere var
Københavns Politi opmærksomme på at sikre alle parters ret til
at forsamle sig og fremsætte i øvrigt lovlige ytringer i det of-
fentlige rum.
Københavns Politi er generelt opmærksomme på håndhævelse
af maskeringsforbuddet. Personer, der i forbindelse med møder,
forsamlinger, optog eller lignende på offentligt sted færdes med
ansigtet helt eller delvist tildækket udgør potentielt en risiko for
eskalering af uroligheder, idet maskerede personer erfarings-
mæssigt vil være mere tilbøjelige til at begå lovovertrædelser,
herunder gadeuorden, krænkelse af fællesgoder, hærværk, vold
mod politiet eller lignende, ud fra en betragtning om, at risikoen
for pågribelse er mindre. Endvidere vanskeliggøres den efterføl-
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 766: MFU spm. om politiet har håndhævet maskeringsforbuddet ifm. et nyligt arrangement på Christiansborg, hvor demonstranter optrådte truende og intimiderende samt for nogens vedkommende maskerede, til justitsministeren
gende efterforskning af lovovertrædelser, hvis gerningsmæn-
dene har været maskerede.
Indgriben, herunder tidspunktet for indgriben, over for overtræ-
delser af maskeringsforbuddet vil dog altid afhænge af en kon-
kret vurdering af såvel ressourcemæssig som polititaktisk karak-
ter.
Politikredsen har oplyst, at der ikke er rejst sigtelse for overtræ-
delse af maskeringsforbuddet mod personer med tilknytning til
demonstrationen den 18. januar 2020 uden for Christiansborg.
Københavns Politi har oplyst, at politikredsen har set videoen,
som der refereres til i spørgsmålet, hvor flere demonstrations-
deltagere optræder med maskering. Det kan ikke umiddelbart ud
fra videoen konstateres, om der er tale om en kortvarig maske-
ring i forbindelse med optagelsen, eller om maskeringen opret-
holdtes over en længere periode.
Københavns Politi har endvidere oplyst, at hverken indsatslede-
ren eller delingsføreren på stedet havde bemærket maskering i
strid med forbuddet, hvorfor de konkret ikke forholdt sig til en
sådan problemstilling på dagen.
Københavns Politi har endelig oplyst, at beslutning om håndhæ-
velse af maskeringsforbuddet over for personer, som er en del
af en større forsamling, af polititaktiske årsager som udgangs-
punkt er henlagt til ledelsesniveau, som foretager en samlet og
konkret vurdering.”
3